Bag den blå himmel

De stærkeste venskab bliver altid prøvet af på de værste måder.
Mon Mira og Carols venskab vare ved?
Eller er det kun et midlertidigt venskab som vil være helt forsvundet nogle år efter?
Det må skæbnen vise os.

1Likes
1Kommentarer
768Visninger
AA

2. Første kapitel

En dejlig morgen på Branden street. Det var det, man kunne kalde den mandag morgen, Carol stod op til. Hun blev vækket af den dejlige fuglekvidder, der kunne høres igennem det åbne vindue. Hun havde et stort smil på læben. Som om intet kunne gå galt den dag. Men desværre var det lige præcis det, der kunne kunne ske. For bag den blå himmel lå de sorte tætte skyer, som ville trække ind over landskabet og ødelægge alt godt. Men det var der jo ingen der vidste. Heller ikke Carol.

 

Carol trak sin cykel langsomt hen ad vejen. Hun var sent på den, men hun ventede alligevel på sin bedsteveninde. For de havde aftalt, at de skulle følges til skole og hjem igen. Men hendes bedsteveninde, som hed Mira, kom ikke. Carol ventede og ventede, men der var ingen spor af Mira.

Klokken var ti minutter i 8 nu. Hun måtte skynde sig. Med eller uden Mira

På vejen så Carol en stor klat med opkast i kanten af vejen. Hun holdt sig for munden og kiggede væk. Men alligevel kunne den ulækre stank lugtes. Carol skyndte sig videre uden at kigge tilbage på klatten en eneste gang.

 

Da Carol kom hen til skolen, var der stadig ingen spor af Mira.

Læreren var ikke kommet endnu, så Carol gik over til de andre i klassen.

"Har I set Mira?" spurgte Carol de andre.

Men nej. Ingen havde hverken set eller hørt noget fra Mira den dag.

Hvor kunne hun være?

 

Hun kom ikke i skole hele den dag igennem. Carol vidste, at der var noget galt. Hun kunne mærke det. Så hun ringede til Mira efter skole, men der var ingen der tog den.

Carol blev bange, men fik til sidst sig selv kølet så meget ned at kunne gå hjem uden at begynde at gå ind til folk og spørge om de havde set Mira.

 

Da Carol kom hjem, fik hun en stor forskrækkelse. Carols forældre havde en meget dårlig og nerve skærende nyhed til hende....

Mira var blevet kørt over, da hun gik tur med hendes hund Bille. Mira var nu på hospitalet med slemme skader.

Carol fik det  dårligt. Hun begyndte at græde og lukkede sig selv inde på sit værelse.

Hun der lå og græd, imens regnen piskede ned uden for vinduet.

Så havde det hele givet mening. Klatten med opkast, telefonen der ikke blev taget.

Men nu måtte de bare vente og håbe på det bedste...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...