2 forskellige verdner, i 1 person - One Direction

En helt almindelig pige, får sig en uforventet gave, af en hun ikke ved hvem er. En ting hun ikke kan komme af med, en ting der vil forblive inde i hende..

19Likes
33Kommentarer
2767Visninger
AA

6. Kap 5.

 

Jeg fik øjenkontakt med Niall, men jeg kiggede hurtigt væk. Det var ikke fordi jeg ikke kunne lide at have øjenkontakt, men jeg blev bare lige pludselig genert. Jeg kunne mærke nogens øjne hvile på, så jeg kiggede hen for at se hvem det var. Igen var det Niall, jeg kiggede væk igen og gik så hen til min hytte. *Hvorfor skulle jeg blive så genert, når Niall kiggede på mig? Han er jo kendt, og jeg er bare helt normal, rettere sagt en underlig pige fra London*, tænkte jeg, og lagde mig ned i sengen da jeg var kommet ind ad døren til hytten. Pludselig kom signalet fra scenen igen, og jeg smuttede derhen. "Hej igen alle sammen. Det her er jeres første dag, og One Direction drengene er her. Så vi havde tænkt at holde en fest, bare for at byde jer alle velkommen, og måske lærer hinanden bedre at kende" sagde Mark, imens folk lyttede godt med.

Så der var altså fest i aften? Hvad skulle jeg tage på? Det skulle ikke være for fint, så jeg tog bag en sommerkjole på med nogle gamasjer indenunder. Jeg kunne se Sonni tage lidt pænere tøj på end mig, men det var nok fordi hun ville have opmærksomhed fra drengene. *Typisk hende* tænkte jeg, og smuttede så i bad. Efter jeg havde været i bad, hoppede jeg i tøjet og ordnede hår og makeup. Sonni og jeg fulgtes derover sammen, og man kunne mærke på hende at hun var spændt. "Hvorfor er du så spændt på, at komme til fest? Har du da aldrig været til en fest før?". "Jo jo det har jeg, men det er ikke derfor. Du ved, at se bandet. Man er sammen med dem hele aften, det er det jeg glæder mig til". Sonni smilede stort til mig, men begyndte at gå hurtigere, da man kunne hører musikken længere henne.

Da vi var kommet derind var der allerede en masse mennesker. Der var mørkt, men ikke alt for mørkt så man ikke kunne se noget, men mørkt nok. Sonni smuttede over til nogle af de andre, mens jeg var ensom. Jeg lagde mærke til en sofa, så jeg gik derhen og satte mig. Der var ikke noget alkohol, så ingen fulde mennesker rundt omkring mig. Pludselig kunne jeg mærke et bump ved siden af mig, så jeg kiggede og så Luke sætte sig ved siden af mig. "Hey, jeg fik aldrig fat i dit navn, hvad hedder du smukke?", spurgte Luke mig om rørte min kind. "Rose, Rose Williamson", sagde jeg og fjernede hans hånd fra min kind. Jeg kiggede væk fra ham, og så Niall længere henne. Han var på vej op til en scene der var blevet sat op. De skulle vidst spille en lille koncert for os i aften - hyggeligt. Jeg fik igen øjenkontakt med Niall, men jeg blev afbrudt af Luke der spurgte "jeg vil gerne lære dig bedre at kende smukke, så skal vi ikke lige gå udenfor og snakke sammen?". "Gider du godt lade være med at kalde mig for smukke?" sagde jeg, kiggede væk fra Niall og gik så. Luke lød virkelig som om han ville havde s*x. Ad nej tak. Jeg tog min sommerjakke på og gik udenfor. Jeg skulle bare væk fra ham den klamme Luke.

Jeg kunne høre fodskridt bag mig, og det gjorde mig nervøs. Så jeg begyndte at gå hurtigere og hurtigere, men skridtene blev også hurtigere. Jeg vendte mig om, men så ingen. Hvad? Så jeg vendte mig igen om for at gå videre, men fik et chok da Luke stod foran mig. Hvad? Hvordan? Vi stod i et mørkt sted, og han begyndte at gå tættere og tættere på mig. Jeg gik bare længere tilbage, men det hjalp ikke. Pludselig tog han fat i min hånd, og tog hovedet tættere på, så begyndte jeg at skrige. Mere kan jeg ikke huske fra den aften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...