Den tabte halvdel

Det er ikke rigtig en historie/novelle. Det er nok bare mere tanker som pludselig opslugte mig...

5Likes
8Kommentarer
1184Visninger
AA

2. Forbundne sjæle

De smalle, mørke, øjne så direkte på mig. Granskede mig for tvivl, for sorg, for alt der kunne skade mig. Så i gennem mig. De sorte tætte øjenvipper der omkransede øjnene aflagde lange skygger på kinderne. hvirvler af brunt hår faldt ned over panden og skindede svagt i lygternes skær. Den fine mund lå delvist i mørke, men jeg kunne stadig skimte de bløde linjer. Kæbens skarpe strøg og halsens bue, det var alt sammen så velkendt. "Endelig fandt jeg dig"

Hvordan var det muligt? Ingen kunne være så smuk, fascinerende og dragende på samme tid. Langsomt listede munden sig op i et listigt smil. "Du ser bange ud" hviskede han. Hans stemme fik det til at kilde op gennem min mave. pludselig landede et glimt af et billede i mit hoved. Vores kroppe, tæt sammen klyngede. Hud mod hud. Læber mod læber. Nej! hvad var det han ville? jeg trådte nogle skridt bagud. "lad hver med rode med mine tanker!" udbrød jeg forskrækket. Smilet forsvandt brat for hans ansigt og blev afløst af ren forvirring og noget dybt, inderlig i hans øjne. I et skridt stod han lige foran mig. Jeg nåede ikke engang at reagere for han tog mit ansigt i sine hænder. Noget tungt og hårdt smeltede inden i mig og jeg gispede overrasket, men var ikke i stand til at flytte mig. "Du må ikke være bange. Kom med mig" hans stemme omsluttede mig. Trak mig væk. Der var kun os. I en endeløs blå strøm af perfektion. Vores kroppe passede sammen som puslespilsbrikker, læberne som havde længtes efter hinanden.

"Jeg vil vise dig det"

Stemmen var over alt.

"stol på mig"

Varmede mig.

"kom med"

Kaldte på mig.     

  

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...