Wild Ones *Færdig*

Jeg blev opmærksom på en summen der lød i mit hoved, mens hele min krop blev varmere. Blodet pumpede rundt i min krop, og jeg kæmpede voldsomt. ”Få hende væk! NU! Få hende beroliget, kraften er ved at slippe løs!” Råbte Miss Alexandria. Hun havde ret. Jeg kunne mærke den, men jeg kunne ikke styre den. Det bredte sig i hele min krop, og så eksploderede den…

Følg Emily, en pige på 16 der har enorme kræfter og må kæmpe for at være fri. Samtidig prøver hun at forstå det hun er. Der er mange med onde hensigter, som vil udnytte hendes kraft. For Emily tilhører en meget sjælden gruppe som kaldes Wild Ones, på grund af deres store, mystiske og ukontrollable kræfter.

55Likes
68Kommentarer
5089Visninger
AA

21. Epilog

Jeg var hjemme. Hjemme blandt almindelig mennesker. Jeg ville komme til at savne dem alle. De sagde at de ville besøge mig, men jeg vidste det ville blive svært. De havde mange ting at tage sig til. Jeg havde mødt Miss. Alexandria inden jeg tog afsted. Uden et ord havde hun omfavnet mig og sagt: ”Pas godt på dig selv, Emily.” Jeg havde taget fejl. Hun havde været bekymret for mig. Tænk at Isdronningen havde et hjerte. Nu sagde jeg herhjemme i haven. Mine forældre var til fødselsdag hos nogle venner, og jeg havde sagt, at jeg gerne ville blive hjemme. Jeg sad og så op på månen og slappede. Jeg lukkede øjnene  og genkendte de følelser, som han altid fremkaldte selvom jeg havde ingnoreret det. Det var først da han var væk, at jeg indså det. Men jeg kunne fornemme ham nu. Jeg kan ikke sige hvorfor. Men jeg kunne fornemme da han satte sig ved siden af mig.

”Hvorfor tog du væk?” Sagde jeg, stadig med lukket øjne. Der var stille lidt.

”Jeg ved det ikke. Jeg havde brug for at komme væk. Faktisk, så troede jeg ikke du ville overleve.” Der var stille mellem os lidt. ”Det må du aldrig gøre igen, Emily. Aldrig nogensinde.” Jeg åbnede øjnene og så på ham i mørket.

”Hvorfor?”

Han var stille lidt.”Fordi du ikke skal spilde dit liv.” Fedt, nu skulle han belære mig. Jeg rejste mig vredt.

”Det er dårlig grund.”

Han kom hen til mig. Jeg kunne mærke at han stod bag mig.”Hvad vil du så have mig til at sige.”

”Det ved du godt.”

Han tog fat i mig og snurrede mig rundt. Jeg så op på Max ansigt.”Virkelig? Emily, jeg er ikke en for dig.”

Nu gjorde han mig vred. Hvordan kunne han sige sådan noget?! Han skulle ikke fortælle mig hvad jeg følte.”Du skal ikke fortælle mig, at du ikke føler det samme.” Sagde jeg vredt og så ham direkte i øjnene. Men pludselig blev jeg i tvivl. Måske tog jeg fejl. Måske følte han ikke det samme. Han tog fat om min hage og lænede sig ned mod dig.

”Jeg forstår ikke, hvordan du kan føle sådan for mig.” Mit hjerte slog et ekstra slag. Han stod så tæt på.

”Men det gør jeg. Max, jeg er...” Han afbrød mig.

Han lænede sig ned mod mig, og jeg mærkede hans læber mod mine. Min krop rystede i fryd, og jeg lænede mig ind mod ham. Efter jeg nær døde, var der mange ting der var gået op for mig. Blandet andet at den irriterende, flotte vampyr foran mig, betød utrolig meget for mig. Jeg var først blevet klar over det, da han var væk. Da jeg befandt mig på Healings Centeret, og  ingen vidste hvor han var.Jeg lukkede øjnene og lod ham trække mig ind til ham. Jeg mærkede en  velkendt summen i mit hoved. Min krop blev varmere og ikke kun på grund af kysset. Enzo havde haft ret. Min magi var ikke så langt væk som jeg troede, men denne gang havde jeg styr på det. Den svage summen svandt i, mens jeg kyssede Max i mørket.

 

Slut

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...