Wild Ones *Færdig*

Jeg blev opmærksom på en summen der lød i mit hoved, mens hele min krop blev varmere. Blodet pumpede rundt i min krop, og jeg kæmpede voldsomt. ”Få hende væk! NU! Få hende beroliget, kraften er ved at slippe løs!” Råbte Miss Alexandria. Hun havde ret. Jeg kunne mærke den, men jeg kunne ikke styre den. Det bredte sig i hele min krop, og så eksploderede den…

Følg Emily, en pige på 16 der har enorme kræfter og må kæmpe for at være fri. Samtidig prøver hun at forstå det hun er. Der er mange med onde hensigter, som vil udnytte hendes kraft. For Emily tilhører en meget sjælden gruppe som kaldes Wild Ones, på grund af deres store, mystiske og ukontrollable kræfter.

55Likes
68Kommentarer
5035Visninger
AA

6. Ikke alene

Eric hjalp mig, sammen med Mandrew, ind i et stort rum der mindende om en opholdsstue, hvilket nok også var det den var. Jeg satte mig i en sofa og slappede af. Eric virkede venlig, og han satte sig overfor mig.

”Når, Emily, vi ved jo ikke så meget om dig og du har sikkert nogle spørgsmål. Vi ved at du gik på en skole for magiske væsner, og at du blev bragt til et healings center da de fandt ud af, at du havde store magiske evner. Så hvordan endte du på den skole og hvad skete der?” Spurgte han nysgerrigt.

Jeg så på ham og ind i de venlige brune øjne. Han virkede ikke farlig, selvom han udstrålede en utrolig magisk kraft. Han var meget venlig og talte blidt til mig. Jeg tvivlede ikke på, at denne mand kun ville mig det bedste. Jeg tænkte tilbage.

”Mine forældre er mennesker og de vidste heller ikke noget om det jeg er. Det var et uheld. Der var en gruppe piger, som altid var efter mig. Jeg var på vej hjem, da de besluttede sig for at drille mig. Jeg blev irriteret og vred og så… hun brændte sig da hun rørte mig. Hun fik tredjegradsforbrændinger og endte skrigende på jorden. Jeg anede ikke hvad jeg gjorde. Jeg vendte mig mod en af hendes veninder, og hendes veninde fløj gennem luften og røg hårdt ind i en mur. Jeg husker at jeg følte mig levende. Som om der var noget der brusede gennem mine årer.” Jeg tøvede og kigge på Eric, som gjorde en håndbevægelse der fortalte, at jeg bare skulle forsætte.

”Om aftenen kom der nogen fra Rådet, som fortalte hvad jeg var, og at jeg havde brug for hjælp, for at kunne kontrollere mine kræfter. Jeg ville ikke af sted, men mine forældre var bange og frygtede hvad der kunne ske, hvis jeg ikke kom et andet sted hen. På skolen gik det ikke godt. Min magi var svær at styre, og når det endelig lykkes mig at udføre en opgave, gjorde jeg det mere kraftfuldt og det endte tit i ødelæggelse. Min magi havde næsten sin egen vilje, og det gik hele tiden galt. Når jeg udførte magi, endte i en katastrofe. De voksne blev mistænksomme og så fandt jeg ud af at de ville sende mig et andet sted hen.” Jeg bed mig i læben og huskede den dag. Hvordan mine venner havde hjulpet mig. Mon de var okay?

”Det er jeg ked af at høre, men du skal ikke være bange. Her vil vi hjælpe dig og lære dig at styre dine evner.” Jeg så op på Eric, som så smilende på mig.

”Er i alle Wild ones?”

”Ja, og der er lige fra hekse til vampyrer. Fra alfer og elver til varulve. Vi har også en Warlock, en utrolig stærk Warlock.”

Jeg så nygerrigt på Eric. Jeg havde læste en del bøger om magiske væsner, men jeg havde aldrig mødt en Warlock. Warlocks var utrolig stærke, men deres magi havde en tendens til hurtigt at blive brugt op, men de kunne udføre den utroligste form for magi og så var de udødelige.

”Virkelig? Kan jeg møde dem?” Spurgte jeg og mærkede håbet vokse.

”Selvfølgelig. Det er altid rart at få en ny blandt os.”

Jeg smilede stort til Eric. Jeg havde fundet det sted hvor jeg hørte til. Måske skulle det hele nok gå...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...