Wild Ones *Færdig*

Jeg blev opmærksom på en summen der lød i mit hoved, mens hele min krop blev varmere. Blodet pumpede rundt i min krop, og jeg kæmpede voldsomt. ”Få hende væk! NU! Få hende beroliget, kraften er ved at slippe løs!” Råbte Miss Alexandria. Hun havde ret. Jeg kunne mærke den, men jeg kunne ikke styre den. Det bredte sig i hele min krop, og så eksploderede den…

Følg Emily, en pige på 16 der har enorme kræfter og må kæmpe for at være fri. Samtidig prøver hun at forstå det hun er. Der er mange med onde hensigter, som vil udnytte hendes kraft. For Emily tilhører en meget sjælden gruppe som kaldes Wild Ones, på grund af deres store, mystiske og ukontrollable kræfter.

55Likes
68Kommentarer
4941Visninger
AA

10. Vampyren Max

Jeg græd og jeg kunne ikke stoppede. Jeg savnede mine venner. Jeg var på flugt fra den magiske verdens Regering. Jeg ville bare være normal. Var det så meget forlangt? Det gjorde ondt i mit bryst og jeg kunne ikke trække vejret. Hvorfor var mit liv sådan noget rod?

Så lød der en lyd. Jeg løftede hovedet og så mig omkring. Rummet var mørkt og tomt. Der var ikke nogen. Men jeg kunne høre noget. Jo der var nogen. Der var nogen som bevægede sig.

”Hve-em der-r?” Min stemme skælvede og jeg prøvede at se igennem mørket.

”Så du er den nye pig.” Lød en stemme fra mørket. Jeg havde aldrig hørt den stemme før. Det var lavmælt, ru og faretruende. Stemmen fik mine nakkehår til at rejse sig.

”Hvem er-r du?” Min stemme knækkede over af frygt.

”Mig? Mit navn er Max. Jeg er den eneste vampyr her blandt os Wild Ones. Der er sikker andre ude i verden, men lige nu og her, er jeg den eneste.”

Alt inden i mig frøs til is. Jeg kendte ikke så meget til vampyrer, men de få vampyr jeg kendte gjorde mig ikke ligefrem tryg ved selve racen. Jeg kom vaklende på benene. Han kom ud af mørket som om han havde været en del af det. Han havde… blondt hår. Han var ikke sådan jeg havde forstillet mig en skrammende vampyr. Han var iklædt en Marilyn Mason T-shirt og sorte bukser.    

Hans øjne var mørke og kolde, men fuck han så godt ud. Han lignede en skuespiller eller en supermodel. Hans smil kunne få piger til at smelte. Han så ud til at være i tyverne og han var veltrænet. Selvom jeg var bange, kunne jeg ikke lade vær med at stirre. Han var lækker. Hot. Der fandtes ikke andre ord.

”Så du er Emily? Magikeren med de utrolige store kræfter.”

”Jeg vil ikke sige at jeg har utrolige store evner.” Stammede jeg, mens han gik frem mod mig.

Mine hæle stødte mod væggen. Jeg så hurtigt ned, og da jeg så op fik jeg et chok. Jeg gispede forskrækket. Max stod lige foran mig. Jeg havde kigget ned to sekunder, og jeg havde ikke hørt ham bevæge sig.

”Emily…” Sagde han stille og forførende. ”Du dufter rigtig godt.” Mit hjerte slog en kolbøtte. Han var så tæt på mig. Jeg kunne ikke tænke eller sige noget. Jeg åbnede bare munden og stirrede på ham.

Han lænede sig frem og snusede ind. Han trak vejret dybt og åndede ud. ”Det er sjældent at nogen dufter så godt som du gør. Jeg har ikke fået så meget på det seneste…”

Han lagde hovedet på skrå og så mig i øjnene. Jeg kunne ikke snakke. Jeg kunne ikke tænke. Jeg kunne kun se ham i øjnene. Hans øjne fængslede mig. Hans øjne var så smukke. Han talte så blidt til mig. Fik mig til at glemme alt andet.

”Ville du have noget mod, hvis jeg lige tog lidt?” Spurgte han med sin søde og forførende stemme.

Nej, det havde jeg da ikke. Hvad kunne der ske ved at han fik lidt af mit blod? Det var bare en smule blod. Intet at bekymre sig om. Det ville sikkert ikke en gang gøre ondt. Jeg så ind i hans smukke mørke øjne. De opslugte mig. Talte til mig. Jeg ville give ham lidt blod.

I stedet for at svare ham, lagde jeg hovedet på skrå så min hals blev blottet. Han klukkede og blottede sine tænder. Jeg kunne se hvordan hans hugtænder gled frem. De rørte hans underlæbe. Mit hjerte bankede, men mit sind var roligt. Der var ikke noget at bekymre sig om. Han lænede sig ned mod min hals og jeg lukkede øjnene.

”MAX! Lad den pige være!”

Jeg slog øjnene op og blev revet ud af min trance. Jeg blev klar over hvad jeg havde gang i. Min mave snørede sig sammen. Jeg havde næsten ladet ham bide mig! Han skulle til at drikke fra mig! Min vejrtrækning blev hurtigere. Max trak sig væk fra mig og vendte sig om.

”Enzo? Sikke en overraskelse.”

”Lad den pige være. Hun er ikke en blodpose.”

”Nej du har ret, hun er meget kønnere.” Max så på mig og blinkede. Mit hjerte var ved at springe ud af brystet på mig.

”Jeg mener det, jeg skal holde øje med hende, hvilket betyder at du ikke skal gå og bruge hende som donor.”

”Hun dufter så godt. Lige til at spise.”

Min hals snørede sig sammen og mit hjerte bankede. Han ville drikke fra mig! Og jeg ville lade ham gøre det! Hvad var der galt med mig?

”Smut Max.”

”Fint nok, men jeg kan ikke love, at jeg ikke kommer tilbage.”

Han vendte sig smilende mod mig. ”Jeg må desværre smutte nu, kom forbi senere så kan vi snakke.” Han blinkede og kyssede mig på kinden. Så forsvandt han. Hurtigere end nogen anden vampyr. Han stod foran mig også… væk. 

Jeg gled ned ad væggen og tog mig til hovedet. Alt kørte rundt. Enzo kom hen mod mig.

”Er du okay?” Jeg nikkede sløvt.

”Hold dig væk fra Max. Han kan være en fin fyr, men man ved aldrig hvor man har ham.”

Jeg sukkede og lukkede øjnene. Fedt. Flere problemer. Mit liv var bare fyldt med problemer. Jeg åbnede langsomt øjnene og så på Enzo.

”Skal du holde øje med mig?”

Enzo nikkede. ”Indtil vi har fået styr på dine evner.”

Jeg sukkede og Enzo holdte en hånd frem. Jeg lod ham hjælpe mig op, og forlod rummet sammen med ham, mens jeg følte at nogen holdte øje med mig. En latter lød et sted længere nede ad gangen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...