De er der, kan jeg høre dem!

Læs den så ved i hvad den handler om xD Hvis jeg skal være ærlig (og det skal jeg jo xD) så ved jeg ikke hvad den handler om xD Hvis jeg skal være ærlig, så ved jeg ikke hvorfor jeg skrev denne historie, for jeg plejer ikke rigtig skrive sådan noget :) I må selv forestille jer lidt, og digte lidt selv :) Om personen selv er en skygge, men først finder ud af det nu, eller om personen er ved at blive sindssyg, osv :) I må meget gerne kommentere hvordan i tror det hele hænger sammen :P Det her er ikke rigtig min skrivestil og der kommer forhåbentlig bedre historier, havde bare ikke nogen interessante historier liggene og ville gerne sætte et eller andet ind xD Btw så ved jeg ikke om jeg har plottet den rigtige genre ind, men vidste ikke rigtig hvilken genre den var :P

1Likes
4Kommentarer
635Visninger
AA

1. De er der, jeg kan høre dem!

Når jeg ligger i min seng om natten og ikke kan sove kommer de frem. Så bliver jeg bange og gemmer mig under dynen. Det første jeg hørte dengang var åndedrag. Hæse åndedrag som kunne de ikke trække vejret ordenligt. Jeg bildte mig selv ind, at det nok bare var vinden. Men så begyndte de at hviske. Det var ikke mange ord jeg kunne høre men nogle fik jeg dog fat i. Ord som: død, blod, smerte hørte jeg tit. Når jeg hørte dem hviske, hørte deres tunge åndedrag som var de lige bag mig, gemte jeg mit hoved under puden. Jeg ville ikke høre på dem, jeg ville ikke! Men jeg kunne ikke ignorere dem for snart kom de også inde i mit hoved. Hvis jeg gemte mit hoved under puden, trængte deres stemmer bare ind i hovedet på mig. Så kunne det jo være lige meget tænkte jeg.

Efter det havde stået på nogle år og jeg var blevet vant til det, skete der noget nyt. Nu var det ikke kun stemmerne der trængte på om natten, nej nu var det også skygger. De sneg sig rundt fra hjørne til hjørne, og somme tider bøjede de sig ind over mig. Så gemte jeg mig under dynen og lukkede hårdt mine øjne i. På den måde foregik det i lang tid. Skyggerne generede mig ikke mere andet end at deres stemmer susede igennem hovedet på mig, men det var jeg jo alligevel vant til.   Men efter det havde stået på i noget tid og skyggerne blev trætte af at jeg gemte mig under dynen, sneg de sig også ind i mit hoved. Da det skete skreg jeg. Jeg skreg så højt at min mor og far kom løbende ind og spurgte hvad der var sket. Jeg nævnte ikke skyggerne eller stemmerne, men sagde bare at jeg havde mareridt. For var det ikke bare et mareridt? Skyggerne sneg sig rundt inde i mit sind og rodede rundt. De snakkede og fnisede og ville ikke lade mig være uanset hvor meget jeg råbte og skreg.

En dag hvor jeg ikke kunne sove for skyggerne, gik jeg ud for at tage et glas vand og da jeg kom tilbage ind på mit værelse, så jeg mig selv i spejlet. Da skreg jeg af rædsel. Jeg var mørk, mørk som en skygge. Jeg blev svimmel og ville holde fast i noget, men da jeg ville støtte mig til min seng, gik min hånd lige igennem. Da skreg jeg igen. Jeg hørte mine forældres skridt ude i gangen og jeg tumlede forvirret i seng. Helt gennemsigtig var jeg ikke, ikke endnu. De kom stormende ind på mit værelse og spurgte hvad der var sket, og det eneste svar jeg havde, var: ”der er ikke sket noget, jeg havde bare mareridt”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...