One direction- Et tilfælde *Pause*

Jessica Johnson er en helt normal pige som laver de ting en normal attenårig nu laver. Det ændre sig hurtigt da hun en dag ved et tilfælde ender i et fankaos med One direction. det hele ender galt, men henne på hospitalet møder hun en helt bestemt person.

20Likes
33Kommentarer
6438Visninger
AA

10. Kærester

 

Jeg vågnede med et sæt da min telefon ringede. Jeg kiggede rundt i stuen, her var ikke nogen, så mine forældre sov sikkert stadig. Efter jeg havde tænkt lidt tog jeg telefonen, det var Louis. ’’Tillykke med fødselsdagen!’’ Skreg han ind i telefonen så jeg fik et chok. ’’Og godmorgen til dig.’’ Sagde jeg og grinte, hvilket kom til at lyde lidt underligt fordi jeg samtidig gabte. ’’Godmorgen.’’ Sagde han og lød lidt overgearet. Hvordan kunne han være så frisk nu? Klokken var måske 8, men det var weekend, så var det altså bare naturligt og være træt. ’’Skal vi lave noget sammen i dag?’’ Spurgte han. ’’Det ville jeg virkelig gerne, men min far tager af sted igen i morgen og jeg ville gerne være sammen ham det stykke tid han er her.’’ Sagde jeg og håbede på han ikke blev ked af det. ’’Så kunne jeg jo komme over til dig?’’ Spurgte han, jeg smilede hurtigt men kom så i tanke om noget. ’’Altså det må du gerne men… ‘’ Sagde jeg og tøvede. ’’Det er bare kun min far som ved at, ‘’ hvordan skulle jeg fortsætte den sætning? At vi var sammen? Hvad nu hvis Louis slet ikke havde det sådan og ville grine af mig? ’’Altså min mor spurgte selvfølgelig hvem det var jeg sad sammen med i bilen, og hun kunne vidst nok genkende dig men jeg sagde bare at det ikke var dig.’’ Sagde jeg i håb om at det ikke lød for underligt. ’’Men at jeg kommer i dag, betyder da ikke at det var mig i går?’’ Han lød lidt forvirret, det skulle ikke lyde som om jeg ikke ville have ham til at komme over, for det ville jeg virkelig gerne have, så ville min fødselsdag blive perfekt. ’’Det er bare, min mor ville sikkert tro alt muligt om os, og jeg blander for det meste ikke min mor ind i sådan noget.’’ Sagde jeg. Jeg rødmede lidt, for der var noget jeg blev nødt til at spørge ham om, heldigvis kunne han ikke se at jeg rødmede. ’’Jeg har et spørgsmål.’’ Sagde Jeg og sukkede. ’’Ja?’’ Sagde han. ’’Jeg øhm. Er vi egentlig, altså du ved, sådan sammen? Sådan sammen som i kærester?’’ Spurgte jeg stille, det virkede som et vildt latterligt spørgsmål, for som jeg havde tænkt så mange gange før, havde vi ikke engang været sammen i en uge. Flere gange lød det til at han skulle til at starte på en sætning men hver gang stoppede han. Han virkede også lidt nervøs. ’’Altså, hvis du ville?’’ Sagde han meget lavt, men jeg kunne sagtens høre det. Jeg nikkede men kom så i tanke om at han ikke kunne se det så jeg svarede hurtigt i stede ’’Ja!’’ Lød det lidt for ivrigt? Jeg smilede stort, og selvom jeg var glad kom jeg igen til at tænke. Var det ikke lidt underligt at vi snakkede om det over telefonen? Faktisk, så var jeg ligeglad, det vigtigste var at vi var sammen, rigtigt sammen, intet andet betød noget lige nu, en bombe kunne springe i huset og jeg ville være ligeglad.

Vi fik selvfølgelig aftalt at han kom over, jeg havde også snakket med Olivia som også kom over, hun hvinede og var ligeså glad som mig da hun fik at vide at mig og Louis var sammen, sammen som kærester. Det var egentlig lidt underligt at tænke på. Kærester. Jeg var kærester med en faktisk ret meget berømt person. Jeg havde slet ikke tænkt sådan over det før, men jeg håbede bare at det kunne forblive hemmeligt, der var selvfølgelig kommet et par billeder ud allerede, men de rygter var vidst ved at aftage lidt. Men så længe at der ikke var billeder fra kysset i bilen, kunne vi sikkert godt holde det hemmeligt, jeg vidste allerede godt hvordan det kunne være, altså med hate og sådan noget. Lige nu ville jeg bare være mig, og ikke kendt i offentligheden som ’Louis Tomlinsons kæreste’.

Efter endnu lidt tid kom mine forældre ned, de så også ret trætte ud. ’’Jessica? Er du allerede oppe?’’ Sagde min mor da hun kom ind stuen. Jeg nikkede til hende og smilte. ’’Vi havde ellers tænkt os at overraske dig med morgenmad på senge.’’ Hun lød lidt trist, hun elskede overraskelser, og specielt dem hun selv lavede, det var nok bare det med at hun elskede at gøre andre folk glade. ’’Undskyld.’’ Sagde jeg med ironi i stemmen og grinte. Hurtigt smilede hun igen. ’’Der er jo stadig din gave.’’  Sagde hun smilende og lød hemmelighedsfuld. Derefter drejede hun rundt på hælen og gik ud i køkkenet. Jeg gik hurtigt efter hende og smilte til min far som stod lænet op ad køkkenbordet. ’’Er det i orden at Olivia og…’’ Jeg tøvede lidt og sank en klump i halsen, min far smilede til mig, han vidste sikkert godt hvad jeg ville sige. ’’Louis kommer over i dag?’’ Fortsatte jeg. Det var ikke fordi jeg normalt spurgte om sådan noget, men nu når min far kun var her til i morgen ville jeg høre om det var i orden med ham. Min mor kiggede hurtigt over på mig. Hun så mistænkeligt på mig, min mor var ret nem at læse, så jeg vidste med det samme at hun altså havde set kysset. Jeg kiggede ned på gulvet for ikke at få øjenkontakt med hende. ’’Du sagde da at det ikke var ham i bilen i går.’’ Sagde hun, jeg kiggede op og så skiftevis på min mor og far. ’’Det var det heller ikke.’’ Sagde jeg og rødmede. Min mor smilte med et meget lavt grin på. ’’Underligt, for det lignede ham utroligt meget.’’ Lige nu vidste hun godt at det var ham, hun ville have mig til at indrømme det. Jeg sukkede opgivende og nikkede. Selvom hun vidste det ændrede hendes ansigtsudtryk sig en smule. ’’Søde skat, det er 4 dage siden du var på hospitalet, så du han kendt ham i 4 dage og alligevel sidder du og kysser med ham?’’ Min far kiggede hurtigt over på mig, altså hvad havde han regnet med? Det er sådan noget man gør når man er kærester. Det kunne jo selvfølgelig også være at han reagerede på det at vi kun havde kendt hinanden i 4 dage, det havde jeg jo sådan på en måde lidt undgået at fortælle ham. ’’Vi krammede bare.’’ Sagde jeg i håb om at hun troede på det, hun havde jo kun set os fra siden af, så det kunne da godt ligne et kram, ikke? Min mors ansigtsudtryk sagde at hun ikke troede på det. ’’Og hvad så hvis vi kun har kendt hinanden i fire dage?’’ Sagde jeg og begyndte at gå ovenpå, men min mor greb hurtigt fast og mit håndled. ’’Vent Jessi.’’ Jeg trak min hånd til mig men vendte mig om mod hende for at lytte. ’’Du har ret, der er ikke noget problem i det, så længe i kan lide hinanden.’’ Sagde hun smilende. Jeg satte mig ned på trappetrinnet i tilfælde af at hun ville til at have en længere samtale. Hun satte mig ved siden af mig. ’’Er i så kærester?’’ Jeg nikkede stille og smilte. ’’Og du ved vel godt hvordan det er når han er kendt? Med fotografer der render i hælene på dig hele tiden?’’ Hun kiggede alvorligt på mig. ’’Vi har ikke snakket om det endnu, men jeg ville spørge ham om vi ikke kan holde det hemmeligt, bare da der kom nogle billeder ud skulle folk hele tiden være sammen med mig på skolen, og hvis det bliver bekræftet for offentligheden ville folk gå fuldstændig amok.’’ Hun nikkede forstående. ’’Nå, men det fik vi ikke svaret på før, det er i orden med mig at de kommer over, men spørg lige din far. Han er her jo kun til i morgen.’’ Jeg nikkede og gik ind i køkkenet hvor min far stod, præcis på samme måde som før. ’’Det er i orden med mig, jeg hørte godt hvad i snakkede om.’’ Jeg smilede og gik over til ham for at få et kram, han var vidst også ligeglad med det at vi kun havde kendt hinanden i fire dage nu, men han var altid enig med min mor, så det var sikkert hvad der fik ham til at skifte mening.

Da jeg var kommet ovenpå tog jeg et hurtigt bad, og lod mine brune krøller hænge som de plejede. Jeg fandt et par shorts og en top med print på. Vejret skinnede som altid. Jeg gik nedenunder og ventede bare på at Louis og Olivia kom. Jeg havde ikke tænkt over at jeg havde fødselsdag, men det gjorde jeg næsten aldrig. Det var langtfra som da jeg var lille, og jeg lå vågen hele natten fordi jeg ikke kunne vente på mine gaver. Det voksede jeg ret hurtigt fra i forhold til de andre i min klasse da jeg gik i folkeskole eller hvad man nu kalder det. Jeg havde fået et gavekort til min ynglings tøjbutik, da mig og min mor langtfra havde samme smag i tøj, hvis hun havde købt noget selv for de penge, ville jeg aldrig bruge det. Endelig ringede det på døren, vi havde besluttet alle sammen bare at være hjemme så jeg også kunne tilbringe lidt tid med min far. Da jeg kom ud i gangen åbnede jeg døren, og der stod han og smilte sødt som altid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...