One direction- Et tilfælde *Pause*

Jessica Johnson er en helt normal pige som laver de ting en normal attenårig nu laver. Det ændre sig hurtigt da hun en dag ved et tilfælde ender i et fankaos med One direction. det hele ender galt, men henne på hospitalet møder hun en helt bestemt person.

20Likes
33Kommentarer
6436Visninger
AA

15. Opmærksomhed

 

Mens mig og Kayla sad og ventede på at Louis ville komme, blev jeg virkelig i tvivl. Godt nok hadede folk mig fordi de troede jeg havde droppet Louis, men jeg var ikke klar til så meget opmærksomhed. ’’Hvad tænker du på?’’ Spurgte Kayla som havde siddet og kigget på mig lidt tid. ’’Ikke noget.’’ Mumlede jeg mens jeg sad og pillede ved mine fingre. Jeg kunne se igennem glasdøren at Louis kom løbende op med en hætte over hovedet for at undgå regnen. ’’Hvad så?’’ Spurgte Louis da han var kommet ind. ’’Undskyld jeg forstyrrede dig. Men det er lige meget nu.’’ Sagde jeg og så ned i jorden. Kayla spærrede øjnene op. ’’Det kan du da ikke bare ignorere Jessica!’’ Sagde hun. ’’Hvad er det er lige meget?’’ Spurgte Louis og kiggede skiftevis på mig og Kayla. Jeg rystede på hovedet og begyndte at trække Louis med udenfor, jeg skulle ikke tilbage til dem så jeg kunne vel ligeså godt tage hjem til ham. ’’Det der.’’ Sagde Kayla og pegede mod mit skab som uheldigvis stod tæt på indgangen hvor vi var. ’’Kayla!’’ Det var ikke et råb men jeg sagde det ret højt. ’’Hvad går det lige ud på?’’ Spurgte Louis og pegede hen mod skabet. Faktisk undrede det mig lidt at Kayla ikke var flegnet fuldstændigt, da jeg havde fået indtrykket af at hun var fan. ’’Jeg sagde jo lige at det var lige meget.’’ Sagde jeg og prøvede igen at hive Louis med ud men han blev stående. ’’Alle på skolen tror at Jessica havde været sammen med dig i få dage for så at kunne droppe dig så hun kunne få opmærksomhed. Og nu hader alle hende.’’ Sagde Kayla da hun fandt ud af at jeg ikke havde tænkt mig at sige det. ’’Og lige før overvejede hun at vise dem at de tog fejl men det har hun vist droppet igen.’’ Louis kiggede hurtigt på sin mobil, vist for at tjekke klokken. ’’Har i stadig pause?’’ Louis kiggede på Kayla da han spurgte, han regnede vidst ikke på at få svar på noget som helst fra mig. Hun nikkede og så undrende på Louis. ’’Kom.’’ Sagde Louis og begyndte at trække mig med længere ind i skolen. ’’Louis! Hvad skal vi?’’ Spurgte jeg og prøvede at vride min arm fri. Han trak på skuldrene at blev ved med at trække mig med. Jeg fandt ud af at vi nærmede os kantinen. Det havde han bare ikke tænkt sig! ’’Louis, nej.’’ Sagde jeg stille. ’’De kan tro hvad de ville, jeg er ligeglad.’’ Sagde jeg bedene til ham.  Han rystede på hovedet. ’’Nå, men det er jeg ikke.’’ Han hev mig med ind i kantinen hvor ingen så os fordi de havde travlt med at snakke. ’’Louis forhelvede! De går bare amok. Kom nu.’’ Sagde jeg og prøvede at hive ham med ud. Jeg kunne se at nogle få havde fået øje på os og sad helt tavse. Jeg fik et chok da Louis trak mig hen mod mig. Jeg rødmede, da jeg kunne mærke alle blikkene på os, og Louis stod bare der og holdte om mig. Han pressede sine læber mod mine, mens han låste sine arme omkring mig så jeg ikke kunne trække mig væk. Jeg var fuldstændig rød i hovedet og kiggede forvirret på ham da han efter lidt tid trak sig væk. Han kiggede alvorligt rundt på de folk som sad der, efter det tog han mig i armen og trak mig ud. ’’Hvad gik det ud på?’’ Spurgte jeg. Han så bare undrende på mig. ’’De skal da ikke behandle dig sådan.’’ Sagde han. Den side af Louis som han viste i dag havde jeg ikke helt set før. Han plejede at fjolle rundt, og man kunne altid have det sjovt med ham. Der var selvfølgelig dagen med skænderiet med min far, men det var ikke det samme. Jeg ville ikke blive sur på ham lige nu, det var virkelig sødt hvad han havde gjort. Så jeg begyndte at smile og trak ham ind i et kram. ’’Kom.’’ Sagde han. Kayla stod stadig ved udgangen. ’’Hvad så?’’ Spurgte hun og så skiftevis på os. ’’Det finder du nok ud af.’’ Sagde jeg smilende til hende. For hvis jeg ikke tog fejl havde jeg set et par mobiltelefoner fremme midt i kysset. ’’Øh, okay. Men ses vi i morgen?’’ Jeg trak bare på skuldrene. Ærlig talt havde jeg ikke lyst til at komme i morgen.

 

Han låste døren op til lejligheden og gik ind. ’’Er Harry her?’’ Han rystede bare på hovedet og gik ind for at sætte sig i sofaen. Egentlig havde jeg kun set alle drengene en gang. Men jeg ville sikkert komme til at se dem en del fremover. Jeg gik hen til vinduet og kiggede ned på det indelukkede udendørs område som alle lejlighederne vist deltes om. ’’En pool?’’ Spurgte jeg overrasket og holdte mit blik fast på den, herfra så den faktisk ret stor ud. Han grinte og kom hen til mig. ’’Har du aldrig set sådan en før?’’ Jeg grinte bare af hans spørgsmål og skubbede blidt til ham. Han lagde armene om mig mens jeg stod og kiggede ud. ’’Lov mig at vi skal prøve den når det bliver godt vejr.’’ Sagde jeg og hentydede til alle regndråberne som styrtede ned. Han lagde sit hoved på min skulder og jeg kunne mærke han nikkede. Med en hurtig bevægelse drejede han mig rundt så vi stod ansigt til ansigt. Han nærmede sig mit ansigt. Jeg smilede og bukkede mig da hans ansigt var helt tæt på. Jeg begyndte at grine og rendte lidt væk fra vinduet hvor han stod. ’’Må jeg ikke få et kys?’’ Spurgte han og lavede et lidt overdrevet trist ansigt. ’’Du må fange mig først.’’ Sagde jeg med et smil. ’’Okay, men jeg er hundrede gange hurtigere end du er.’’ Sagde han, vi prøvede begge to at se alvorlige ud, men det gik ikke særligt godt for nogle af os. ’’Vi får se.’’ Sagde jeg og løb om bag sofaen. I stedet for at løbe, sprang han over sofaen og fik hurtig fat på mig da jeg ikke nåede at reagere på det. Efter lidt besvær fik han lagt mig ned og satte sig på mig for at holde mig nede. ’’Louis, du vejer jo tons!’’ Hans smilte bare og lænede sig ned mod mig, da hans læber var få centimeter fra mine rettede han sig op og begyndte at kilde mig på maven. Jeg skreg næsten af grin men prøvede at være stille da han ikke skulle have sejren, det lykkedes bare ikke helt og jeg begyndte at grine igen. Jeg kunne høre flere grin og kiggede hen mod indgangen til stuen hvor det alle fire stod. Louis stoppede med at kilde mig men sad stadig på mig. ’’Hej drenge.’’ Sagde han og smilte. Jeg prikkede ham på maven så han kiggede på mig. ’’Louis?’’ Sagde jeg og lavede hundehvalpeøjne – eller prøvede på det. ’’Fjerner du dig ikke lige?’’ Sagde jeg med en bedene stemme. ’’Næh.’’ Sagde han og prikkede mig tilbage på maven. Jeg skubbede til hans brystkasse, og til min store overraskelse faldt han af, enten det eller også var han selv gået af. Jeg rejste mig hurtigt og løb om bag Harry. Louis kom hurtigt på benene mens han grinte. ’’Du har vist fundet dig en stærk pige.’’ Sagde Harry til Louis og begyndte at grine. Louis stillede sig foran Harry og krammede ham, han vente Harry om så jeg ikke længere stod bag ham. Jeg smilede og gav ham det kys som han havde ventet på. Da jeg trak mig væk kiggede jeg rundt på drengene. ’’Hej.’’ Jeg ville ikke begynde at hilse på hver af dem, da jeg ærligt talt ikke kunne deres navne helt endnu, hvilket var lidt pinligt. Jeg kunne huske Harry og Niall. Men jeg byttede hele tiden rundt på de to sidste. ’’Dejligt at Louis har fundet en som har næsten det samme niveau underlighed som ham selv.’’ Sagde den sorthårede. Var jeg underlig bare fordi jeg kunne få ham skubbet væk? Faktisk syntes jeg selv jeg var en smule genert og stille. Jeg trak på skuldrene og satte mig over i sofaen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...