One direction- Et tilfælde *Pause*

Jessica Johnson er en helt normal pige som laver de ting en normal attenårig nu laver. Det ændre sig hurtigt da hun en dag ved et tilfælde ender i et fankaos med One direction. det hele ender galt, men henne på hospitalet møder hun en helt bestemt person.

20Likes
33Kommentarer
6326Visninger
AA

8. Pinlig tavshed

 

Han sad og kiggede meget grundigt rundt på alle dvd’erne som stod i nogle hylder. Han sukkede og vendte sig om mod mig. ’’Vi kunne også bare tage i parken?’’ Spurgte han med sit dejlige smil. Jeg rystede på hovedet. ’’Jeg har lige været der, og folk tog billeder af mig.’’ Sagde jeg stille. ’’Hm, så vi kan ikke tage i parken og der er ikke nogle film. Hvad skal vi så lave?’’ Jeg tænkte mig lidt om. ’’Vi kunne.. Nej det er en latterlig ide.’’ Sagde jeg. ’’Nej hvad er det?’’ Spurgte Louis nysgerrigt. Jeg rystede på hovedet, og han så på mig med bedene øjne. Han så virkelig sød ud når han gjorde det, så jeg sagde det. ’’Altså, vi kender jo egentlig ikke hinanden så godt. Så vi kunne jo skiftes til at stille hinanden spørgsmål..’’ Sagde jeg og kiggede ned på mine ben. ’’Det er da en god ide.’’ Sagde han og lød begejstret, og ikke for sjov. ’’Æh okay.’’ Sagde jeg og kiggede efter ham mens han rejste sig og satte sig ved siden af mig i sofaen. ’’Du starter.’’ Sagde jeg og smilede til ham. ’’Okay’’ han tøvede lidt for at tænke over et spørgsmål. ’’Hvad laver dine forældre?’’ Jeg sukkede stille og kiggede op på ham. ’’Min mor har prøvet at få et job længe men det er aldrig lykkedes hende, og min far er i Hongkong. Altså med hans arbejde, og der har han været i et år nu og skal være der to år mere.’’ Sagde jeg og sukkede igen. ’’Savner du ham ikke?’’ Spurgte han. I modsætning til alle andre når man snakkede med dem om det, så lød det virkelig som om han var interesseret i det. Jeg nikkede. ’’Nå men ikke mere om det, min tur.’’ Sagde og gjorde alt hvad jeg kunne for at smile igen. ’’dit første kæledyr?’’ Sagde jeg og smilte for mig selv over mit latterlige spørgsmål, men det virkede ikke som om han syntes at det var latterligt. ’’Det var en hund som hed Ted.’’ Sagde han efter at have tænkt lidt over det. ’’Sødt’’ Sagde jeg og smilte, jeg kunne virkelig altid smile sammen med ham selvom jeg næsten kun havde kendt ham i, hvor lang tid egentlig? 3 dage? ’’Nå, det er din tur’’ sagde jeg til ham. ’’Hvad er det første du kigger efter hos drenge?’’ Sagde han og kiggede på mig. Jeg var lidt i tvivl, skulle jeg grine eller bare svare? Og hvad mente han med det? Jeg kiggede ind i hans øjne og prøvede at finde ud af om han var seriøs, for det ville være pinligt hvis han mente det for sjovt. ’’Øjnene.’’ Røg det ud af munden på mig, jeg rødmede det var slet ikke meningen jeg skulle have svaret endnu. Før jeg vidste af det var der kun få centimeter mellem os, jeg kiggede ned på hans læber, men vi rykkede os begge tilbage og jeg fik et chok da vi hørte døren gå hurtigt op. ’’Heej Boo bear.’’ Kunne jeg høre ude fra gangen, det var Harry. Han kom ind i stuen med en stor sportstaske, han havde vidst vist været ude at træne. ’’Åh, forstyrre jeg?’’ Sagde han og kiggede hen mod os. Jeg havde slet ikke lagt mærke til det, men vi sad utroligt tæt og hans hånd lå oven på min. ’’Nej nej.’’ Sagde Louis og smilte til ham. Vi rykkede os begge lidt væk fra hinanden. ’’Okay’’ mumlede han og gik hurtigt ind på sit værelse. Han var vist lige så pinligt berørt over det som mig, Louis virkede helt neutral. Jeg viste virkelig ikke hvad jeg skulle sige lige nu. Klokken var kun 14, så jeg havde ikke en undskyldning for at gå. Jeg hadede virkelig den der pinlige tavshed der var lige nu. ’’Det kan jo også være der var nogle gode film alligevel.’’ Sagde jeg og gik over til skabet for at bryde tavsheden. Jeg kiggede lidt, jeg ville ikke vælge en romantisk film, det ville bare være pinligt lige nu, og så var det heller ikke fordi de havde specielt mange. Hvad med en komedie? Jeg fandt en med Jim Carrey og satte den på uden at læse hvad den hed. ’’Er den her i orden med dig?’’ Sagde jeg og viste ham disken. Han nikkede bare og smilte. Da sangen inden filmen begyndte startede, kom Harry hurtigt ud fra værelset og satte sig på sofaen. Et eller andet sagde mig at han godt kunne lide den film. Da jeg gik hen til sofaen satte jeg mig ved siden af Louis, bare ikke for tæt på men heller ikke for langt fra, så kunne det jo være han troede jeg var sur på ham. Hvorfor gik jeg overhovedet op i det? Kunne jeg ikke bare være ligeglad? Det var egentligt utroligt så mange spørgsmål jeg havde stillet mig selv i dag, jeg plejede slet ikke at være usikker og skulle tænke over tingene. Hvad skete der lige for mig? Der kom der et igen! Jeg sukkede af mig selv lige idet min telefon ringede. ’’Hej Jessica, det er mor, kommer du ikke lige hjem? Jeg har en overraskelse.’’ Sagde hun og lød rigtig glad. Jeg tøvede lidt, jeg ville gerne blive her men jeg ville ikke til at skændes med min mor igen. ’’Æhm okay, jeg er på vej.’’ Sagde jeg. Louis kiggede hurtigt op på mig. ’’Går du?’’ Sagde han og lød trist. ’’Ja, min mor ville gerne have at jeg kommer hjem.’’ Sagde jeg men smilede så. ’’Jeg ringer i aften. Måske kan vi også ses i morgen?’’ spurgte jeg lidt usikker. Han nikkede ivrigt og smilte. ’’Skal jeg ikke køre dig hjem?’’ Spurgte han og lavede igen det søde smil. ’’Jo tak.’’ Sagde jeg og gik ud i den lille gang.

Vi sad og snakkede uafbrudt hele vejen hjem til mig, og vi grinte også en smule. Denne gang kunne han vejen uden ad, selvom han kun havde været her en gang. Da han holdte foran min dør skulle jeg til at kramme ham farvel ligesom sidst, men stoppede op og kiggede hurtigt rundt, jeg gad ikke de der billeder igen, så ville folk bare endnu mere tro vi var kærester, men vi havde jo næsten kysset i dag, så kunne man jo sige at vi var på vej. Jeg kunne ikke lige se nogle så jeg krammede ham farvel. Da jeg skulle til at trække mig ud blev han ved med at holde om mig og han kiggede mig ind i øjnene, jeg nåede ikke at tænke mig om inden hans læber ramte mine. Var jeg virkelig allerede forelsket? Nej det kunne ikke passe vi havde kendt hinanden i 2-3 dage, og jeg havde aldrig været rigtig forelsket før, så jeg kunne jo ikke vide om jeg virkelig var det. Jeg skubbede hurtigt mine tanker væk fra mig og lagde armene om ham igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...