One direction- Et tilfælde *Pause*

Jessica Johnson er en helt normal pige som laver de ting en normal attenårig nu laver. Det ændre sig hurtigt da hun en dag ved et tilfælde ender i et fankaos med One direction. det hele ender galt, men henne på hospitalet møder hun en helt bestemt person.

20Likes
33Kommentarer
6381Visninger
AA

25. Umodne 'jordvæsner'

 

Med blikket ned i jorden gik jeg ind til stuen hvor de andre sad. Louis kiggede spørgende på os begge men Liam sendte ham bare et smil som tegn på at det hele var okay. Hvilket det jo egentlig ikke var. Jeg kunne se at Louis kiggede lidt uroligt på mig, men da jeg sendte ham et smil gengældte han det hurtigt. Med et lumsk ansigt skubbede han til Niall som sad ved siden af ham med hovedet begravet i sin mobil, hvorefter han klappede på den nu ledige plads som tegn til at jeg skulle sætte mig. Bare det sure ansigt som Niall sendte Louis fik mig til at grine lidt. Jeg rystede kort på hovedet og satte mig ved Louis. Han gav mig et hurtigt kys på munden og vendte så tilbage til fjernsynet. ’’Jeg kunne da have kysset lige så godt som Jessica.’’ Sagde Niall, da han vist stadig var lidt fornærmet over at Louis havde skubbet ham væk. ’’Nå så det kunne du?’’ Spurgte Louis med et smil på læberne. ’’Bevis det.’’ Sagde han og sprang over mig for at angribe Niall. Den måde de lå på så virkelig forkert ud. Jeg vidste godt at de ’bare’ kyssede, selvom det også var forkert, men alligevel. Det var ikke fordi jeg havde noget imod bøsser, det var mere… Ja, du ved. Jeg rullede med øjnene og fyldte Louis’s plads ud. Da jeg kiggede derover igen sad Louis og kildede ham i stedet. Jeg kunne ikke lade vær med at smile for mig selv da Niall havde et virkelig nuttet grin. ’’Hvad griner du af?’’ Spurgte Niall fornærmet og kiggede herover samtidig med Louis som havde stoppet med at kilde ham. Jeg trak på skuldrene, da jeg slet ikke havde lagt mærke til at jeg grinte. ’’HEY!’’ Udbrød Louis efter lidt tavshed hvor de bare havde stirret på mig. ’’Du har taget min plads.’’ Sagde han surt mens han stadig sad på Niall. ’’Og det er først gået op for dig nu? Desuden, så sidder du fint der.’’ Sagde jeg med et flabet smil. Han sendte mig et surt blik som var så overdrevet at man ikke kunne tage det seriøst. Jeg rystede opgivende på hovedet. ’’Hvad har jeg gjort siden jeg skal være sammen med disse mennesker?’’ Sagde jeg lavt men højt nok til at de kunne høre det mens jeg kiggede op i loftet. ’’Det hørte vi godt!’’ Sagde Louis stadig med det sure ansigt, bare lidt mindre overdrevet. ’’Mm.’’ Mumlede jeg og vendte tilbage til fjernsynet. ’’Og vi er ikke mennesker. Vi er overlækre guddommelige jordvæsner.’’ Tilføjede Niall. Jeg nåede ikke engang at kigge derover før Louis var sprunget på mig i stedet for Niall. ’’Louiiiis.’’ Sagde jeg klagende. Det her var faktisk noget han gjorde stort set hver gang vi var sammen. ’’Jessiiii.’’ Sagde han igen. Jeg rullede med øjnene og smilte. ’’Hvis du skal blive ved med det der skal du gå på en massiv slankekur.’’ Sagde jeg. Jeg hentydede selvfølgelig ikke til at han var fed, for det var han langtfra. Han vejede bare meget, enten det eller så var jeg meget skrøbelig. ’’Det er da bare mine overseje muskler som vejer meget.’’ Sagde han. ’’Eller også er det det kæmpe store tomrum i dit hovede.’’ Sagde jeg mens jeg kæmpede med at få ham skubbet af, men jeg vidste allerede godt at det ikke ville ske. Jeg var faktisk ret slap. Han kiggede fornærmet på mig og begyndte at kilde min mave. Egentlig var jeg ret kilden, men det var som om jeg var for træt til at grine. ’’Han kan da ikke veje meget på grund af tomrummet i hans hoved. Hvis det er tomt betyder det vel at der er luft, og luft vejer jo ikke noget.’’ Sagde Zayn som jeg næsten ikke havde opdaget var her. ’’Klogeåge.’’ Hostede jeg. Zayn trak på skuldrene og kiggede mod fjernsynet. Faktisk så anede jeg slet ikke hvad vi så. Efter lidt tid hvor Louis havde siddet og prøvet på at få mig til at grine sukkede han højt. ’’Den virker ikke.’’ Sagde han og så på Liam med et trist ansigtsudtryk mens han fortsat prikkede mig på maven. ’’Faktisk gør det mere ondt end det kilder. Og siden hvornår er jeg blevet en den?’’  Spurgte jeg. ’’Hvorfor taler den? Det har jeg ikke sat den til.’’ Sagde han og så igen over på Liam. Jeg rullede med øjnene og kunne ikke lade være med at smile. ’’Du skal bare ligge hånden for dens mund.’’ Sagde Liam.  Louis nikkede og lagde sin hånd på min mund. ’’Seriøst?’’ Mumlede jeg under hans hånd. Han nikkede stille. Jeg sukkede og kiggede på tv’et ud af øjenkrogen da han nok ikke ville give slip på mig foreløbigt. ’’Ej, hallo! Ikke på sofaen.’’ Lød en høj hæs stemme pludselig ovre fra døren af. Louis fjernede sin hånd fra min mund for at kigge over mod Harry. ’’Misforstår du seriøst bare alting?’’ Sukkede jeg og satte mig op, da Louis endelig havde fjernet sig, men kun for at gå over og kramme Harry, det havde jeg efterhånden fundet ud af var en af deres daglige rutiner hvis man kan kalde det det. Harry svare ikke men smed sig på sofaen. ’’Og desuden er du den eneste af jer to som jeg har set nøgen.’’ Sagde jeg efter lidt tid. Det fik jeg vist sagt på en forkert måde for de begyndte alle at grine, undtagen Harry. ’’Hvornår har du set mig nøgen?’’ Spurgte han og var lidt rød i hovedet. ’’Lad mig sige det sådan her, Lås døren eller tag mere tøj på når du sover.’’ Sagde jeg. Hvorfor kom jeg overhovedet ind på det? Det billede var næsten ude af mit hovede, men nu stod det helt klart for mig igen. Harry sagde ikke mere men vendte flovt ansigtet mod fjernsynet. ’’Nuurh, det er da ikke noget at rødme over lille Hazza-mus. Alle vi andre har da også set det.’’ Sagde Louis og nev Harry i kinderne. Han sagde ikke noget men fokuserede på skærmen. ’’Hvad ser vi egentlig?’’ Spurgte han efter et par sekunder. ’’Det spørger jeg også om.’’ Sagde jeg og kiggede lidt rundt. Liam trak på skuldrene men rakte ud efter fjernbetjeningen for at slukke. ’’HEY!’’ Sagde Louis for anden gang i dag. ’’Du så det jo ikke engang.’’ Sagde Liam opgivende. ’’Joho.’’ Sagde Louis og lagde armene over kors. Liam rakte igen ud efter fjernbetjeningen for at tænde igen. Spændene program. Reklamer. Liam kiggede bare på Louis med hævede øjenbryn og sukkede opgivende. Jeg kiggede over på Louis som sad og så ud som om han var rigtig optaget af reklamerne. ’’Jeg er omgivet af tosser.’’ Mumlede Liam, jeg tror de fleste kunne høre det men der var ikke nogen som kommenterede det. Jeg smilede lidt for mig selv. Det var egentlig lang tid siden jeg havde set Louis sådan her. Jeg fik selvfølgelig oplevet hans underlige sider hver dag, men det var ikke altid det var ligeså slemt. Faktisk havde jeg oplevet værre. Lad mig bare sige at det endte med han ødelagde en køkkenskuffe. Jeg kiggede på klokken. Tiden var gået hurtigt. Jeg rejste mig op og kiggede rundt på dem alle sammen. ’’Jeg må hellere se at komme hjem. Vi ses.’’ Sagde jeg med et smil. Louis kiggede hen på mig og rejste sig hurtigt, han var næsten ved at snuble over alle de ben som stak ud fra sofaen, mens han i i et klodset forsøg prøvede at komme efter mig. Jeg gik ud i gangen da jeg så Harry holdte fast i Louis’s ben, og det ville nok tage lidt tid. Jeg kunne høre nogle hurtige skridt og lidt efter så jeg Louis komme spurtende efter mig. Jeg stod allerede med mine sko på og var egentlig ved at gå. ’’Får man ikke et farvel?’’ Spurgte han fornærmet og strakte armene ud. ’’Næh, men du kan få et vi ses.’’ Sagde jeg med et smil og gik hen for at omfavne ham. Han trak mig et par centimeter væk for at kunne komme til mine læber. Efter lidt tid trak jeg mig stille tilbage og klappede ham på kinden. ’’Hold dig fra sukker de næste mange uger.’’ Sagde jeg med et smil. ’’Nej?.’’ Sagde han og prøvede at lyde som om jeg var fuldstændig sindssyg. ’’Vi ses.’’ Sagde jeg og lukkede døren efter mig med et stort smil på læberne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...