Hestehandler Med Måde - Min Fremtid

Jeg håber at der er nogle heste-interessede mennesker der vil læse dette! :) Jeg har lige haft en samtale med min papfar omkring min højt ønskede fremtid som noget der minder lidt om at være hestehandler. Kender i til de oftest dårligt omtalede hestehandlere? så læs her om min fremtidige måde at have en hestehandel kørende :) Kommenter meget gerne hvad i synes? er i ueninge/enige med mig? Er der godt/dårligt/bedre for hestene?? Tak på forhånd til mine læsere!

4Likes
1Kommentarer
1073Visninger
AA

1. De første tanker

Ja, et sted skal det jo starte, og i det her tilfælde starter det med mig.

Mig, en pige på 16 år, der er i fuld gang med sine afgangseksamner i skolen, og bruger weekenderne fuldt ud på hesten. Det er ikke fordi jeg har haft hest i mange år, det må i ikke tro! Jeg fik min første dejlige lille pony, som er 130 i stangmål, den 1/3 - 2012. Hun hedder Emillie, og er lige fyldt 7 år, og så tror jeg at hun er den smukkeste blanding af en islænde,r jeg nogensinde har set! Jeg har ikke købt hende, jeg har ikke byttet hende, men simpelthen fået hende af den gamle ejer, og hvor fantastisk er det ikke lige, når man i sin familie ikke lige har en hest i tankerne, pengemæssigt.

I får en hurtig lille fortælling, af det der betyder meget for mig:

Jeg var lige stoppet hvor jeg arbejdede med heste, pga. uenighed mellem ejeren/bossen og mig omkring én enkelt VIGTIG fridag, til at lave en video til mit skoleprojekt, som lagde slut på årskarakteren. Jeg fik et meget uventet svar, og en meget uventet opførsel/attitude som grund. Det endte i mig som var meget ked af at få følelssen af ikke at ville mere hér hvor jeg nu havde brugt 3 år af mit liv! 3 år på at træne og passe deres heste så de kunne tjene penge. Så jeg valgte at stoppe/sige op. Jeg forlod mine veninder, min soulmate som jeg kalder ham, Den hest jeg trænede og havde elsket fra første sekund.. og det er faktisk ikke helt rigtigt for i starten kunne jeg virkelig ikke lide ham! men det endte med at vi var de bedste sammen! Jeg har aldrig før følt noget ligne!

Jeg stoppede, og lod mig selv få plads til skolen som jeg frst nu for første gang i 3 år nu kunne følge med i. Lidt forsent? ja det må du nok sige, men jeg gav jo arbejdet med hestene ALT. Også selvom det gik ud over skolen.

Min papfar, kom hjem fra arbejde en hel normal dag, og begyndte at snakke om en fra arbejdet der havde heste. Hun hedder Maria, og hun har 3 heste. 2 ponyer, og nu også en stor dejlig jyde på 1 år. Når men den gang manglede hun så en part/træner til sin nye islænder, fordi hun ikke var vant til dem. Hun havde så hørt at jeg var stoppet ved mit arbejde og spurgte mig, om ikke jeg ville træne hendes islænder.

Jo tak! Meget gerne! Så jeg kom hurtigt igang med at arbejde igen.

Der blev hurtigt set fremskridt, og jeg var hurtigt forelsket i den lille pony, som vi var ude på turer og lærte hinanden at kende. Det var nu kun migh der trænede med hende, da Maria ikke ville forstyrre mit arbejde med hende.

3 måneder senere sidder jeg så i skolen, der er 5 min. til at klokken ringer til frikvarter, ser jeg på min mobil. I det samme dukker en sms op på skærmen, så jeg tjekkede den lige hurtigt. Det var fra min mor, der spurgte:

Mor: "Vil du have Emillia? Mig: "Hvad?" Mor: "Vil du have hende?" Mig: "Hvaad!?" Mor: "Ring lige til mig"

Så jeg skyndte mig ud af klassen, så snart jeg kunne, og ringede op. Min mor begyndte straks at forklarer mig at det var rigtig nok, at hun ikke havde skrevet forkert, men at Maria ikke følte at Emillia som ponyen hedder, passede hende. Jeg begyndte faktisk at græde af en blanding af chok og glæde, så jeg halvløb ind i min bedste venindes klasse. Jeg gik simpelthen bare ind og tog fat i hendes ærme og sagde "Kom nu!, bare kom!" Og helt fortvivlet, gik hun med mig ud. Og så sagde jeg at jeg var tilbud at få hesten, og så begyndte min veninde, som selv er hesteejer at stå og hoppe op og ned og vine, "Iiiiiihhh!!"  Så siden da, har hun været min pony, min dejlige glade pony, som jeg virkelig holder af!

 

Hvs vi lige smutter tilbage til nutiden, hvor jeg har været hesteejer i godt 2 måneder, og nu sidder i min seng og drømmer videre om min fremtid. Stadig med min pony som vil stå ved min side, til den dag hun må få smukke vinger, og flyve til hestehimlen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...