Bortført

Erica er en pige på 17 år. En dag da hun er til fest med hendes veninde og ven, sker der noget mærkeligt, da hun går hjem.


NB: Det anbefales af mig, at du er mindst 13 for at læse den. Der kommer visse ting i den, der kommer for eksempel vold og lign.

Der vil komme tidspunkter, hvor der står 'I mellemtiden'. Det betyder, at det er Alex (Ericas ven), man følger. Der kommer dog til at stå 'Tilbage igen' efter, fordi så følger man Erica igen. Dette er dog ikke så meget i starten.

Hvis du synes, at den lyder som noget for dig, så glæd dig til at læse den.

Jeg håber, at I kan lide den, da jeg bruger og har brugt en del tid på den. ;D

16Likes
41Kommentarer
3973Visninger
AA

6. Afpresning

Kapitel 6:

Alex ser op og hen på mig. Han vrider sig lidt. Så går Nick hen til ham. Han slår ham, hårdt. Alex besvimer. Jeg skriger kort op. "Er du sindssyg Nick?!" skriger jeg næsten. Nick går hen i mod mig. Han går ind på værelset og låser ud til Alex. Jeg ser på Alex da Nick låser. ¤Bare han er okay..¤ tænker jeg.

Så går Nick over til mig. "Jeg kan se, at du er kommet lidt fri," siger han. "Det kan vi da ikke have," fortsætter han. Han finder nogle nye reb, binder dem hårdt fast til mig og spænder dem fast til sengen. "Av.." siger jeg i mens, fordi de er stramme. "Slip Alex fri!" siger jeg, da han bliver færdig. Han ser på mig. "Nej, det kan jeg ikke," siger han og smiler lusket igen. ¤Jeg kan ikke lide det der smil,¤ tænker jeg. "Hvorfor ikke?!" skriger jeg nærmest af ham. "Han har intet gjort!" fortsætter jeg. Så går han hen til mig igen. "Nej, men han er god som afpresning mod dig!" siger han og smiler lusket. Jeg ligger helt stille, men ikke fordi jeg vil. Han bandt det så hårdt, at jeg ikke engang kan sparke, men min arm er lidt fri. "Hold dig væk Nick!" siger jeg. "Bare rolig," siger han. "Lige nu, kan du bare ligge der, jeg skal lige snakke med Alex," fortsætter han. Jeg ser bange op på ham. "Du skal ikke så meget som røre ham igen!!" skriger jeg. Han griner bare. "Det bestemmer du ikke," siger han så. Jeg vrider mig. Han begynder at gå hen mod døren. Jeg sparker en sko efter ham, den rammer ham i nakken. Så vender han sig om. "Stakkels Alex, nu får han det hårdt," griner han. Jeg vrider mig endnu, da han går ud og låser igen. Det næste jeg hører er Alex der råber "AV!". Jeg vrider mig helt vildt. Min eneste tanke er: ¤Jeg må hjælpe Alex!¤.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...