One direction- Et tilfælde *Pause*

Jessica Johnson er en helt normal pige som laver de ting en normal attenårig nu laver. Det ændre sig hurtigt da hun en dag ved et tilfælde ender i et fankaos med One direction. det hele ender galt, men henne på hospitalet møder hun en helt bestemt person.

20Likes
33Kommentarer
6638Visninger
AA

4. Date?

 

Jessicas synsvinkel:

Da Olivia var ved at vise mig omkring den 12. video med one direction begyndte jeg at kede mig lidt, men jeg grinte af og til, for de kunne virkelig finde på nogle underlige ting. ’’Skal vi ikke lave noget andet?’’ Sagde jeg til Olivia lidt bekymret for hvad hun ville sige. ’’Jo da.’’ Sagde hun og kiggede på mig, ’’Jeg kan bare stadig ikke fatte det, one direction! Jeg misunder dig virkelig.’’ Sagde hun smilene. Da jeg skulle til at foreslå at gå ud i haven, fordi solen skinnede, fik jeg en sms. Jeg smilede da jeg så den var fra Louis. Olivia kom op ved siden af mig da jeg åbnede beskeden. #Hvis du ikke stadig er sammen med din veninde, skal vi så ikke mødes i parken?# Stod der. Jeg begyndte at skrive at jeg stadig var sammen med Olivia da hun afbrød mig. ’’Du skal da ikke sige nej!’’ Sagde hun og tog min mobil ud af hænderne på mig inden jeg sendte den. Jeg så lidt overrasket på hende. ’’Men nu er vi jo sammen’’ sagde jeg til hende. ’’Ja, men nu er det altså ikke lige hver dag man bliver inviteret i parken af Louis Tomlinson!’’ Sagde hun hurtigt til mig. ’’Tag nu med ham, vi kan jo bare være sammen i morgen’’ Jeg smilte til hende ’’Tak Olivia!’’ Sagde jeg og krammede hende. Jeg tog min mobil op for at svare ham.  #Det kan jeg godt:D er der om cirka 10 minutter, vi mødes omkring springvandet.# Skrev jeg tilbage. ’’Så ses vi vel i morgen’’ Sagde jeg til Olivia da hun var på vej ud ad døren. ’’Ja, det gør vi’’ sagde hun, smilte og krammede mig farvel. Jeg skulle til at gå op på mit værelse igen da jeg kom i tanke om at jeg havde lavet en aftale med Louis. Jeg tog hurtigt mine røde converse på og gik ud ad døren. Jeg kiggede op mod solen og smilte til mig selv, jeg elskede bare sommer!  

Det tog lidt længere tid end jeg havde regnet med at gå over til parken. 15 minutter, så var Louis sikkert kommet. Men da jeg var henne ved springvandet kunne jeg ikke se ham nogen steder, så jeg satte mig på kanten og ventede på ham. Jeg havde kun lige sat mig da en dreng med hættetrøje og solbriller snakkede til mig. ’’Jessica, kom herover’’ sagde han og klappede på pladsen ved siden af sig. Det var først da jeg rejste mig at jeg kunne se det var Louis. Jeg smilede og satte mig ned ved siden af ham. ’’Hvordan kan du holde ud at have alt det tøj på?’’ Sagde jeg og hentydede til hættetrøjen, solbrillerne kunne jeg forstå. ’’Det kan jeg heller ikke, jeg ville bare ikke genkendes.’’ Sagde han til mig. Jeg kiggede lidt trist ned i jorden, han var sikkert flov over at blive set sammen med mig. Han lagde vidst mærke til min reaktion og sagde så ’’Vores date skulle jo nødig spoleres af fans’’ sagde han. Jeg kiggede hurtigt op på ham. Date? Var vi på date? Jeg rødmede, og smilede lidt genert, og han smilte hurtigt tilbage.

Vi sad bare og snakkede og grinede i rigtig lang tid. Men jeg afbrød ham da han skulle til at fortælle en joke mere. ’’Jeg tror ikke hættetrøjen hjalp så meget.’’ Sagde jeg og pegede hen mod en lille flok piger som var på vej hen mod os. Han sukkede men tog så fat i min hånd og hev mig med. ’’Bare følg med og lad som om du ikke har set dem.’’ Hviskede han i mit øre. Han tog mig med ind i sin bil og begyndte bare at køre. ’’Vent.’’ Sagde jeg til ham, men han kiggede bare på mig. ’’Hvor skal vi hen?’’ Spurgte jeg lidt forvirret. ’’Vi tager bare hjem til mig i stedet. Så kan du jo også møde drengene.’’ Sagde han og smilte, han havde virkeligt et sødt smil. ’’okay.’’ Sagde jeg hurtigt og gengælde hans smil.

Det tog ikke særlig lang tid før vi var der. Han boede i en lejlighed, åbenbart sammen med Harry. På vej op af trappen blev jeg lidt nervøs, hvad nu hvis de ikke kunne lide mig? Jeg sukkede bare ad mig selv og gik med videre op. Louis stoppede endelig op og gik ind ad en dør. Man kom igennem en gang og så ind i stuen. Her var faktisk ret stort. ’’Drenge, mød Jessica’’ Sagde han til dem. Ingen havde hørt os komme ind af døren så de kiggede hurtigt op fra fjernsynet. En dreng med sort hår piftede og rejste op sig sammen de andre sig for at hilse på mig. ’’Zayn’’ Sagde den sorthårede og smilede, jeg nikkede genert tilbage som svar. De andre hilste også men gik så hen til fjernsynet igen. De var vidst ved at spille et eller andet. Jeg kiggede på min mobil. 18:05, var den allerede så meget? ’’Jeg må hellere se at komme hjem’’ sagde jeg til Louis, han kiggede på klokken og så op på mig. ’’Du kan da bare spise her.’’ Sagde han og smilte. Jeg tænkte lidt over det. ’’Okay så.’’ Sagde jeg og smilte tilbage helt automatisk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...