Skyggens Lærling: En anden historie *Færdig*

Pigen Chrare er 15 år, og bliver den første kvindelige rangerlærling. Rangerne er kongens elitekorps og der har aldrig været en pige inden i deres midte, før nu. Chrare vækker en masse ophidelse og diskutioner, og hun skal stå model til en hel del. Nu må hun vise at en pige kan lige så meget som en mand. Men hun ender hurtigt i farefulde situationer.


Denne historie er en parallel historie til serien Skyggen Lærling. Historien foregår i samme univers, og jeg da jeg synes rigtig godt som personerne i serien så er de også med i min udgave af Skyggens Lærling. Jeg har leget med tanken om en kvinde i det kendte Rangerkorps, vil derfor skrive en historie om den første pige i Rangerkorpset, og hvordan de andre rangere reagere på Charer.

Serien Skyggens Lærling er skrevet af John Flanagan.

(Det er ikke nødvendigt at læse prologen, men hvis du vil være helt sikker på hvad Rangere er så læs den. Hvis du kender serien Skyggens Lærling så lad vær.)

46Likes
100Kommentarer
9462Visninger
AA

6. Gråskæg Halt

I løbet af ingen tid vidste alle, at der nu var en pige, som var blevet rangerlærling. Rangerne snakkede og Charer modtog adskillige misbilligende blikke fra flere forskellige ranger. Derfor holdte hun sig i nærheden af Ditlev, men desværre var han til en del møder. Men han fortalte ikke hvad det store problem var.

Når hun var alene, gik hun langt ind i skoven og øvede sig. Hun gad ikke blive fulgt af rangernes kolde blikke. De mente ikke at en pige duede til noget. Hun havde ikke mange venner og følte sig til dels ensom. Men til sin overraskelse fik hun tit selskab af Gilan, som ofte var sammen med Will. Gilan havde intet problem med hende og det havde Will heller ikke. Hun rødmede og blev nervøs, når de to ranger bedømte hendes færdigheder. Her til aften sad hun ved bålet, sammen med sin læremester og Ditlev betragtede hende roligt.

Charer var trodsig og ville vise at pigerne kunne lige så meget som drenge. Hun viste ikke sin bekymring, når der var andre ranger i nærheden. Ditlev beundrede hendes beslutsomhed. Charer rejste sig og bevægede sig hen for at sige hej Parva. Hun stod og aede Parva på mulen, da Parva vrinskede advarende. Charer stod stille og lyttede. Hun kunne høre nogle blade rasle, men så var der stille. Hun så sig omhyggeligt over skulderen, men kunne ikke se noget udsædvanligt. Hun rystede bare på hovedet og så igen på Parva. Men i det samme greb nogen hænderne fat i hende. Hun skreg og slog hurtigt fra sig. Hun var smidig og hurtig, og personen fik derfor et slag i ansigtet.

”AV!” hylede en velkendt stemme.Charer sprang væk fra personen og vendte sig om. Så stivende hun. Gilan stod og tog sig til næsen.

”For fanden da. Mind mig om ikke at overraske dig, næste gang jeg vil lave sjov med nogen.”

Charer var chokeret. Han var dukket op ud af ingen ting.

”Hvordan gjorde du det?” Spurgte hun nysgerrigt.

Gilan smilede. ”Jeg har et talent for at bevæge mig uset.” Han fjernede hånden fra næsen og Charer blev lettet over at se, at han ikke var kommet noget til.

”Jeg ville spørge om du ville med hen til vores telt. Så kunne du også møde vores læremester.”

Charer havde endnu ikke mødt den berømte Halt.

”Det synes jeg du skulle.” Lød et stemme bag hende og hun snurrede forskrækket rundt. Ditlev stod og smilende bag hende. Han var klog nok til at holde sig lidt på afstand, så han ikke også fik et slag.

Charer bandende. ”Helt ærligt. Hvorfor sniger alle sig ind på mig?!”

Ditlev trak på smilebåndet. ”Du skal bare være mere opmærksom.”

 

Charer tog med Gilan hen til hans telt, hvor Will sad ved ilden. Han smilede til Charer. Ved siden af ham sad en robust mand, der var på alder med Will.

”Hej Charer. Du skal møde en gammel ven, som er kommet for at hjælpe os i denne krisesituation. Horace, det her er Charer, den første kvindelige rangerlærling. Charer, det her er Horace også kendt som egebladsridderen.” Charer gjorde store øjne. Egebladsridderen! Hun var nærmest overvældet da hun gav ham hånd.

”Sæt dig ned.” Sagde Horace smilende. ”Will skulle netop til at spille på sin lut.”

 Will sukkede. ”Det er ikke en lut, men en mandola.”

Horace lod ikke til at høre ham. ”Ja, ja spil nu!” Charer så nysgerrigt på Will.

”Hvad skal jeg spille?”

”Gråskæg Halt!” udbrød Horace. ”Kom nu. Halt sover, og jeg synes Charer skal høre den.” Gilan smilede også, og var enig med Horace. Will tog sin mandola og rømmede sig.

Gråskæg Halt er en krigermand

og rygerne de går.

At Gråskæg Halt

klipper håret sit

Med skarpe kniv så hård.

Far nu vel Gråskæg Halt

Far vel nu uden nag.

Far nu vel Gråskæg Halt

I mor’n er atter en dag.”

Horace brød ud i et latterbrøl og Gilan måtte kæmpe mod sin egen latter. Charer kunne heller ikke holde en fnisen tilbage og måtte bide sig i læbe. Will smilede og sang videre.

Gråskæg Halt lever som en ged,

ja sådan rygterne går.

Han har ikke skiftet sokker i flere år og lugter som et får…

”JA TAK!” Lød en muggen og vred stemme. Charer vendte hovedet med et sæt og så en lille mand, med surt ansigt og gråsprængt hår.

”Så har jeg fået nok af den sang, og så sjov er den altså ikke!” Manden sendte den grinende Horace et vredt blik.

”Undskyld Halt!” grinede Horance.

 

(Sangen "Gråskæg Halt" er taget fra serien Skyggens Lærling af John Flanagan.)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...