One direction- Et tilfælde *Pause*

Jessica Johnson er en helt normal pige som laver de ting en normal attenårig nu laver. Det ændre sig hurtigt da hun en dag ved et tilfælde ender i et fankaos med One direction. det hele ender galt, men henne på hospitalet møder hun en helt bestemt person.

20Likes
33Kommentarer
6218Visninger
AA

1. Kaos

 

Jeg gik alene rundt i byen da min veninde Olivia var syg. Selvom vi var sammen i går savnede jeg hende allerede, Vi havde været bedste veninder siden børnehaven så vi var virkeligt tæt knyttet, jeg besluttede mig for at ringe til hende, Telefonen havde kun bippet en gang og så tog hun den ’’Jessica!’’ sagde hun med en hæs stemme ’’Hej Olivia’’ Sagde jeg glad. ’’hvad laver du?’’ ’’Jeg går rundt inde i byen og keder mig, skulle bare lige sige hej til dig’’ Svarede jeg, ’’ nå, undskyld jeg forstyrre, du er jo syg så lig dig til at sove igen!’’ Sagde jeg hurtigt inden hun fik sagt noget, hun grinte og sagde ’’Okay’’ jeg lagde på.  Efter jeg var gået rundt i en time uden at finde noget besluttede jeg at tage hjem ad, det var virkelig ikke det samme uden Olivia. For at komme hen til parkeringspladsen gik jeg forbi et ret stort hotel som lå i min by. Jeg kiggede undrende derhen, rundt om hele hotellet var der blevet sat jerngitre op og en stor flok piger stod der. ’’One direction’’ læste jeg på deres bluser, hvem fanden er det? Stod jeg og tænkte. Da jeg altid havde været ret nysgerrig besluttede jeg mig for at gå derhen. Jeg stod lidt væk fra pigerne, men da jeg havde ventet i bare 5 minutter var der kommet så mange piger at jeg syntes det var lidt for meget, jeg prøvede at komme ud af flokken men pigerne stod bare og maste, jeg opgav at komme ud så jeg blev, i det mindste stod jeg forrest så jeg kunne se hvem det var. Efter endnu 5 minutter fik jeg et chok, der blev skreget over dobbelt så højt som før, da nogle sikkerhedsfolk med nød og næppe fik en bil ind uden at nogle af alle pigerne kom ind. Fem drenge steg ud, de vinkede og smilte. jeg blev mast mere og mere da en af dem kiggede på mig, han havde brunt hår, en stribet T-shirt og seler og så så han ret sød ud. Han smilte sødt til mig men jeg kunne lige nå at se hans ansigtsudtryk ændrede sig da han så hvad der skete, jeg blev mast så hårdt op mod gitteret at jeg ikke kunne få vejret. Jeg løb tør for ilt og falde sammen, mens alle pigerne skreg videre

Louis’s synsvinkel:

Mig og drengene var på vej hen til hotellet efter vi havde været til et radiointerview. Der havde været stille det meste af vejen så jeg kedede mig, for at bryde tavsheden begyndte jeg at kilde Niall ’’LOUIS!’’ Skreg han og grinte ’’hold op din dumme gulerod!!’’ Kunne han lige få ud mellem læberne mellem hans grin. ’’A’hva’ sagde du?’’ I stedet for maven gik jeg op til hans armhuler hvor han var mest kilden, i stedet for at grine skreg han bare, så jeg stoppede. Han så surt på mig men kunne ikke holde masken og vente sig om mod vinduet for at grine. Lidt efter kom vi til hotellet, selvfølgelig var der en masse piger, og de skreg højt! Der gik ikke mange sekunder før jeg så en fantastisk smuk pige, jeg smilte til hende men lidt efter blev mit ansigtsudtryk alvorligt, Hun blev mast fuldstændigt op ad hegnet og lidt efter falde hun sammen, hun besvimede vist.  

Jessicas synsvinkel:

Jeg sov stadig da jeg rykkede lidt på mit ben, AV! Skreg jeg inde i mit hoved, jeg var øm over det hele. Efter lidt tid var jeg mere vågen, jeg kunne høre min mor snakkede ’’tusind tak igen fordi at du var så opmærksom’’ sagde min mor. ’’Det var da ingenting’’ Sagde…? Jeg kendte ikke stemmen, men det var en dreng, med en utrolig sød stemme. Jeg rykkede armen ud til siden men en kold stang stoppede mig, jeg havde altid været ret uheldig så jeg havde været på hospital mange gange. Jeg vidste jeg var her, den samme duft, den samme ubehagelige madras, og selvom jeg sov, kunne jeg mærke den samme mærkelige stemning. ’’Skulle hun ikke snart vågne?’’ sagde drengen med den søde stemme. Jeg er vågen dit fjollehoved! Det var meningen jeg skulle sige det højt men det blev inde i mit hoved. ’’Jeg smutter lige ned og henter noget vand inden hun vågner’’ Sagde min mor. ’’Jamen jeg er allerede vågen’’ sagde jeg med lukkede øjne. Jeg åbnede dem, men hun var gået. Jeg løftede mig op på armene og bed smerten i mig da min arme protesterede. Jeg var virkelig øm! Jeg fik et chok da en dreng pludselig stod ved siden af mig, jeg tog hånden op til halsen men fortrød det hurtigt igen ’’av, min arm’’ sagde jeg og holdte om den. Jeg kiggede hurtigt op da drengen grinede lavt og smilte. Det var jo ham fra hotellet! ’’Øøh hej?’’ sagde jeg, det lød lidt akavet, i stedet for at svare smilede han bare, et sødt smil. Da han havde stirret på mig i lidt tid brød jeg tavsheden og sagde ’’hvem er du?’’ Han grinte bare igen lavt, jeg var faktisk lidt irriteret over at han ikke bare kunne svare mig, efter lidt tid sagde han så ’’det ved du da godt, jeg er Louis’’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...