Wild Ones *Færdig*

Jeg blev opmærksom på en summen der lød i mit hoved, mens hele min krop blev varmere. Blodet pumpede rundt i min krop, og jeg kæmpede voldsomt. ”Få hende væk! NU! Få hende beroliget, kraften er ved at slippe løs!” Råbte Miss Alexandria. Hun havde ret. Jeg kunne mærke den, men jeg kunne ikke styre den. Det bredte sig i hele min krop, og så eksploderede den…

Følg Emily, en pige på 16 der har enorme kræfter og må kæmpe for at være fri. Samtidig prøver hun at forstå det hun er. Der er mange med onde hensigter, som vil udnytte hendes kraft. For Emily tilhører en meget sjælden gruppe som kaldes Wild Ones, på grund af deres store, mystiske og ukontrollable kræfter.

55Likes
68Kommentarer
5062Visninger
AA

15. Fundet

Okay, jeg havde slet ikke lyst til at være her. Vi stod i kø foran indgangen til et diskotek, og jeg var ikke særlig glad for det. De mennesker der stod rundt omkring. Tja, lad mig bare sige at jeg slet ikke passede ind. Jeg så på Max, som var helt rolig og smilede. Han passede bedre ind end jeg gjorde. Jeg havde ikke lagt mærke til hans tøj før nu. Normalt gik han med afslappet tøj. Men ikke i dag. Han havde et hel sort T-shirt på og… What the fuck! Læderbusker. Jeg stirrede på ham og han lagde mærke til det.

Han løftede spørgende et øjenbryn. ”Hvad?”

Jeg lagde armene over kors. ”Jeg passer ikke ind her. Jeg mener… se lige engang at se på dig selv. Læderbusker?”

Han smilede et svagt smil. ”Jeg bliver nød til at passe ind, hvis jeg skal have fat i noget blod.” Jeg skar ansigt og han himlede med øjnene.

”Kom over det.” Han tog fat i min arm, og trak mig ud af køen.

”Hey! Skal vi ikke ind?” Ikke at det gjorde mig noget hvis vi tog hjem.

”Jo, men jeg kan godt tillade mig at springe over.” Jeg så forvirret på ham, da han trak mig forbi alle menneskerne. Vi stoppede op ved vagten, og han så på Max.

Lidt efter krusede vagtens læber i et smil. ”Max, længe siden. Hvem har du med?”

Jeg så overrasket på vagten, hvis blik hvilede på mig. Max og vagten så ud til at kende hinanden. Max smilede og lagde en arm omkring mine skuldre, og jeg havde lyst til at fjerne mig og skælde ham ud bagefter, men jeg gjorde det ikke.

 ”Det her er min veninde, Sandra.” Hvad?! Sandra? ”Hun er en af mine gode veninder, og vi ville hænge lidt ud.” Vagten studerede mig og ser så væk. Vagten var en robust mand omkring de 30. Han var skaldet og muskuløs.

”Hmm… hvor gammel er hun?”

 Max blik blev stift og han så vagten ind i øjnene. ”Gammel nok.” Det gik op for mig, at han manipulerede med vagtens tanker. Vagten blik var svømmende, og han så på mig. ”Ja, selvfølgelig. Kom ind.” Han los os gå forbi ham, og ind i et kæmpe rum, og jeg så mig chokeret omkring.

Der var folk på det enorme dansegulv, en bar og sofaer samt stole og borde. Men de fleste var ude på dansegulvet. Der var ulideligt varmt. Musikken dunkede og jeg kunne knap nok høre mine egne tanker. Max så sig smilende omkring og jeg så op på ham.

”Sandra?” Han vendte ansigtet. ”Seriøs? Hvorfor Sandra?!” Råbte jeg for at overdøve musikken.

”Fordi,” sagde han. Han havde intet problem med at overdøve musikken ”At jeg ikke ville give dem dit rigtige navn. Det er ikke så smart.”

Jeg rystede på hovedet. ”Snakker du om hvad der er klog?! Dig?!” Han grinede og skubbede mig i retning af baren.

Jeg brød mig virkelig ikke om at være her. Max løftede mig op og jeg gav et hvin fra mig, som ingen hørte. Han satte mig på en barstol, og snurrede mig rundt, så han kunne se mig i øjnene. Årh, hvor så han godt ud. Lyset dansede i hans blonde hår og hans øjne skinnede. Han så direkte på mig. Selv i det sorte tøj så han så godt ud. En smule skræmmende, men en hver pige ville dåne foran ham. Faktisk, så var der allerede en del piger der så på ham. En brunette, med krøllet hår og tæt siddende lilla kjole, så på ham fra den anden ende af baren. En pige med rødt hår, der var sat i en løs hestehale, stod virkelig og tjekkede Max ud.

”Okay, du bliver her, indtil jeg kommer tilbage.” Han så alvorligt på mig, men han pillede ikke ved min hjerne. Hvilket jeg var taknemmelig for. ”Hold dig ud af problemer.”

”Men…” Mere nåede jeg ikke at sige. Max knipsede af bartenderen, og bartenderen kom straks hen.

”Et glas Martini og et shot.” Sagde Max. Bartenderen skyndte sig, og satte to glas på bordet. Det ene var et lille shotglas, det andet var et glas med Martini i. Max tog hurtigt et shot og så smilende på dig.

”Lad nu vær med at drikke dig i hegnet.” Sagde han med et storslået smil, og gav mig det andet glas i hånden.

”Men…” Han var væk. Forsvundet ud på danset gulvet. Jeg sukkede. Jeg måtte ikke bare gå og drikke. Jeg så på glasset. Jeg sukkede og snurrede rundt på stolen, så jeg sad med ryggen til dansegulvet. Jeg satte glasset på bardisken, og tog min mobil op af lommen. Jeg kiggede på skærmen. En sms fra Claire.

Hey skaat, jeg håber du er okay og sikkerhed. Jeg ville opdatere dig. Miss. A. har været oppe på mærkerne på det sidste. Jeg tror hun er på sporet af jer. Hun forlod skolen her til aften. Hun har også forhørt os alle sammen om dig. Om vi havde haft kontakt til dig. Jeg løj. Pas godt på dig selv. XOXO

Beskeden gjorde mig mere nervøs. Jeg burde ikke være taget med Max. Vi burde tage hjem. Jeg kiggede over skulderen efter ham, men han var intet sted at se. Jeg bed mig i læben, og nervøsiteten var ulidelig. Jeg tog glasset op og drak det hele i en slurk. Jeg kunne ikke holde ud af sidde her. Jeg ventede på Max, men han var intet sted af se. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg sad og kiggede, men mit glas blev ved med at blive fyldt op og jeg blev ved med at drikke det.

Lysene dansede ligesom menneskerne på dansegulvet. Jeg smilede. Hvorfor være så bekymret. Jeg havde det jo sjovt. Musikken dunkede og det var en god sang. Der var mange mennesker. Fuck Miss. Alexandria. Hun betød ingenting. Jeg kunne mærke alkoholen, men fuck det. Jeg skulle have lov til at drikke og have det sjovt. Jeg rejste mig op, og gulvet gyngede ligesom på et skib. Jeg rynkede brynene. Hvorfor skulle gulvet genere mig? Nu havde jeg lige besluttet mig for at danse. Min mobil vibrerede i min hånd. Jeg så på skærmen. Mandrew. Jeg burde ikke tage den, men det gjorde jeg. Jeg havde lyst til at råbe lidt af ham.

Jeg fandt en bag udgang, og listede ud af den. Døren var tung, men jeg fik den op. Jeg stod ude i den kølige og mørke natteluft. Jeg trykkede på svar og lænede mig op af muren.

”Hal-lo”

Emily? Er det dig?”

”Jepsi, hvem sku’ det eller være.” Sagde jeg, mens jeg brugte muren til at støtte mig til. Selv gaden gyngede. Hvorfor skulle gaden også drille mig? Det var ikke sjovt. Hvorfor kunne gade ikke være stille?

”Hold op med gynge, gade. Jeg snakke i telefon og kan ikke koncentrere mig!” Råbte jeg vredt af de gyngende fliser. Men de ville ikke stoppe.

”Emily? Emily! Hvad laver du?!”

”Jeg beder gaden om at holde op. Den generer mig, men vil ikke lytte.” Mandrew var stille lidt, og jeg fandt ud af at det var bedre ikke at kigge på fliserne. Måske blev de snart træt af at drille mig.

”Er du fuld?”

Jeg bed irriteret læberne sammen. ”Det kommer ikke dih ved! Og, ja der er jeg faktisk. Jeg har det bare såååå sjovt!” Så kunne han lære det. Jeg havde det sjovt.

”Emily, hvor er du? Vi kommer og henter dig. Vi leder alle efter dig.”

”Jeg er på diskotek, og I skal ikke komme. Jeg har det sjovt sammen med Max.”

”Emily…”

Jeg var træt af at snakke med ham. ”Emily, Emily, Emily… bla bla bla, jeg er træt af at snakke. Du må undskyld mig, men jeg vil danse og have mere at drikke.”

”Lyt nu til mig!” Han lød desperat.

”Nej for du er jo ligeglad”

”Nej , vær nu sød.”

”Nu skal du høre her…” Jeg stoppede mig selv. Måske gyngede gaden, men jeg kunne se mennesker komme ned ad den. Nej, det var ikke mennesker. Mobilen røg ud af min hånd.

”Emily! Emily er du der?!” Råbte Mandrew i telefonen. Men jeg kunne ikke svare ham. En dame stoppede foran mig. Jeg kunne mærke alt fryse til is inden i mig, da hendes læber krusede i et smil.

”Goddag Emily.” Sagde Miss. Alexandria

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...