One direction- Et tilfælde *Pause*

Jessica Johnson er en helt normal pige som laver de ting en normal attenårig nu laver. Det ændre sig hurtigt da hun en dag ved et tilfælde ender i et fankaos med One direction. det hele ender galt, men henne på hospitalet møder hun en helt bestemt person.

20Likes
33Kommentarer
6413Visninger
AA

17. Fangirl

 

Jeg kiggede hurtigt på klokken. Måske skulle jeg ikke lige have været oppe hele natten sammen med dem, når jeg havde min skole. Jeg løb hurtigt ind på Louis’s værelse og fandt mit tøj, et bad kunne jeg ikke nå. Håbede bare ikke folk lagde mærke til at jeg havde det sammen tøj på. Louis kiggede overrasket på mig. ’’Hvor skal du hen?’’ Spurgte han med et forvirret ansigtsudtryk. ’’Skole.’’ Mumlede jeg. ’’Skal du ikke have morgenmad?’’ Jeg rystede bare på hovedet. Ude i stuen vinkede jeg hurtigt og gik ud af døren. Jeg skulle møde 8:30 så jeg havde 5 minutter, og der var lidt længere til skolen fra Louis’s lejlighed end mit hjem. Jeg gik egentlig ret meget op i min skole da jeg gerne ville have et godt job hvor jeg kunne tjene ordentlige penge og sådan. Tænk nu hvis mig og Louis blev sammen? Altså sådan i rigtig lang tid. Så ville jeg ikke behøve at tjen penge. Jeg smilede lidt for mig selv over min latterlige tankegang. Vi var unge, så vi kunne da ikke blive sammen for evigt. Selvom det var hvad jeg ønskede mere end noget andet. jeg var glad for skolen, men jeg glædede mig virkelig til at jeg skulle stoppe, det her var mit sidste år.

Der var ikke rigtig nogle som snakkede til mig, men der var heller ikke nogle som generede mig. De var sikkert flove over hvordan de havde behandlet mig. Og det håbede jeg også de var. Faktisk havde jeg ikke været på nettet endnu, men jeg var ret sikker på at de fleste vidste mig og Louis var sammen. Jeg gik hen til mit skab hvor Olivia stod, endelig var hun kommet. Mit skab var blevet malet over igen. ’’Hej!’’ Sagde jeg glad og krammede hende. ’’Hvad fejlede du egentlig?’’ Hun trak bare på skuldrene. ’’Jeg havde ondt i min pjækketarm.’’ Jeg rullede bare med øjnene og grinte af hende. ’’Du kan da ikke pjække når vi har så lidt tid tilbage, tænk hvis du går glip af nogen vigtige prøver.’’ Jeg var lidt såret, det ville jo sige at hun heller ikke havde været syg til min fødselsdag. Det havde bare været en undskyldning for at tage hjem, men jeg ville ikke nævne det for hende. ’’Din lille duksepige.’’ Sagde Olivia grinende. ’’Det ville du fortryde du har sagt om et par år, når du er hjemløs fordi du ikke kunne få et job, og jeg er præsident for Amerika.’’ Jeg prøvede at lyde alvorlig, men det mislykkedes som det altid gjorde. Måske var jeg ligesom Louis, jeg kunne ikke være alvorlig. Eller jo det kunne jeg, men hvis der først var gang i noget kunne jeg ikke være alvorlig. Louis kunne vidst slet ikke være alvorlig overhovedet. Men det var jeg ligeglad med, det var en af de gode ting ved ham. ’’Nå, men så ville jeg bare være præsident for de hjemløse.’’ Sagde Olivia. ’’Kommer du?’’ Spurgte jeg hende mens jeg så på mit ur, vi skulle have dansk sammen, det var en af de timer Kayla ikke havde sammen med mig.

Cirka halvvejs gennem time fik jeg skubbet en lille seddel over til mig fra Olivia.

’Har set billederne af dig og Louis på nettet, havde i besluttet jer for at offentliggøre det?’

Jeg kiggede på teksten og fandt min blyant.

’Ja, hvis du havde været her i går ville du forstå hvorfor.’

Jeg rækkede papiret over til hende. ’’Forklare dig det i pausen.’’ Hviskede jeg til hende, jeg gad ikke til at have en hel samtale på et stykke papir.

’’Hvad var der så?’’ Udbrød Jessica så snart vi var kommet ud af lokalet. Da vi kom ned i kantinen begyndte jeg at forklare hende det hele. ’’Du har vel ikke tænkt dig at være sammen med dem nu vel? For så kan man da bare være helt sikker på at de ville være sammen med dig på grund af Louis.’’  ’’Bare rolig, vi stopper alligevel på skolen på fredag.’’ Lige så snart jeg havde afsluttet min sætning dumpede Kayla ned ved vores bord. ’’Beklager men det er vidst bedst hvis du går.’’ Sagde Olivia til hende, jeg havde jo ikke fået fortalt hende om Kayla så det var klart hun ikke viste at det ikke bare var en af de andre. ’’Nej det er okay Olivia, det er Kayla. Jeg glemte alt om at fortælle dig om hende, men hun hjalp mig virkelig i går.’’ Olivia rødmede, vist fordi hun havde sagt det lidt ondt til hende. ’’Undskyld, Kayla. Jeg er Olivia.’’ Sagde hun og smilte. ’’Det er helt i orden du kunne jo ikke vide hvem jeg er.’’ Sagde Kayla.

Vi havde besluttet alle tre at tage hjem til Louis og Harry. Nu havde jeg mødt hans venner, så skulle han møde mine. Vi ville drille Louis og Harry lidt, eller det kom an på hvem der åbnede døren, så da Kayla var den eneste som ingen af dem ikke havde set før, meldte hun sig frivilligt til ’opgaven’. Vi nikkede til hende og hun ringede på. ’’OMG, Harry jeg er bare din største fan, jeg vidste bare det var her, jeg har fulgt efter dig siden i går!’’ Råbte hun som en eller anden sindsyg fangirl, så snart han åbnede døren.  Mig og Jessica var tæt på at bryde sammen, og Kayla kunne vist heller ikke holde sit grin inde så længe. Harry så helt bange ud og vidste vist ikke hvordan han skulle reagere. Han troede sikkert han ville blive overfaldet eller noget, for han trådte et lille skridt tilbage. Hvis han nogensinde ville blive overfaldet hvorfor lukkede han så ikke bare døren? Dumme Harry. Hans ansigtsudtryk ændrede sig hurtigt da han så Kayla bryde sammen af grin. ’’Er du okay?’’ Spurgte Harry, hvad skulle han ellers også sige? Mig og Olivia kom op. Harry så helt forvirret ud. ’’Hvad sker der?’’ Spurgte han. ’’Kan du ikke tåle lidt sjov?’’ Spurgte jeg Harry. Han himlede bare med øjnene og rykkede sig så vi kunne komme ind. Kayla tog nervøst en tot af sit røde/orange hår om bag øret. Harry smilede til hende. Nu skulle han vel ikke til at flirte rundt med hende? For jeg havde allerede lært hvordan Harry var. Jeg tror mest Kayla var nervøs fordi hun stod over for sine idoler. Men det ville jeg også være hvis jeg startede på en ny skole og næste dag stod man hjemme i to af medlemmerne fra one directions lejlighed. ’’Hvor er Louis?’’ Spurgte jeg da jeg havde kigget lidt rundt. Jeg fik svar på mit spørgsmål da jeg kunne mærke to hænder for mine øjne. ’’Gæt hvem det er.’’ Selvom han lavede sin stemme om til en eller anden pivelyd kunne man tydelig høre det var Louis. ’’Tandfeen.’’ Sagde jeg og vendte mig om. Han gav mig et hurtigt kys. Når Harry var her var det altid små og korte, da han var ret… Hvad skulle man kalde det? Pervers, misforstående?

Da klokken blev fire tog både Kayla og Olivia hjem, vi havde nogen skriftligt som skulle laves derhjemme til i morgen. Som den ’dengse’ jeg nu var, havde jeg allerede lavet det. ’’Louis?’’ Spurgte jeg og kiggede på ham. ’’Ja?’’ Sagde han. ’’Det er godt vejr, og du lovede mig vi kunne tage i poolen.’’ ’’Men du har ikke noget badetøj.’’ Sagde Louis lidt efter. ’’Det er fint med mig hvis hun svømmer nøgen.’’ Sagde Harry hurtigt, lidt for hurtigt. Jeg rullede med øjnene og rakte min finger i vejret med retningen mod Harry. Jeg vidste godt det var for sjovt, men alligevel… ’’Det kan jeg bare hente, der er ikke så langt.’’ Sagde jeg. ’’Skal vi ikke gøre det en anden dag?’’ Spurgte Louis. ’’Dovne tandfe.’’ Sagde jeg og fjernede mit hoved fra hans skød. ’’Be be.’’ Sagde jeg og lavede hundeøjne. Han rystede på hovedet. ’’Hvor er du bare nederen.’’ Sagde jeg og rejste mig fra sofaen, jeg blev dog hurtigt hevet ned og mærkede noget tungt på min mave- Louis. ’’Hvad sagde du?’’ Spurgte han. Jeg grinede og prøvede at skubbe ham væk men kunne ikke. Det ville sige at den anden dag havde han bare gjort sig slap. ’’Jeg sagde at du var nederen, og hvorfor skal du altid gøre det der?’’ Eller, altid og altid, han havde gjort det en gang før, men han vejede det samme som en flodhest. Jeg prøvede igen at skubbe ham af, men uden held. Min mobil ringede, men jeg kunne ikke få den da Louis også holdte fast i mine arme. ’’Må jeg tage min mobil?’’ Han rystede på hovedet. ’’Kan du i det mindste ikke tjekke hvem det er?’’ Han tog min mobil op af min lomme. ’’Tyler.’’ Havde jeg ikke slettet hans nummer? ’’Læg på’’ Sagde jeg hurtigt. Han gjorde vist som jeg sagde og lagde telefonen på sofaen. ’’Hvem er det?’’ Spurgte han nysgerrigt. ’’Ikke nogen Louis, gå nu bare af.’’ Han gjorde som jeg sagde da han kunne høre jeg var alvorlig. Jeg rejste mig hurtigt, tog min mobil og gik ud i gangen. ’’Jessica, hvor skal du hen?’’ Jeg trak bare på skuldrene og tog min anden sko på. ’’Undskyld hvis jeg sagde noget forkert, men hvad gjorde jeg?’’ Jeg sukkede og rejste mig op. ’’Ikke noget Louis, det er ikke din skyld.’’ Mumlede jeg og kiggede ned i jorden. Hvorfor skulle han overhovedet ringe? ’’Fortæl.’’ Sagde han og kiggede på mig. Så han kunne faktisk godt være alvorlig. ’’Hvis du virkelig ville vide det så er det bare min x-kæreste, som jeg gik fra fordi han var mig utro ligesom min eneste anden x-kæreste.’’ Jeg kunne mærke tårerne i øjenkrogen. Nej Jessica! Jeg skulle ikke græde over dem, jeg var færdige med dem og de var bare nogle idioter. ’’Det er jeg ked af.’’ Sagde han og så på mig. ’’Ja ja, det er alle jo.’’ Sagde jeg en anelse surt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...