One direction- Et tilfælde *Pause*

Jessica Johnson er en helt normal pige som laver de ting en normal attenårig nu laver. Det ændre sig hurtigt da hun en dag ved et tilfælde ender i et fankaos med One direction. det hele ender galt, men henne på hospitalet møder hun en helt bestemt person.

20Likes
33Kommentarer
6376Visninger
AA

23. Hævn

 

Drengene var kommet hjem, og lige nu sad jeg bare og kiggede på Louis og Harry. De var midt i en eller anden diskussion som jeg havde ikke rigtigt fanget hvad gik ud på, men det var vist bare for sjovt, fordi de næsten hele tiden grinede over hvad de sagde. Jeg prøvede at smile som om jeg vidste hvad der foregik, men det så vidst ikke helt ægte ud. Jeg kunne heller ikke rigtigt smile i dag på grund af det med min far. Det var selvfølgelig dejligt at Louis hele tiden prøvede på at få mig til at tænke på noget andet med en masse latterlige jokes, men det virkede bare ikke helt. ’’Jessica, du er da enig med mig, er du ikke?’’ Spurgte Louis og jeg kiggede hurtigt hen mod ham. ’’Enig i hvad?’’ Spurgte jeg og rødmede lidt. ’’Enig i det de har siddet og diskuteret i den sidste halve time.’’ Sukkede Liam. Jeg rejste mig hurtigt og gik ind på louis’s værelse. Ikke fordi jeg var sur på dem eller noget, faktisk så vidste jeg slet ikke hvorfor jeg gik. Jeg plejede ikke rigtigt at skjule det når jeg var ked af det. Jeg satte mig på sengen og lagde mit hoved i mine hænder. Døren blev åbnet, det var ikke Louis. Det var Liam. Han gav mig et opmuntrende smil og satte sig ved siden af mig. ’’Jeg ved godt at vi to næsten ikke kender hinanden.’’ Startede han ud. ’’Og jeg ved ikke rigtigt selv hvordan det er at miste på den måde. Men du skal vide at hvis du får brug for at snakke det hele sådan rigtigt ud så er jeg her for dig.’’ Sagde han og smilte halvt. Jeg kunne næsten ikke andet end at blive i godt humør af det. Han havde selvfølgelig ret i at vi næsten ikke kendte hinanden, men jeg vidste hvor venlig han var. ’’Tak.’’ Hviskede jeg og gav ham et svagt knus. Jeg vidste ikke rigtigt om jeg skulle finde situationen akavet eller ej. Jeg havde lukket Louis ret hurtigt ind i mit liv, men Liam slog rekorden. Jeg var selvfølgelig også på en måde venner med de andre, men bare på grund af det Liam havde sagt, følte jeg at venskabet blev en ret stor tone højere. Det bankede på døren og Louis stak hovedet ind. Han gav Liam et kort blik og kiggede så hen mod mig igen. Liam gav mig et klem på skuldrene og gik derefter ud af døren. Louis lukkede den og gik over mod mig og satte sig der hvor Liam havde siddet. ’’Er du okay?’’ Spurgte han. Jeg trak på skuldrene. ’’Det er jeg vel.’’ Sagde jeg og lagde mit hoved på hans skulder.

Det var blevet godt vejr, og som Louis havde lovet sad vi lige nu nede ved poolen. De eneste som ikke var i den lige nu var mig og Zayn. Jeg gad ikke i fordi vandet var koldt, og jeg var lidt af en tøsepige når det galt sådan noget. Zayn havde i det mindste den undskyldning at han ikke kunne svømme. Jeg gik hen til kanten, bare ikke den side de var i, da de sikkert ville trække eller skubbe mig i. Jeg satte fødderne i og mærkede lidt på det, måske var det ikke så koldt alligevel. Pludselig faldt jeg på en eller anden måde i vandet. Jeg kom hurtigt op med hovedet og kiggede hen mod kanten hvor Zayn stod og grinte. ’’For helvede Zayn! Hvad nu hvis det var mig som havde skubbet dig i? Det kunne jo være jeg heller ikke kunne svømme.’’ Sagde jeg lidt irriteret. ’’Du kan da godt svømme.’’ Sagde han til mig. ’’Du ved hvad jeg mener.’’ Sagde jeg og rullede med øjnene. Jeg svømmede over til de andre som og stod og grinte. Vandet blev lavere og lavere og man kunne nå bunden da jeg kom hen til dem. ’’Det er ikke sjovt.’’ Sagde jeg og prøvede at spille fornærmet. ’’Jeg syntes da det var meget sjovt.’’ Sagde Louis og kom hen til mig. Inden han kunne nå at trække mig ind i et kram var jeg henne ved kanten og på vej op. Den var en som tog fat om mine arme og trak mig ned igen. Jeg skreg hurtigt da jeg kunne mærke at min bikini overdel blev meget løs. Jeg tog hurtigt fat i snorene omme i ryggen inden den faldt helt af. ’’Louis!’’ Skreg jeg mens jeg fumlede med at få den bundet igen. ’’Hvorfor tror du med det samme det er mig?’’ Spurgte Louis som stod henne ved de andre drenge. Jeg vendte mig hurtigt om og så Harry stod der og grinte. ’’Hvor er du bare pervers Harry.’’ Sagde jeg surt og sprøjtede vand på ham da jeg endelig havde bundet den igen. ’’Du lød da ikke så sur i starten, ville det da være okay hvis det var Louis som gjorde det?’’ Sagde Harry med et drillende smil på læberne. ’’Nej, men det ville måske være lidt mere normalt da han rent faktisk er min kæreste.’’ Sagde jeg og trak mig op af poolen. ’’Har han da allerede set noget før?’’ Jeg sukkede og vendte mig om. ’’Nej han har ej, og det kan han også godt regne med at han ikke kommer til. Men hvis han havde, var det slet ikke noget som ragede en pervers lille unge som dig.’’ Sagde jeg hurtigt. ’’Du skal ikke kalde mig for en unge, jeg er da større end dig.’’ Sagde han og lød lidt fornærmet. ’’Jeg er ældre end dig, og faktisk er du kun syv centimeter højere end mig.’’ ’’Hvorfra ved du hvor høj jeg er?’’ Spurgte han. ’’Kan du da blive ved?’’ Sukkede jeg og lagde mig ned på en liggestol. ’’Jeg har tilfældigvis en veninde som er ret tossede med jer, så ting som det får man at vide når man er sammen med hende.’’ Sagde jeg og prøvede at nyde solen hvilket var lidt svært når Harry hele tiden skulle stille spørgsmål. ’’Hende der Kayla eller hvad?’’ Jeg kiggede ned mod ham. ’’Ja, hende der Kayla.’’ Sagde og ignorerede resten af hans spørgsmål.

Det var faktisk lykkedes mig at på en måde at falde halvt i søvn, jeg var selvfølgelig ikke faldet helt i søvn, da det var ret besværligt på grund af drengenes larm. Lige idet jeg åbnede mine øjne, mærkede jeg noget vådt og tungt oven på mig. ’’Louis, jeg var lige blevet tør igen!’’ Sagde jeg og prøvede at skubbe ham af. ’’Og du vejer stadig helt vild meget.’’ Protesterede jeg. ’’Hvor er det bare syndt for dig.’’ Sagde Louis og grinte lidt mens han rejste sig. ’’Skal vi gå op?’’ Spurgte han. Jeg kiggede rundt, de andre var alle sammen gået. Jeg nikkede stille og gik med ham.

’’Hvad er klokken?’’ Spurgte jeg. Han trak på skuldrene og tog min hånd. Allerede da vi stod uden for døren til lejligheden kunne jeg høre en masse råb. ’’Liam, giv mig nu fjernbetjeningen!’’ Sagde Niall ret højt. Jeg gik ind og kiggede rundt i stuen, de havde alle sammen fået tøj på, hvor lang tid havde jeg været dernede? ’’Hvad så sovetryne?’’ Spurgte Zayn og grinede. ’’Du skulle nødig snakke.’’ Sagde Louis som stod bag mig. ’’Jeg sov faktisk ikke, hvor lang tid har i været heroppe?’’ Spurgte jeg og fokuserede lidt på Liam og Nialls lille kamp om fjernbetjeningen, tv’et var ikke engang tændt. ’’I lidt tid, vi gik op da vi ikke længere gad vente på at du vågnede.’’ Sagde Harry og begyndte at grine. ’’Hvad griner du af? Jeg sov jo ikke.’’ Sagde jeg irriteret og gik ind på Louis’s værelse for at finde mit tøj. Derefter gik jeg ind på badeværelset og låste så jeg kunne skifte. Da jeg skulle til at børste mit hår sukkede jeg, så var det det de havde grint af. Fem autografer var placeret i mit ansigt med en sort tusch. Rundt om dem var der en masse tegninger som Harry med garanti havde tegnet. Jeg startede med, så godt som jeg kunne at få Harrys tegninger af, det var sprittusch så det var ikke så nemt. ’’Det kan jo ikke gå af, idioter!’’ Råbte jeg ude fra badeværelset så de kunne høre mig. ’’Hold godt øje når i sover.’’ Råbte jeg og kunne høre en masse grin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...