Sheila

Sheila er datter af indianerhøvdingen af Maji-stammen. Indianerne har en tradition - en slags manddomsprøve - der kaldes Talsutaja, hvor stammens drenge skal tæmme en ægte vildhest før de kan træde ind i de voksnes rækker. Men der er ingen tradioner for kvinder! Sheila er træt af at at kvinder bliver set som mindreværdige i stammen, så hun beslutter at hun vil deltage i Talsutaja, sammen med sin ven Jago. Men det vil hendes far slet ikke hører tale om! Hun kommer dog afsted men laver et dumt væddemål om at hun skal tæmme den mest berygtede, vilde hest af dem alle! Den hvide hest, Kuda. Mange har prøvet men han er umulig at tæmme! Det værste er, at hvis der ikke lykkedes for Sheila at tæmme Kuda er hun nødt til at gifte sig med en af de personer hun foragter allermest...

17Likes
26Kommentarer
2111Visninger
AA

2. Kapitel 2

 

 Solen er ved at gå ned i vest, og rødlige og orange nuancer pynter den skyfri himmel.Jeg tager en dyb indånding, inden jeg træder ind i høvdingetippien for at få min fars endelige svar. Svaret der bestemmer om jeg må deltage i Talsutaja eller ej. Min far sidder det samme sted, som han gjorde i eftermiddags. Jeg sætter mig foran ham og venter på, at han vil sige noget, men der sker ikke noget.

"Har du besluttet dig?", spørger jeg og prøver ikke ar virke alt for ivrig. Jeg vil virkelig gerne have svaret, men på en eller anden måde... Ikke. Hvad nu hvis han siger nej, og jeg ikke har gjort nok for at overbevise ham? Lige meget hvad vil jeg altså af sted!

"Ja... Det har jeg", svarer han. Utålmodigt venter jeg på hans svar, men der kommer ikke noget... Han siger intet! Han er ved at drive mig til vanvid...

"Hvad har du så besluttet?",  spørger jeg lettere irriteret. Der går noget tid før han rømmer sig og svarer: "Jeg har besluttet at du ikke må deltage". Jeg sidder musestille med mine fingernegle boret ned i bordpladen foran mig.

"Hvad?", spørger jeg dumt, men helt ærligt? Hvad tænkte jeg også på?! Troede jeg virkelig på, at jeg have skyggen af en chance for at få et ja?

"Men far...", prøver jeg, selvom jeg ved det ikke nytter noget.

"Nej, Sheila! Jeg har besluttet mig", siger han beslutsomt, og når min far har besluttet sig er der ikke noget at gøre! 

 

Jeg rejser mig op og går på stive ben ud af tipien, mens jeg mærker det  håb der før spirede i mig, dø. Igen, raseriet er her! Det minder mig om alle de gange min far har været uretfærdig overfor mig.Vred går jeg hjem, for at ligge mig til at sove, men mest af alt har jeg bare lyst til at forsvinde!

 

"Hej Sheila", min mor kommer ind i tipien, hvor jeg sidder sammenkrøllet på jorden. Jeg kunne alligevel ikke falde i søvn, da det er alt, alt for tidligt.

"Hej mor", siger jeg tomt, og bliver ved med at sidde bomstille i samme position.

"Har du snakket med din far?", spørger hun forsigtigt, men jeg kigger bare tavst og nikker.

"Hvad sagde han?", spørger hun så, men jeg har ikke tænkt mig at svare. Hun kan vel regne det ud... "Nå, men jeg har faktisk tænkt på noget, Sheila", fortæller hun, men jeg er ligeglad. Jeg har slet ikke lyst til at snakke, men når min mor først er begyndt er hun ikke til at stoppe...

 

***

 

Jeg forlader frustreret tipien, efter at have haft en lang snak med min mor. Det endte simpelthen med at jeg rejste mig,og gik min vej fordi min mor gjorde mig så rasende.  Jeg sætter mig ned på jorden bag en busk med ryggen op af en tyk træstamme. Fuldmånen står rund og skinnende på den kulsorte himmel. Jeg kan hører ulvenes hyl i det fjerne, og en ugle der tuder i træet over mig. Mit vrede damper stille og roligt af, mens jeg sidder og lytter til naturens lyde, men pludselig kommer jeg til at tænke på jeg og min mors samtale. Hun snakkede om potentielle ægtefæller, noget jeg slet ikke gider skænke den mindste tanke! Jeg vil ikke giftes endnu, og slet ikke med en mand mine forældre vælger. Nej tak! Så begyndte hun at snakke om Akhi, og der fik jeg lyst til at slå hende. I mine forældres øjne er Akhi den perfekte mand for mig. Stærk, tiltrækkende og altid tro mod sin stamme, men der er bare noget de glemmer. Han er også selvoptaget, ikke særlig kvik og jeg tror aldrig jeg har set ham grine, han er altid så alvorlig. Selvom jeg kun har snakket med ham få gange ved jeg at vi aldrig ville kunne fungere sammen. Aldrig!

 

Jeg sidder stadig med ryggen op af træet og lytter til nattens lyde. Længe har jeg siddet og spekuleret og overvejet. Overvejet om jeg skal tage med i morgen? Men min far vil jo finde ud af det på et eller andet tidspunkt, og så vil han helt sikkert sende nogen ud efter mig... Men alligevel! Men hvad med de andre drenge? De vil sikkert ikke have en pige med, og de vil helt sikkert sladre. Men hvad nu hvis jeg ikke tog med i morgen tidlig men i stedet ventede? Hvis jeg i følger efter dem, og først viser mig når vi er så langt inde i skoven, at det vil være håbløst at tage tilbage igen? Jago vil støtte mig, helt sikkert. Vil Tashia støtte mig hvis jeg fortalte hende det? Jeg tager en hurtig beslutning, rejser mig fra mit skjulested og lister over mod tipien, hvor Jago og hans mor højst sandsynligt sover. Da jeg træder ind ser jeg, at jeg har ret. De ligger begge og sover tungt og fredflydt. "Jago?", hvisker jeg og puffer blidt til hans skulder med min fod. Der sker ikke noget. "Jago?", hvisker jeg en smule højere og puffer til ham lidt hårdere.Til sidst bliver jeg simpelthen for utålmodig og giver ham et - ikke særlig hårdt - skub. Han farer straks op og står forvirret og søvndrukkent, mens han glor på mig. "Sheila... Hvad laver du her?", spørger han træt og gnider sine øjne med håndfladerne. Jeg bider mig i læben, nervøs overfor hvad han mon vil sige.

 

Jeg lister overmod mod min tipi, det er tid til at få noget søvn. Jagos reaktion overraskede mig... Han virkede faktisk ret glad da jeg sagde at jeg tager med dem!  Da jeg ligger mig ned for at sove kan jeg først ikke falde i søvn.  Jeg er sur på min far fordi han sagde nej, vred på min mor fordi hun snakkede om Ahki og lykkelig over at Jago støtter op om mig. Men det er vigtigt jeg får noget søvn inden i morgen. En stor dag venter! Med blandede følelser falder jeg dog i søvn inden længe.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...