14 Dage

Endnu en sommerferie er begyndt, og familien Samson skal atter en tur ned til de varme lande. I år står den på Kreta i fjorten dage. En tur Eric egentligt ikke gider, da den i følge ham, bare er en gentagelse af alle de andre ferier de har været på, men det står hurtigt klart for ham, at det ikke bliver som han havde troet. Mødet med den græske pige Tana, får pludselig det hele til at vende 180 grader, i en retning ingen havde forventet.

4Likes
12Kommentarer
717Visninger

1. Afgang

En skinger lyd skar sig igennem det mørklagte værelse. Først var der ingen reaktion, men da lyden insisterende fortsatte, fløj der en hånd ud fra dynen, som kort famlede rundt for at finde kilden til den irriterende lyd. Først efter et par mislykkes forsøg, lykkes det at ramme og uret, der slog fra. Hånden forsvandt igen ind under dynen.

Freden varede kun ganske få øjeblikke, for pludselig blev værelset badet i lys. Et irriteret grynt kunne høres fra sengen, hvor man lige kunne se et par blonde hårtotter stritte op fra dynen, der ellers omsluttede rasten af kroppen og gav en behagelig varme, men glæden og varmen var kort. Pludselig blev dynen flået væk, hvilke fik Eric til at flyve op og gribe ud efter dynen, men for sent. Stephen stod triumferende over sengen, med sin lillebrors dyne i et fast solidt greb, så det var umuligt for Eric at få fat i den, uanset hvor meget han hev og sled. ”Kom nu op bette mand, vi skal rejse!” Det var ikke svært at høre begejstringen i stemmen, mens en latter spang ud fra broren, som kosteligt morede sig. ”Én time, det er en time!” Eric havde opgivet at få dynen tilbage fra sin tvillingebror, da det tydeligvis ikke gav pote. Han rullede ud af sengen, og satte kurs mod klædeskabet, hvor han greb en hvid t-shirt, som han trak over hoved, samt et par tynde sandfarvet bukser.

Sammen gik de to brødre ned i køkkenet, hvor der allerede var fuld gang. ”Ah, det lykkes dig at få sovetrynen op.” Liam sendte et strålende morgenfriskt smil til sine to yngre brødre, som begge gik ombord i hver deres skål morgenmadsprodukt. Derefter var de hurtige til at fortsætte over i et par varme toast, som begge blev fortæret med rekordfart. De to drenge kunne i bogstaveligste forstand spise familien ud af huset, hvilke de også for længst ville have gjort, hvis det ikke havde været fordi at begge forældre havde både høj og fast indkomst. De kunne spise på alle tidspunkter af døgnet, også om natten, som det var gældende nu.

Alice satte en taske fra sig på bordet, og fejede sit lyse hår om bag øret. ”Nå drenge, har i fået pakket så vi kan komme af sted lige om lidt?” Selvom hendes blik var rettet mod de to yngste, var der ingen tvivl om at ordet ’drenge’ også dækkede over den ældre bror, som sad og sippede til sin morgenkaffe. Hun havde forventet mere end hun fik, men de tre nik var alligevel tilfredsstillende. ”Godt, så kom her ned med jeres tasker i ønsker at have med.”

Det lod drengene sig ikke sige to gange. Alle tre styrtede ud af køkkenet, og brugte straks muligheden for at løbe om kap op af trappen. Det lød som et voldsomt uvejr, da de halvvoksne drenge, stormede rundt ovenpå, tydeligvis upåvirket af at klokken var halv fire om natten. En let latter sprang ud fra Alice, imens hun kiggede på sin mand. ”Jeg fortryder det næsten.” Brummede Jonathan, mens han kærlig lage sine arme om sin hustrus lidt buttet mave. ”Det skal nok blive hyggeligt.” Hun klappede let manden på hænderne, før hun gjorde sig fri af dem, og hjalp til med at få taskerne ud i den store bil.

 

En halv time efter, var familien Samson klemt sammen i bilen. Selvom den var stor og rummelig, knep det alligevel med pladsen, især på bagsædet, hvor de tre store drenge sad som sild i en tønde. ”Vi burde få en ny bil!” Eric, der sad i midten, følte sig klemt fra alle sider. Han kunne ikke have sine ben foran ham samt hans brødre maste ham fra begge sider, så han kunne ikke rigtig sidde afslappet tilbagelænet. ”Du må bare holde ud lille bro.” Liam klappede sin bror på skulderen, på en letter akavet måde, imens bilen satte i gang.

Hvis det ikke havde været fordi turen ud af London centrum til lufthavnen var relativ kort, og vejene ikke specielt befærdet på det tidspunkt af døgnet, så havde Eric – efter hans egen mening – ligget død mellem sine brødre, der syntes at det var vældig morsomt, at gøre alt hvad de kunne, så han ikke på et eneste tidspunkt fik lov til at sidde stille. Han forsøgte forgæves at få dem til at stoppe, hvilke konstant endte ud i højlydt råben, som forældrene måtte tysse en smugle ned på for ikke at få ødelagt deres trommehinder. Til tider overvejede de, om deres børn virkelig kunne være så gamle, som de påstod de var, for de opførte sig ofte som alt andet end sytten og nittenårige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...