Skyggens Lærling: En anden historie *Færdig*

Pigen Chrare er 15 år, og bliver den første kvindelige rangerlærling. Rangerne er kongens elitekorps og der har aldrig været en pige inden i deres midte, før nu. Chrare vækker en masse ophidelse og diskutioner, og hun skal stå model til en hel del. Nu må hun vise at en pige kan lige så meget som en mand. Men hun ender hurtigt i farefulde situationer.


Denne historie er en parallel historie til serien Skyggen Lærling. Historien foregår i samme univers, og jeg da jeg synes rigtig godt som personerne i serien så er de også med i min udgave af Skyggens Lærling. Jeg har leget med tanken om en kvinde i det kendte Rangerkorps, vil derfor skrive en historie om den første pige i Rangerkorpset, og hvordan de andre rangere reagere på Charer.

Serien Skyggens Lærling er skrevet af John Flanagan.

(Det er ikke nødvendigt at læse prologen, men hvis du vil være helt sikker på hvad Rangere er så læs den. Hvis du kender serien Skyggens Lærling så lad vær.)

46Likes
100Kommentarer
9467Visninger
AA

7. Fare

Hun havde lige spist morgenmad og stod nu og øvede sig, mens hun tænkte tilbage på aftenen før. Halt havde været afdeles muggen, efter Wills sang. Charer havde nu syntes at den var morsom. Men da der var blevet stille, havde Charer været nervøs. De var begyndt at småsnakke, da hun blev opmærksom på at Halt kiggede på hende. Hun havde været bange for, at han måske var meget imod at en pige var blevet rangerlærling.  Men Halt havde bare stillet hende nogle spørgsmål, og selvom han ikke ligefrem havde virkede munter, virkede det ikke som om han havde noget imod hende.

Charer blev igen nærværende og løftede sin bue. Hun koncentrerede sig og sigtede mod et træ cirka 23 meter væk. Hun træk vejret og slap pilen. Pilen susede gennem luften og ramte plet. Hun sænkede tilfreds buen og så rundt. Der var igen møde, og hun havde ikke rigtig nogen at være sammen med. Will og Gilan var også til møde. Charer bevægede sig hen mod det store telt, hvor der blev holdt møde. Ranger begyndte at samle sig ude foran teltet.

”Jamen Crowely, så send os af sted.” Lød Gilans stemme, men Charer kunne ikke se ham.

”Jeg ville gerne, men vi har brug for dig her. Når vi har fået lidt mere styr på situationen, vil jeg gerne sende dig af sted. Will og Halt skal af sted og Horance, men jeg har også brug for en som kan ride tilbage, hvis der skulle opstå problemer. Og jeg kan ikke undvære flere ranger.” Sagde Crowely ilde til mode.

Charer fik øje på Ditlev og fik øjenkontakt med ham. Hun ville så gerne vide hvad der foregik. Det lød ikke som om det var noget godt. Hun banede sig vej frem til Ditlev, som stod i nærheden af Crowely. Ditlev lagde en hånd på Charers skulder.

”Crowely! Jeg har et forslag. Send Charer af sted.” Crowely vendte sig om, og så på Charer. Der blev stille omkring dem. Så brød folk ud i diskussioner.

”Hun er en pige!”

”Hun er kun en lærling også en pige!”

”Du kan ikke sende det pigebarn af sted Crowely!”

Charer så ned. Hun havde mest af alt lyst til at gemme sig. Gå tilbage og øve sig. Crowely bad om stilhed og Charer kiggede op. Crowely så ikke på hende, men på Will og Halt.

”Ville i tage Charer med jer?” Spurgte Crowely.

”Jeg ser ikke noget problem med det. Jeg var flere gange ude på missioner som lærling.” Sagde Will

”Vil du virkelig sende hende af sted Ditlev?” Spurgte Halt alvorligt Ditlev. Ditlev nikkede og Halt trak på skuldrene.

”Godt så, Charer du ridder sammen med Halt og Will i morgen. Der er problemer med nogle fremmede oprører nær Pitca, og det kan måske betyde krig mellem Pitca og Araluen.” Sagde Crowely alvorligt.

Charer nikkede bare, uden at fatte hvad der lige var sket. Rangerne begyndte at mumle og gå væk. Ditlev førte Charer væk fra alle rangerne. Da de var kommet lidt væk stoppede de op.

”Charer, se på mig.” Hun kiggede op på Ditlev. ”Du kan godt. Du er i gode hænder sammen med Halt, Will og Horance.”

”Men hvad hvis der sker noget? Hvad hvis jeg gør noget forkert? Det er jo farligt!” Sagde Charer og mærkede panikken røre på sig.

”Sådan er en rangers liv og jeg stoler på dig.” Sagde Ditlev med et smil. Charer nikkede og tog sig sammen. Hun var rangerlærling, og hun skulle vise dem, at piger kunne lige så meget som mænd. Hun skulle ikke være bange nu. Det var jo det her hun ville. Men alligevel kunne hun mærke panikken røre på sig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...