You're an idiot, but I love you anyway - Jason McCann

Jason McCann er ikke den bedste at hænge ud med, han ryger, drikker og tager stoffer, han er meget kendt hos politiet, men hvad folk ikke ved er at han har en anden side, han har nemlig en god side, en dejlig, charmerende og blød side. Men den skjuler han nærmest for alle, men nogle gange bruger han den da. Men en dag møder Jason Haley, som han bliver helt skudt i, men hun kender ham godt fra aviserne og fjernsynet, så hun vil ikke have noget med ham at gøre. Haley er en meget naturlig pige, hun er ikke vild, men megt rolig, det modsatte af Jason, men ikke fin på den, bare en normal teenager. Jason vil helt vildt gerne have hendes opmærksomhed, selvom han plejer at være ligeglad hvad folk synes om ham og han bliver frustreret over det og ender med at bortfører hende. Hvad vil der ske med dem? Vil Haley blive forelsket i ham? Vil Jason vinde hendes hjerte? Kan Jason stoppe med de dårlige vaner? Eller vil Haley blive ligesom ham og begynde at lave hærværk, ryge, drikke eller dræbe?

49Likes
116Kommentarer
10167Visninger
AA

6. Kapitel 5 - Hvad fanden?!

 

 

Haleys Synsvinkel

Jason hoppede pludselig ud fra en busk og jeg fik et kæmpe chok, jeg skulle til at skrige, men lod vær'. "Jason, hvad fanden laver du her?" Sagde jeg, lidt bange, da det næsten var midnat og der en dreng, der gemmer sig i en busk, inde på min grund. Jason svarede ikke med gik hen til mig og holdte mig for munden, okay, nu blev jeg bange, hvad havde han tænkt sig. Han løftede mig op imens han holdt mig for munden. Hvad lavede han? Jeg begyndte at sprælle med benene og prøvede at skrige, men man kunne ikke hører det.

 

"Stop." Sagde han bare helt roligt og forsatte med at gå. Vent lige lidt? Han havde også kidnappet folk før.. Han fucking kidnappede mig!? Da det gik op for mig, begyndte jeg at sprælle helt vildt og Jason var tæt på at tabe mig, jeg lukkede mine øjne sammen, da jeg troede han tabte mig, men det gjorde han ikke alligevel, pyyha...

"Haley, stop eller det her bliver på den hårde måde." Sagde han ret hårdt til mig, sikke nogle humørsvingninger han havde, eller hvad man skal sige, så var han beskyttende, mærkelig og sur og kold? Det måtte han da selv om, men jeg valgt at holde mig i ro, da jeg ikke ville blive slået eller hvad han nu kunne finde på.

Han fjernede sin hånd fra min mund meget stille og så alvorligt på mig. "Du skal ikke skrige nu, lad som om det hele er normalt." Jeg gloede bare mærkeligt på ham, som om jeg ville holde det og hvorfor sagde han det? Jeg kiggede rundt og så at der var et par mennesker omkring os, måske kunne jeg komme væk, her ved alle menneskerne. Jeg tog en dyb indånding og skulle lige til at skrige helt vildt, da Jason opdagede det og jeg mærkede noget hårdt mod mit hoved.

 

 

Jeg vågnede op i en sofa og jeg havde godt nok ondt i hovedet, nååh ja, det var fordi Jason slog mig. Idiot. Jeg satte mig stille op og så rundt, hvor var jeg henne? Der var heller ingen Jason nogen steder, great. Det her bliver bare bedre og bedre

Jason kom til syne henne i døren og han stod bare og smilede, hvilket jeg ikke gjorde. Jeg gad sgu ikke være her.

"Jason, hvorfor har du taget mig herhen? Jeg vil ikke være her, jeg vil bare hjem, jeg troede du forstod jeg ikke ville have noget med dig at gøre, da jeg sagde det til dig sidste gang." Sagde jeg og Jasons smil forsvandt.

Han begyndte at gå hen mod mig. "Jeg vil have du skal lærer mig bedre at kende.." Sagde han stille og satte sig ved siden af mig.

"Ved at kidnappe mig?!" Sagde jeg irriteret og rejste mig brat op. "Er du dum eller sådan noget?! Du kan sgu da ikke bare gå rundt og kidnappe folk fordi de ikke gider snakke med dig!" Råbte jeg frustreret. Jeg kunne ikke tage det mere og jeg var ikke så bange for ham mere, da han opførte sig meget stille og roligt, men man ved selvfølgelig aldrig.

"Jamen! Det er den eneste måde at få din opmærksomhed på."

"Hvorfor vil du så gerne have at jeg snakker med dig? Jeg er bare en helt almindelig pige, som du har kendt i en uge, eller du kender mig ingen gang."

"Fordi..." Han sagde ikke andet end det. Sikke en god grund. "Du er ikke almindelig..." Tilføjede han efter lidt tid. Jeg sukkede og kiggede rundt efter døren ud fra det her fængsel. Jeg fik øje på døren og sat kurs mod den, men den var låst, selvfølgelig var den det, så dum er han nok ikke.

"Jason, luk mig ud fra det her sted!" Råbte jeg frustreret og irriteret. Men han blev bare siddende inde i stuen, vil jeg tro det var. Jeg gik ind så han kunne se mig igen.

"Jeg lukker dig altså ikke ud." Sagde han bare helt ligeglad. Jeg sukkede irriteret og satte mig ned lang væk fra ham, men han rykkede sig tættere på mig og jeg rykkede mig bare længere væk indtil jeg nåede til slutningen/enden af sofaen.

"Vil du ikke godt lytte til mig?"  Begyndte Jason, orgh, holder han aldrig op.

"Nej." Svarede jeg bare fraværende.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...