One direction- Et tilfælde *Pause*

Jessica Johnson er en helt normal pige som laver de ting en normal attenårig nu laver. Det ændre sig hurtigt da hun en dag ved et tilfælde ender i et fankaos med One direction. det hele ender galt, men henne på hospitalet møder hun en helt bestemt person.

20Likes
33Kommentarer
6379Visninger
AA

12. Katie

 

Jessicas synsvinkel:

Lige nu sad mig og Louis oppe på mit værelse, jeg var ligeglad med at jeg ikke var sammen med min far nu, jeg fattede bare ikke at han var gået så langt. Da vi begyndte vores samtale om ham i går endte det faktisk med at jeg troede at Louis var accepteret. Vi sad egentlig bare tavse uden at sige noget. ’’Skal vi ikke tage i parken? Eller ud i byen?’’ Spurgte han. Det var det perfekte tidspunkt han spurgte, jeg havde stadig ikke fået snakket med ham om at vores forhold skulle holdes hemmeligt. ’’Nu du siger det, er der noget jeg gerne ville snakke med dig om.’’ Jeg kiggede på ham og han nikkede som tegn til at jeg skulle fortsætte. ’’Det er bare, altså da de første billeder af os kom ud, var det bare et kram. Og både folk på skolen og paparazzier var efter mig. Jeg tror rygterne er ved at aftage nu, så vi kunne måske prøve at holde det hemmeligt?’’ Sagde jeg og kiggede lidt nervøst på ham. Han sad vidst og tænkte lidt over det. ’’Altså hvis det er hvad du gerne ville, så kan vi sagtens holde det hemmeligt, eller prøve på det. Før eller siden tror jeg medierne selv finder ud af det.’’ Sagde han og smilte halvt. ’’Det er hvad jeg ville. Og så må vi bare prøve så længe vi kan.’’ Sagde jeg. Han smilte og trak mig ind i et kram.

Efter cirka en time var mig og Louis på vej ned til parken. Olivia var taget hjem fordi hun fik det dårligt, og min storesøster Katie kunne først komme om aftnen. Vi havde begge solbriller og hættetrøje i tilfælde af at Louis blev genkendt, så kunne man ikke se hvem jeg var. Egentlig kunne jeg ikke rigtig finde ud af hvad der var med Olivia, hun virkede på ingen måder dårlig. Og hun havde selvfølgelig også fået af vide at det var hemmeligt, altså mig og Louis. Vi satte os begge ned på den bænk vi havde været på, på vores første ’date’. ’’Jeg har en ting til dig.’’ Sagde han smilene. Jeg kiggede hurtigt hen på ham. ’’Nu har du ikke brugt alt for mange penge, vel?’’ Spurgte jeg en smule nervøs, jeg havde ikke noget imod gaver, men jeg hadede når andre folk brugte mange penge på mig. Og med den karriere han havde, havde han sikkert også mange penge. Han grinede og lavede et mistænkeligt smil. ’’Måske har jeg, måske har jeg ikke.’’ Sagde han og tog en lille æske op af lommen i hans hættetrøje. Jeg tog stille imod den og åbnede æsken. Indeni lå et lille armbånd, hvis jeg skulle beskrive det ville det lyde som noget til børn, men det var den virkelig ikke. Den virkede personlig, også selvom personen som nu havde lavet den ikke vidste hvordan jeg var. Der var små figurer med forskellige farver, en af dem var mit stjernetegn. Og som jeg sagde, lød det måske som noget til børn, men det var svært at beskrive den helt præcist. Jeg kiggede op mod Louis som kiggede spændt på mig. ’’Kan du lide den?’’ Jeg nikkede hurtigt med et stort smil og trak ham ind i et kys. Vi sad egentlig sådan lidt tid men trak os så fra hinanden. Jeg smilede stadig og tog hurtigt armbåndet på.

Det var blevet aften og jeg havde lige fået et opkald fra Katie om at hun snart kom, der var bare lidt trafik i London lige nu. Jeg havde prøvet at snakke lidt med min far, hans vrede var dæmpet lidt af, men han prøvede stadig at få mig væk fra Louis. Jeg havde fået min mor overtalt til at snakke lidt med ham så lige nu sad de ovenpå. Louis var lige gået på toilettet da det ringede på døren. Det var faktisk ved at være et stykke tid siden jeg havde set Katie. Jeg lukkede hende hurtigt ind og gav hende et stort kram. ’’Hej Jessi!’’ Sagde hun glad. ’’Hej.’’ Sagde jeg smilene. Vi gik ind i stuen og satte os. Hun kiggede alvorligt på mig. ’’Kan det passe at det er dig jeg har set sammen med Louis Tomlinson? For der kom for lidt tid siden noget billeder ud med ham og en pige som lignede dig utroligt meget, jeg ville bare være sikker.’’ Sagde hun og kiggede på mig. Jeg havde selvfølgelig glemt alt om at fortælle det til hende. Men hun fik svar på sit spørgsmål, for lige da hun havde spurgt kom Louis ind i stuen. Hun kiggede skiftevis på mig og Louis, og så lidt chokeret ud, hun havde spurgt men sikkert ikke regnet med at det var rigtigt. ’’Du må være Katie.’’ Sagde Louis og gav hende hånden, hvorefter han satte sig mellem mig og Katie, og lagde armen om mig. Hun sad med åben mund og sagde ingenting. Som en meget forsinket rektion kom et lille hvin ud mellem hendes læber. ’’Hvor glæder jeg mig bare til at fortælle det her til mine veninder.’’ Sagde hun og tog sin telefon frem. Nogen gange skulle man tro jeg var den ældste, hun sad og hvinede over en som var yngre end hende. Jeg tog hurtigt mobilen ud af hendes hånd. ’’Hvad laver du?’’ Spurgte hun og prøvede at få fat i sin mobil. ’’De skal ikke vide det, vi ville gerne holde det her hemmeligt.’’ Sagde jeg alvorligt til hende. ’’Hvorfor dog det? Tænk på alt den opmærksomhed du kunne få!’’ Hun snakkede til mig som om Louis slet ikke var her. ’’Det er lige netop det, jeg ville ikke have opmærksomheden, jeg ville ikke kendes i offentligheden.’’ Hun kiggede skiftevis på mig og Louis igen. ’’Nå, æv bæv for dig.’’ Sagde hun i en underlig tone. ’’Nå, Jessica hvordan scorede du ham så?’’ Spurgte hun med et smil. Altså kunne hun slet ikke se at Louis ikke var her? Jeg rødmede og kiggede undskyldende på Louis, som vidst bare morede sig over hendes spørgsmål. ’’Faktisk var det omvendt.’’ Sagde han og kiggede flirtende på mig. ’’Hvordan det? Jessica har næsten ikke haft nogen kærester før. Hun er ret svær at imponere.’’ Sagde Jessica ret hurtig. Hvordan kunne hun sidde og snakke sådan? Jeg rødmede og gemte mig i Louis’s brystkasse og han trak mig længere ind mod ham, jeg skulle jo kigge over ham for at snakke med Jessica, så jeg kunne ikke bare sende hende dræberblikke. Så det her var min måde at håndtere det på. Louis grinte og trak mit ansigt op, jeg blev endnu mere rød i hovedet da han kiggede mig i øjnene, jeg kunne ikke lade vær med at smile. Han vendte sig om mod Katie. ’’Sådan der.’’ Sagde han og grinte stille. Han hentydede vidst til det der Katie havde spurgt om, med at jeg var ’svær’ at score, så kræsen var jeg da heller ikke? Da vi kunne høre nogle trin fra trappen, trak Louis hurtig sin arm væk og rykkede sig lidt fra mig, han prøvede vidst stadig og blive gode venner med min far, hvilket jeg ikke forstod når min far havde behandlet ham sådan. Katie kiggede forvirret på os begge. ’’Jeg forklarer det senere.’’ Sagde jeg til Katie og rejste mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...