Skyggens Lærling: En anden historie *Færdig*

Pigen Chrare er 15 år, og bliver den første kvindelige rangerlærling. Rangerne er kongens elitekorps og der har aldrig været en pige inden i deres midte, før nu. Chrare vækker en masse ophidelse og diskutioner, og hun skal stå model til en hel del. Nu må hun vise at en pige kan lige så meget som en mand. Men hun ender hurtigt i farefulde situationer.


Denne historie er en parallel historie til serien Skyggen Lærling. Historien foregår i samme univers, og jeg da jeg synes rigtig godt som personerne i serien så er de også med i min udgave af Skyggens Lærling. Jeg har leget med tanken om en kvinde i det kendte Rangerkorps, vil derfor skrive en historie om den første pige i Rangerkorpset, og hvordan de andre rangere reagere på Charer.

Serien Skyggens Lærling er skrevet af John Flanagan.

(Det er ikke nødvendigt at læse prologen, men hvis du vil være helt sikker på hvad Rangere er så læs den. Hvis du kender serien Skyggens Lærling så lad vær.)

46Likes
100Kommentarer
9363Visninger
AA

22. Epilog

Crowley lagde brevet på bordet og så trist på Ditlev, som sad med ansigt i hænderne. Ditlev prøvede at fatte det han lige havde hørt. Han kunne kun bebrejde ham selv. Han havde sendt hende af sted. Han havde ikke været der for hende. Han burde have været der. Han burde… Det var hans skyld.

”Ditlev… de vil lede efter hende.”

Som om det hjalp. Halt, Will og Horace ville ride ned langs floden, for at finde Charer. Strømmen havde hurtigt taget hende med sig, og vandet havde været for mørkt til at de kunne se noget.

”Ja… men der er stor sandsynlighed for… for at hun er… er…” Han sank en klump. Han kunne ikke sige det. Han kunne ikke forstille sig at hun var død.

”Ditlev, bebrejd ikke dig selv.” Lød det fra Gilan, som stod og så medfølende på Ditlev.

Ditlev rejste sig op og rystede på hovedet. ”Hvad skal jeg sige til hendes forældre?”

”Lad os nu vente på nyt, ikke?”

Men Ditlev vendte sig trist mod vinduet og så ud over Arualens landskab. ”Crowley. Vær ærlig. Tror du at hun overlevede?”

Der var stille længe. ”Det gør mig ondt, Ditlev.” Sagde Crowley stille og de ord sagde alt.

Ditlev lukkede øjnene, sænkede hoved og kunne ikke længere holde tårerne tilbage. Hun var væk, og han kunne intet gøre for at få hende tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...