One direction- Et tilfælde *Pause*

Jessica Johnson er en helt normal pige som laver de ting en normal attenårig nu laver. Det ændre sig hurtigt da hun en dag ved et tilfælde ender i et fankaos med One direction. det hele ender galt, men henne på hospitalet møder hun en helt bestemt person.

20Likes
33Kommentarer
6482Visninger
AA

9. Overraskelse!

 

Efter lidt tid trak Louis sig hurtigt ud af mine arme, var han sur på mig? Det var jo ham som kyssede mig og ikke omvendt. Jeg kiggede såret på ham og han lagde tydeligt mærke til min reaktion. ’’Din mor.’’ Hostede han. Jeg kiggede hurtigt hen mod døren hvor min mor stod og gjorde tegn til at jeg skulle komme. ’’Åh, jeg troede bare at, nej lige meget.’’ Sagde jeg og gik ud af bilen. Det var tydeligt at han var lidt forvirret. så Jeg smilte hurtigt til ham og han smilede igen og kørte. Min mor så rigtig glad ud og stod med et stort smil på læberne da jeg kom op til hende. ’’Var det ikke ham der Louis?’’ Sagde hun og smilte stadig. ’’Nej’’ sagde jeg hurtigt og gik ind af døren, og rødmede selvfølgelig, jeg tror ikke hun nåede at se kysset. Jeg havde helt glemt at hun jo også havde mødt ham på hospitalet. Da jeg skulle til at gå op ad trappen greb hun hurtigt fast om mit håndled. ’’Kom lige’’ sagde hun glad og trak mig med ind i stuen. ’’Kan det ikke vente?’’ Spurgte jeg lidt irriteret, men kom så i tanke om at det var den eneste grund til at jeg var kommet hjem, hun havde en overraskelse. Da jeg kom ind i stuen, som jeg havde regnet med var tom stod der til min store overraskelse en mand og kiggede ud af vinduet, men vendte sig hurtigt om. Jeg kiggede med åben mund og store øjne på manden, det måtte virkeligt se dumt ud. Manden grinede lidt over min reaktion men snakkede så. ’’Hej min pige.’’ Sagde han glad. ’’Far!’’ råbte jeg og løb ind i hans farm. ’’Hvad laver du her?’’ Sagde jeg hurtigt. ’’Jeg ville da ikke gå glip af min lille piges fødselsdag.’’ Sagde han glad. Fødselsdag? Var tiden virkelig gået så hurtigt? Jeg tænkte mig lidt om, det var jo allerede i morgen. ’’Nårh ja’’ Sagde jeg stille mens jeg stadig stod i hans arme, lidt efter trak vi os begge ud. Jeg havde slet ikke lagt mærke til det men pludselig løb en tåre ned af min kind, jeg havde slet ikke lagt mærke til at jeg havde savnet ham så meget, den eneste form for kontakt vi havde haft i et år var sms, opkald og skype. ’’Tænk at du allerede bliver 19 år.’’ Sagde min far og lød stolt. Var det egentlig underligt at bo hjemme som nittenårig? Nej, jeg havde jo ’skolen’ som jeg skulle gøre færdig først og ærligt talt havde jeg ingen anelse om hvad jeg skulle med mit liv. Min far sukkede og trak både mig og min mor ind i et kram igen.

Det var aften nu og vi havde virkelig hygget alle tre. Min far blev her til i overmorgen, han havde nemlig kun lige med nød og næppe fået fri i de tre dage. Jeg kom i tanke om at jeg havde sagt til Louis at jeg ville ringe. ’’Jeg kommer ned igen om lidt’’ Sagde jeg og gik ovenpå. Jeg satte mig på min seng og ringede Louis op. Jeg glædede mig virkeligt til at fortælle ham det. Telefonen bippede kun en gang inden han tog den. ’’Hej Jessica.’’ sagde han hurtigt og lød rigtig glad. ’’Hej Lou.’’ Sagde jeg hurtigt og lød ligeså glad som ham, det var bare lidt underligt at jeg allerede brugte hans kælenavn, men det lod ikke som om han tog sig af det. ’’Hvad var det så din mor ville have dig hjem for?’’ Spurgte han og lød denne gang nysgerrig. ’’Hun havde en overraskelse.’’ Sagde jeg og holdt en dramatisk pause, hvorfor vidste jeg ikke. ’’Årh, lad nu vær med at trække tiden ud, sig det!’’ Han var en smule utålmodig, selv om det egentlig ikke var det helt store. ’’Det var bare min far, han er kommet hjem så han kan være her til min fødselsdag i morgen.’’ Sagde jeg glad. ’’Ja det ved jeg.’’ Sagde han. ’’hvad?’’ Spurgte jeg en anelse forvirret, hvorfra vidste han at min far var kommet hjem? ’’Altså at du har fødselsdag, ikke at din far er kommet hjem’’ Sagde han hurtigt, da han vidst hørte forvirringen i min stemme.

Vi sad og snakkede i lang tid men jeg blev afbrudt da der blev banket på min dør. ’’2 sekunder Lou.’’ Sagde jeg og fjernede mobil fra mit øre. ’’Jeg troede du sagde at du kom ned om lidt’’ Sagde min mor og smilte. ’’Ja, jeg kommer nu.’’ Sagde jeg og viftede med hånden som tegn til at hun skulle gå ud. Jeg tog mobil op til øret igen. ’’Jeg bliver nød til at gå Lou, men vi snakkes ved.’’ Sagde jeg. ’’Ja, vi ses.’’ Sagde han glad og jeg lagde på. Jeg gik ned i stuen igen, jeg var ret træt men det var fredag så jeg var ligeglad. Efter lidt tid var min mor gået i seng, så kun mig og min far sad og snakkede sammen. ’’Nå hvordan går det med skolen?’’ Spurgte han. Typisk far-spørgsmål. ’’Det går fint nok.’’ Jeg kunne ikke rigtig sige andet, det var ikke ligefrem fordi jeg fik topkarakterer men jeg havde aldrig dumpet i noget. ’’Er dig og Olivia stadig gode veninder?’’ Jeg grinte lidt, han gav mig hele tiden spørgsmål, som om jeg var til afhøring eller sådan noget. ’’Ja det er vi.’’ Sagde jeg efter lidt tid og grinte, min far så bare underligt på mig. Jeg skulle lige til at stille ham et spørgsmål, men han kom før mig. ’’Hvad så med drenge, har du en kæreste?’’ Sagde min far, han syntes slet ikke det var pinligt at tale om sådan noget. ’’Nej.’’ Sagde jeg hurtigt og rødmede, det at jeg rødmede afslørede lidt mig selv selvom jeg ikke vidste om vi var kærester. ’’Du rødmer, selvfølgelig har du en kæreste.’’ Sagde han med et grin. ’’Jeg ved faktisk ikke om jeg har en.’’ Sagde jeg, stadig rød i hovedet. ’’Men du må altså ikke sige noget til mor! Hun ville sikkert bare til at have den der snak selvom det overhovedet ikke er sådan.’’ Det sidste havde jeg ikke lige behøvet at sige. Men min mor kunne heller ikke tvinge mig, som hun ikke kunne i forvejen, jeg blev nitten i morgen! ’’Hvad hedder han?’’ ’’Louis.’’ Sagde jeg stille. ’’Men jeg tror altså ikke at vi er helt kærester endnu.’’ Sagde jeg, det var faktisk overraskende at jeg kunne sidde og snakke næsten så afslappet med min far om det. ’’Hvor gammel er han?’’ Jeg sukkede, nu begyndte min far bare en afhøring om ham. ’’20’’ Sagde jeg og min far så lidt skeptisk ud. ’’Far! Jeg bliver altså nitten år i morgen.’’ Sagde jeg og grinte, ligesom min mor var han lidt overbeskyttende. ’’Okay, okay. Har han så et arbejde?’’ Jeg sukkede hvordan skulle jeg forklare ham det? ’’Ja han har, han synger en smule.’’ En smule? det var jo løgn, han var berømt, og piger fra hele verden skreg over ham. Min far sukkede. ’’Man kan jo ikke tjene penge på at synge en smule.’’ Sagde han og lød skeptisk igen. ’’Det er jo din mening, men han tjener altså mange penge på det. Han er i et band med 4 andre.’’ Sagde jeg hurtigt, min far skulle ikke få et dårligt indtryk af Louis, jeg kunne virkelig godt lide ham. Min far så lidt underlig ud med det ansigtsudtryk han lavede, måske var han ved at fatte hvad jeg mente. ’’Altså sådan berømt-agtig?’’ Jeg grinede lidt over hans udtryk ’berømt-agtig’. Jeg nikkede stille. ’’Nu kan du virkelig lide ham, ikke? Du har vel ikke kun taget ham på grund af det?’’ Sagde han og lød lidt bekymret. ’’Far, jeg vidste slet ikke hvem han var da vi mødtes. Og så har jeg altså ikke ’taget ham’ endnu, tror jeg da.’’ Min far smilede, han var vidst meget lettet over at høre hvad jeg sagde. ’’Laver de så nogle ordentlige sange?’’ Jeg kiggede ned. ’’Jeg har faktisk ikke hørt dem endnu’’ Sagde jeg og håbede på han ikke hørte det. Men jeg rejste mig hurtigt for at hente min bærbare computer. Jeg gik ned igen og gik ind på youtube. En af de første sange som var der når man søgte på ’one direction’ var en som hed one thing, så den tog jeg. Lidt henne i musik videoen afbrød min far. ’’Hvem af dem er Louis?’’ Spurgte han. Det var et held og han spurgte lige i hans solo. ’’Ham som synger nu.’’ Sagde jeg og pegede på skærmen. Han sang faktisk ret godt. Da den var færdig ville min far gerne høre mere, så det betød vidst at han også kunne lide deres musik. Det tog jeg også som om at Louis var godkendt. Jeg gabte og faldt hurtigt i søvn på sofaen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...