Bortført

Erica er en pige på 17 år. En dag da hun er til fest med hendes veninde og ven, sker der noget mærkeligt, da hun går hjem.


NB: Det anbefales af mig, at du er mindst 13 for at læse den. Der kommer visse ting i den, der kommer for eksempel vold og lign.

Der vil komme tidspunkter, hvor der står 'I mellemtiden'. Det betyder, at det er Alex (Ericas ven), man følger. Der kommer dog til at stå 'Tilbage igen' efter, fordi så følger man Erica igen. Dette er dog ikke så meget i starten.

Hvis du synes, at den lyder som noget for dig, så glæd dig til at læse den.

Jeg håber, at I kan lide den, da jeg bruger og har brugt en del tid på den. ;D

16Likes
41Kommentarer
4055Visninger
AA

9. Kys og kamp

Kapitel 9:  

Vi ser begge over på døren. Nick træder ind. "Godt, nu har I snakket, så tager jeg lige den ene med, men hvem?" spørger han. Jeg ser på Alex, han ser sur ud. Jeg handler uden at tænke. Jeg er kommet helt fri. Jeg springer op, løber mod Nick og vælter ham ned på gulvet. Jeg hører Alex råbe: "Nej, Erica, vent!". Men det er for sent. Nick sparker mig ned. Han ligger sig på mig. Han holder mig fast. Jeg kan ikke bevæge mig, men jeg vrider mig helt vildt. Han ser ned på mig. "Det var meget dumt gjort!" siger han. Han smiler lusket, hvilket jeg stadig ikke kan lide. Han kysser mig. Jeg vender hovedet væk. "Ad, gå væk!" råber jeg lige op i hans ansigt. Han holder mig stramt. Så giver han mig en lussing. "Jeg gør hvad der passer mig!" siger han så. Han kysser mig igen. Jeg vender ansigtet væk igen. Han stirrer vredt på mig. Så smiler han lige pludselig. Han kigger på mit hår. ¤Hvad glor han på?¤ tænker jeg. Så griner han lige pludseligt. "Du bløder," siger han så. Så kan jeg mærke, at da han smed mig væk fra sig før, slog jeg mit hoved. ¤Pis, men det er ikke så slemt som Alex,¤ tænker jeg. Jeg spytter ham i ansigtet. "Gå væk med dig!" råber jeg igen. Så bliver han sur igen. Han løfter mig op, ligger mig over sin skulder og går hen til døren. Jeg kan hører han lukker og låser døren, og i mens råber Alex: "Slip hende!". Jeg banker Nick i ryggen, men jeg kan ikke gøre noget. "Sæt mig ned!" råber jeg, og jeg banker ham stadig i ryggen. Jeg vrider mig.

Han går over til sofaen i stuen. Han smider mig på den. Han ser på mig. Jeg prøver rejse mig igen, men han skubber mig hårdt ned igen. ¤Av,¤ tænker jeg. Så sætter han sig på mig. "Gå væk!" råber jeg. Jeg skubber ham ned på gulvet, men det var ikke det klogeste. Han har stadig fat i mig, så jeg ryger med. Jeg lander lige ved siden af ham. ¤AV!¤ skriger mine tanker. Så sætter han sig ovenpå mig igen. "Du burde ikke stritte så meget i mod," siger han så. Så smiler han lusket igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...