Skyggens Lærling: En anden historie *Færdig*

Pigen Chrare er 15 år, og bliver den første kvindelige rangerlærling. Rangerne er kongens elitekorps og der har aldrig været en pige inden i deres midte, før nu. Chrare vækker en masse ophidelse og diskutioner, og hun skal stå model til en hel del. Nu må hun vise at en pige kan lige så meget som en mand. Men hun ender hurtigt i farefulde situationer.


Denne historie er en parallel historie til serien Skyggen Lærling. Historien foregår i samme univers, og jeg da jeg synes rigtig godt som personerne i serien så er de også med i min udgave af Skyggens Lærling. Jeg har leget med tanken om en kvinde i det kendte Rangerkorps, vil derfor skrive en historie om den første pige i Rangerkorpset, og hvordan de andre rangere reagere på Charer.

Serien Skyggens Lærling er skrevet af John Flanagan.

(Det er ikke nødvendigt at læse prologen, men hvis du vil være helt sikker på hvad Rangere er så læs den. Hvis du kender serien Skyggens Lærling så lad vær.)

46Likes
100Kommentarer
9365Visninger
AA

10. Såret

Will havde en del besvær med at få Charer op på Parva. Charer var knap nok ved bevidsthed, og hun kunne ikke høre Will. Will prøvede flere gange at komme i kontakt med hende, men for Charer var der bare en summen for hendes ører. Der var smerte og så mørke. Hendes øjne var klemt hårdt i for at holde smerten ud. Det brændte i hendes skulder og hun ville bare ned og ligge. Men Will ville have at de skulle ride tilbage over grænsen.

Charer svævede ind og ud af bevidstheden. Hun fik et glimt af Parva og derefter af Will på sin hest, inden hun igen faldt ned i mørket. Da hun vågnede igen, besluttede hun sig for at tage et kig på sin skulder. Hun gispede og holdt vejret. Pilen sad der stadig, men Will havde bundet noget stof om den, nede omkring såret. Will måtte holde meget øje med Charer, fordi hun mistede bevidstheden nu og da. Han var bange for at hun mistede alt for meget blod og faldt af hesten.

 

Charer vidste ikke hvor de var eller hvor langt de var. Hun klamrede sig til Parva. Will fortalte hende at de var over grænsen og Charer var taknemmelig. Men så skulle heste ride på snævre veje og klippesten. Charer var ved at falde af Parva mindst tre gange.  

 

Hun vågnede igen, da nogen prøvede at hjælpe hende af hesten. Der lød en ophidset stemme og stærke arme tog fat i hende.

”Bare giv slip, jeg har dig.” Sagde en velkendt stemme. Charer blev nu klar over, at hun stadig holdt godt fast i Parva.”

Forsigtigt gav hun slip og lod sig glide ned af Parva. Hvis et par stærke arme ikke havde grebet hende, var hun faldet på næsen. Hun blinkede og kiggede op på et ansigt. Det var Horace. Han holdte hende i sine arme, mens han så bekymret på hende.

”Hvad gør vi Halt?”

”Hun skal hen til bålet. Will, sæt noget over. Pilen skal ud og blødningen skal stoppes og såret skal renes.”

Hun blev båret hen til bålet og blev langt på en tynd måtte. Hun gispede af smerte og så endnu et ansigt. Halt. Han sad på hug ved siden af hende og lænede sig ind over hende. Will kom gående med en taske og lagde den på jorden.

Halt sagde en masse, men Charer opfattede det ikke. Ikke før Halt tog en kniv og skar noget af pileskaftet af. Charer skreg af smerte, da det gav et ryk i pilen, fordi Halt skulle skære noget af.

”Will, sørg for at hun ligger stille.”

Hendes blod pumpede rundt i kroppen, og hendes vejrtrækningen blev hurtigere. Hun var bange. Virkelig bange. Bange for smerten som snart ville komme. Hun vidste hvad Halt skulle til. Han ville hive pilen ud. Halt tog fat i pilen, mens Will lagde en hånd på hendes ene arm, og så lagde han den anden hånd på hendes raske skulder. Hun spærrede bange øjnene op. Will blev ved med at sige at hun skulle slappe af, men det var ikke muligt. Så hev Halt i pilen.

Smerten skar igennem hver eneste del af hendes krop. Den flåede i hende og hun skreg. Hun klemte øjnene i og begyndte at vride sig. Men selvom Will var lille, havde han pokkers stærke arme. Han holdte fast i hende, mens Halt hev pilen ud. Smerten var uudholdelig og hun kunne ikke trække vejret. Alt blev sløret, mens smerten skar gennem hende.

Så blev smerten mindre og hun åbnede øjnene. Halt smed pilen fra sig og Charer lå stille. Tårerne løb ned over hendes kinder, mens hun trak vejret i hurtige stød. Will rakte Halt en lille falske.

”Det her kommer til at gøre ondt, men det renser såret.” Sagde Halt og åbnede flasken.

Indholdet lugtede stærkt af alkohol. Uden varsel hældte Halt indholdet ned over Charers sår. Hun skreg da væsken brændte sig gennem hendes kød. Smerten var for voldsom og hun var for udmattet.

Mørket overmandede hende og hun tog taknemmeligt i mod det…                            

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...