One direction- Et tilfælde *Pause*

Jessica Johnson er en helt normal pige som laver de ting en normal attenårig nu laver. Det ændre sig hurtigt da hun en dag ved et tilfælde ender i et fankaos med One direction. det hele ender galt, men henne på hospitalet møder hun en helt bestemt person.

20Likes
33Kommentarer
6384Visninger
AA

22. Fans

 

Jessicas synsvinkel:

Jeg vågnede og kunne mærke en arm om mig, jeg vendte mig om og smilede da jeg mødte synet af en sovende Louis. Smilet falmede hurtigt da jeg kom i tanke om i går og hvad der var sket. Forsigtigt rejste jeg mig for ikke at vække Louis. Jeg gik nedenunder i mit nattøj, da jeg ikke orkede andet. Min mor sad i sofaen og snakkede i telefon. Hun gav mig et hurtigt trist smil og fokuserede så igen på sin samtale. Jeg satte mig ned og ventede bare på at hun var færdig. Mens jeg sad og ventede, kunne jeg høre nogle trin på trappen. Jeg rejste mig hurtigt og gik ud i gangen til Louis. ’’Godmorgen.’’ Sagde jeg stille. Han svarede ikke men gik hurtigt hen til mig og gav mig et varmt kram. Jeg gemte mit hoved i hans skulder, og prøvede at lade vær med at græde, det lykkedes bare ikke helt. Efter lidt tid trak han sig lidt væk så han kunne snakke til mig. ’’Drengene skal til et interview i dag, og folk ville nok gerne høre hvorfor jeg ikke kommer. Hvor meget må de sige?’’ Spurgte han. ’’De kan bare sige det som det er.’’ Sagde jeg lidt lavt, men jeg tror han kunne høre det. Han nikkede kort og trak mig så ind i krammet igen, alt hvad jeg havde brug for lige nu var ham. ’’Louis?’’ Spurgte jeg. ’’Ja?’’ ’’Jeg ville ikke sidde herhjemme og tude hele dagen. Ville du ikke med ud?’’ Spurgte jeg. ’’Selvfølgelig søde.’’ Sagde han, og jeg tillod mig selv at give ham et rigtigt smil inden jeg gik ovenpå for at skifte tøj.

’’Hvor ville du så hen?’’ Spurgte Louis da vi begge sad oppe på mit værelse.’’ Skal vi ikke bare gå en tur omkring parken?’’ Han nikkede og vi gik nedenunder. Det var godt vejr, og solen skinnede men det var ikke særlig varmt udenfor.

Jeg sukkede stille da vi gik hen mod parken, jeg havde egentlig været der en del for tiden, og nævnt den en del for tiden. Jeg lagde en hånd på mit håndled og mærkede armbåndet Louis havde givet mig, jeg smilte hurtigt og tænkte på den dag i parken. Det var også den dag mig og min far kom op at skændes…

Jeg satte mig stille ned mod en bænk og kiggede over mod den flok piger som stod omkring Louis, det var startet med to men så var de bare strømmet til da de først havde opdaget ham. Jeg smilte hurtigt til Louis da han kiggede herover, jeg ville egentlig gerne videre, men det var jo også synd for fansene hvis han bare gik, det kunne jo være det her blev den eneste gang de havde chancen for at møde ham. Jeg kiggede lidt nysgerrigt op da tre af dem begyndte at gå over imod mig. ’’Hvorfor er du sammen med Louis igen?’’ Spurgte en af dem ret surt. ’’Hvad mener du?’’ Jeg troede ellers hele historien var kommet ud. ’’Du fortjener ham slet ikke, tænk at han ikke kan indse du kun er sammen med ham på grund af opmærksomheden.’’ Jeg kiggede hurtigt over mod hende som sagde det. Jeg sukkede. Jeg gad ikke til at forklare det hele så jeg rejste mig op og begyndte at gå over mod Louis. ’’Du går jo bare fordi det er sandt.’’ Jeg vendte mig om mod dem. ’’Den eneste grund til at vi ikke blev set sammen i de dage, var fordi jeg ville holde det hemmeligt da jeg ikke ville genkendes af folk som jer.’’ Råbte jeg og begyndte hurtigt at gå ud af parken. Jeg kiggede kort hen mod flokken, Louis havde vidst ikke set mig endnu. Da jeg næsten var væk kunne jeg mærke en tage fat i min arm. Egentlig havde jeg også håbet på han havde set mig gå, så jeg ikke selv skulle komme og hente ham væk fra alle fansene. Men da jeg vendte mig om så jeg det ikke var Louis. To piger stod og smilede helt vildt. ’’Hvad ville i?’’ Sagde jeg lidt vredt, jeg gad ikke flere dumme kommentarer. ’’Må vi ikke få taget et billede med dig?’’ Spurgte den ene som så lidt nervøs ud efter min vrede stemme. ’’Hvorfor ville i det?’’ Spurgte jeg og løftede det ene øjenbryn. ’’Dig og Louis er bare for søde sammen! Jeg har læst alt hvad folk har skrevet på twitter, de er bare ikke ægte directioners hvis de ikke kan lide dig.’’ Sagde den anden hurtigt. Jeg smilte kort, så var det da ikke alle som var onde imod mig. ’’Jo selvfølgelig.’’ Sagde jeg, de skiftedes til at få taget et billede, da den ene jo skulle holde kameraet. ’’Og for resten undskyld for det før, jeg troede bare at det var flere som ville kritiserer mig.’’ Sagde jeg, hvis de nu fortalte videre at de havde snakket med mig skulle jeg jo ikke lyde som en der bare var sur hele tide. ’’Hvem gjorde da de?’’ Spurgte den ene chokeret og kiggede hen mod Louis og fansene. ’’Det er lige meget, hvad hedder i egentlig?’’ De kiggede hurtigt på hinanden og lignede begge to nogle som kunne skrige, okay, jeg var Louis’s kæreste, ikke ham. Så vildt var det da heller ikke at snakke med mig. ’’Amber.’’ Sagde den ene med langt lyst hår og løftede hånden. ’’Og jeg er Grace.’’ Sagde den anden og smilte. Jeg nikkede. ’’Må vi spørge dig om noget? Du behøves ikke svare.’’ Sagde Grace. ’’Bare spørg.’’ ’’Det er bare fordi, vi så nogle billeder af dig og Louis fra lufthavnen hvor du græd, hvad skete der egentlig?’’ Jeg lukkede øjnene, jeg faktisk lige glemt det, af alle spørgsmål i hele verdenen skulle det absolut være det. ’’Er du okay?’’ Spurgte Amber da hun så den første tåre trille ned af min kind. ’’Det er noget personligt, men jeg skal ikke begynde at kede jer med det.’’ Sagde jeg, det var jo ikke deres skyld. Jeg kiggede op og så Louis begynde at gå herover med et bekymret ansigtsudtryk, så jeg tørrede hurtigt mine øjne. ’’Kom Jessica, vi går.’’ Sagde Louis bag Grace og Amber så de begge fik et lille chok. Han lagde armene om mig og trak mig ind til ham. Jeg trak mig stille fra ham da han begyndte at gå. ’’Hvad hedder i på twitter?’’ Spurgte jeg, de virkede begge søde, og det var faktisk dem som lige havde reddet min dag. Så kunne jeg også skrive med dem. Ligesom før, da jeg bare havde spurgt dem om deres navne, lignede de nogle som kunne besvime.

Vi gik hjem til Louis og begyndte at se interviewet drengene var til. Det var næsten lige begyndt så vi var kun gået glip af starten. Da intervieweren var kommet ind på det med at Louis ikke var der lyttede jeg ekstra godt med. ’’Det er sket noget i Jessicas familie, hun har selv sagt at det er lige meget om vi fortæller det, men indtil videre er det ikke noget i behøves at vide.’’ Sagde Liam, det svar var jeg ret taknemmelig for, helt ligeglad var jeg heller ikke. ’’Hende skulle vi jo også tale om, Jessica. Kan i bekræfte på Louis’s vegne at ham og Jessica er i et forhold?’’ Spurgte intervieweren, som jeg stadig ikke havde opfanget hvad hed. ’’Ja.’’ Sagde Niall hurtigt og kort. ’’De lægger i hvert fald ikke skjul på det.’’ Sagde Harry og grinte lidt. Jeg himlede med øjnene, at vi kyssede var da ikke noget han behøvede gøre sådan et stort nummer ud af.

Resten af interviewet handlede om en masse forskellige ting, selv på en dag som denne havde det engang imellem fået mig til at grine lidt over deres lidt underlige kommentarer som nogle gange kom. Jeg havde fortalt Louis om pigerne i parken, altså Amber og Grace. Ikke de andre dem gad jeg slet ikke bruge min tid på.

 

Hej alle sammen :D

Undskyld at jeg ikke har skrevet i lang tid, jeg har bare haft problemer med få ideer og i hele taget at skrive, men nu er det kapitel som jeg rent faktisk har brugt tre dage på ude :)

Frederikke :I

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...