One direction- Et tilfælde *Pause*

Jessica Johnson er en helt normal pige som laver de ting en normal attenårig nu laver. Det ændre sig hurtigt da hun en dag ved et tilfælde ender i et fankaos med One direction. det hele ender galt, men henne på hospitalet møder hun en helt bestemt person.

20Likes
33Kommentarer
6481Visninger
AA

11. Skænderi

 

Louis’s synsvinkel:

Da jeg gik op mod døren til Jessicas hus kunne jeg ikke lade vær med at smile, jeg var virkelig glad for hende selvom vi havde kendt hinanden i meget kort tid. Men jeg havde det virkelig som om at vi havde kendt hinanden i, i for evigt. Jeg bankede på døren og hun åbnede den hurtigt, med et kæmpe stort smil plantet på hendes læber. Jeg gav hende et hurtigt kram selvom jeg allermest bare havde lyst til at kysse hende. Men hendes forældre var her jo, og jeg ville gerne gøre et godt indtryk. Det var sket før at jeg var blevet droppet af en pige fordi hendes forældre ikke kunne lide mig. Lige i det jeg trak mig ud af krammet kom en anden pige om bag mig, det var sikkert hende der Olivia som Jessica havde fortalt også kom. Da vi alle 3 gik ind i stuen så hendes far strengt på mig. Jeg prøvede at ignorere det og smilte stort til ham. Han så lidt overrasket på mig efter jeg havde smilt til ham. Jeg gav først hendes mor hånden og derefter hendes far. ’’Louis’’ Sagde jeg til ham og smilte stadig, men han så stadigvæk surt på mig. Jessica kiggede mod sin far med et dræberblik. Hun havde sikkert lagt mærke til hvordan hendes far havde ’taget imod’ mig. ’’Far må jeg lige snakke med dig?’’ Hun kiggede over mod hendes far og begyndte at gå ud af stuen med ham i hældene. Jeg begyndte at snakke med hendes mor, Olivia sad og stirrede på mig, men det var jo også hende som var gået amok bare da hun hørte mig over telefonen.

Jessicas synsvinkel:

Jeg gik op på mit værelse med min far i hælene for at sikre mig at ingen af de andre ville høre os. Jeg nikkede hen mod sengen som tegn til at han skulle sætte sig. Han kiggede uskyldigt på mig som et barn der fik skæld ud. Jeg stirrede stadig lidt vredt på ham og håbede jeg kunne tale ham til fornuft, jeg ville ikke have vi skulle være uvenner det stykke tid han var her. ’’Hvorfor var du sådan mod Louis? Jeg troede du havde accepteret ham.’’ Jeg stirrede på ham og tog ikke øjnene fra ham et sekund. ’’Hvad mener du?’’ Spurgte han åndssvagt. Jeg grinede kort og lavt. ’’Det her mener jeg’’ Sagde jeg og prøvede på at efterlignede det blik han havde givet Louis. ’’Altså Jessica, han er jo berømt. Han går sikkert og skifter piger ud hver dag. Du kan ikke stole på ham.’’ Sagde han koldt. ’’Det betyder sgu da ikke at man ikke kan stole på ham bare fordi han er kendt.’’ Råbte jeg til min far og var ret sikker på at de andre nedenunder kunne høre det. Han skulle lige til at svare igen men jeg afbrød ham. ’’Far jeg gider ikke diskutere det her længere, kan du ikke bare være sød mod ham? Jeg ville ikke skændes med dig når du tager af sted i morgen.’’ Han sukkede og kiggede på mig. ’’Tro mig Jessica, en dag ville du sidde med et knust hjerte og ønske du havde lyttet til mig. Du kan lige så godt sige fra nu.’’ Han kiggede alvorligt på mig og jeg kunne mærke tårerne presse på men jeg valgte at prøve på at ignorere dem. Jeg rystede på hovedet og gik ud af mit værelse. ’’Idiot.’’ Sagde jeg lavt, men højt nok til at han kunne høre det. Jeg kiggede hurtigt på mig selv i spejlet som hang i gangen for at sikre mig jeg ikke havde røde øjne, det havde jeg ikke. Jeg gik nedenunder og prøvede så godt som muligt at smile til de andre men det mislykkedes lidt. ’’Louis, kom lige.’’ Sagde jeg til ham og gik op ad trappen igen. Lidt efter kunne jeg høre hans trin på trappen. Han kiggede undrende på mig men lod sig trække med ind på mit værelse hvor min far stadig sad på min seng. Jeg lukkede døren bag mig selvom jeg egentlig var ligeglad med om de andre nedenunder kunne høre mig. ’’Far, prøv at forklar Louis hvad det er du har imod ham.’’ Sagde jeg vredt. Min far kiggede på mig og var lidt pinligt berørt. ’’Ej Jessica, nu overdriver du altså, det der er for latterligt.’’ Sagde min far og kiggede uskyldigt på Louis. ’’Ja, det er det nemlig.’’ Råbte jeg til ham, lige nu var jeg pisse ligeglad med hvad Louis syntes om at jeg stod og skreg af min far. Han rystede opgivende på hovedet og kiggede surt på Louis. Jeg vendte mig om mod Louis, min far ville ikke sige det så det blev jeg jo nødt til, det kunne også være at Louis kunne overbevise ham, selvom jeg ikke troede så meget på det. ’’Min far er latterlig person som dømmer folk uden at kende dem.’’ Sagde jeg med øjnene på min far selvom jeg snakkede til Louis som så lidt skræmt ud. Nu gjorde jeg vel ikke et for stort nummer ud af det her? Vel? ’’Han mener at man ikke kan stole på dig bare fordi du er kendt.’’ Louis kiggede skiftevis på mig og min far, det var tydeligt at han ikke helt viste hvordan han skulle reagere. ’’Nu ville Louis forklare dig, at han ikke er sådan.’’ Sagde jeg og kiggede på Louis som stadig så helt forvirret ud, egentlig så det ret sødt ud. Jeg rystede på hovedet og gik ud af døren, lidt chokeret over mit raserianfald.

Louis’s synsvinkel:

Jeg kiggede hurtigt ned på Jessicas far da hun var gået ud af døren. Jeg satte mig hurtigt ned på sengen lidt fra ham, hvis jeg tøvede ville jeg virke usikker over det jeg åbenbart skulle snakke med ham om, og så ville han uden tvivl vinde. ’’Hr. Johnson.’’ Sagde jeg og ventede på at han kiggede på mig, og det gjorde han. Selvfølgelig med et koldt blik. ’’Jeg forstår virkelig ikke hvor du har den ide fra, men det er den dummeste og mest latterlige ide jeg nogensinde har hørt.’’ Det var måske en lidt dum ide at starte ud sådan, men jeg skulle virke sikker på hvad jeg fortalte ham. ’’Jeg er ligeglad med hvad du syntes om den ide, du kan rende rundt med min datter så tosset du ville. Men jeg lover dig, hvis du nogensinde knuser hendes hjerte, rejser jeg gerne jorden rundt for at finde dig.’’ Okay, måske var jeg startet lidt dumt ud, men det der var jo faktisk dødstrusler. ’’Det behøves du ikke, for hvis det nogensinde sker, hvilket det ikke gør, ville jeg have det så dårligt med mig selv at jeg med glæde ville tage hen til dig og lade dig… Det du nu mente med at du ville jage mig jorden rundt for.’’ Sagde jeg, ikke koldt som ham men heller ikke med glæde i stemmen. Var hendes far altid sådan her? Eller var han bare overbeskyttende? Egentlig var jeg ikke særlig tryk ved denne samtale, jeg var nok heller ikke så god til det da jeg ikke særlig tit var alvorlig… Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige nu, skulle jeg fyre en eller anden plat joke af? Nej, det ville nok ikke lige være så smart. Efter lidt tids tavshed hvor vi bare begge havde stirret hinanden i øjnene rakte han sin hånd frem. Jeg blev lidt overrasket da jeg så det. Jeg gav ham hånden og så forvirret på ham. ’’Jeg stoler på sig, men jeg mener stadig hvad jeg sagde hvis du nogensinde gør hende fortræd.’’ Sagde han og gik ud af døren. Det her var nok noget af det mærkeligste jeg nogensinde havde oplevet, og jeg havde oplevet mange mærkelige ting, men aldrig havde en person været så kold over for mig når vi lige havde mødtes. Jessica kom ind af døren og smilede til mig. ’’Sikken en fødselsdag. Og undskyld for hans opførsel. De få jeg har haft med hjem før har han også været kold overfor, men aldrig er han gået så langt.’’ Sagde hun og tog min hånd. Jeg overvejede lidt om jeg skulle sige noget, jeg skulle lige til at sige noget da hun lænede sig ind mod mig og plantede sine læber på mine. Jeg smilte og lagde mine arme omkring hende. Efter lidt tid prøvede hun at udvikle det lidt, men jeg trak mig stille ud. ’’Din far er nedenunder, det føltes lidt forkert efter den snak ham og jeg havde.’’ Hun smilte bare, heldigvis blev hun ikke ked af det, hun forstod det sikkert godt. Jeg tog hendes hånd mens vi gik nedenunder. Da vi skulle til at gå ind i stuen gav jeg slip på hendes hånd og gav hende et hurtigt kys på kinden. Bagefter gik vi ind i stuen hvor hendes far sad og kiggede strengt på mig, det blik jeg fik af ham nu var dog en smule blidere end da jeg kom. Jeg ignorerede det igen, smilte til ham og satte mig i sofaen sammen med Jessica. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...