You're an idiot, but I love you anyway - Jason McCann

Jason McCann er ikke den bedste at hænge ud med, han ryger, drikker og tager stoffer, han er meget kendt hos politiet, men hvad folk ikke ved er at han har en anden side, han har nemlig en god side, en dejlig, charmerende og blød side. Men den skjuler han nærmest for alle, men nogle gange bruger han den da. Men en dag møder Jason Haley, som han bliver helt skudt i, men hun kender ham godt fra aviserne og fjernsynet, så hun vil ikke have noget med ham at gøre. Haley er en meget naturlig pige, hun er ikke vild, men megt rolig, det modsatte af Jason, men ikke fin på den, bare en normal teenager. Jason vil helt vildt gerne have hendes opmærksomhed, selvom han plejer at være ligeglad hvad folk synes om ham og han bliver frustreret over det og ender med at bortfører hende. Hvad vil der ske med dem? Vil Haley blive forelsket i ham? Vil Jason vinde hendes hjerte? Kan Jason stoppe med de dårlige vaner? Eller vil Haley blive ligesom ham og begynde at lave hærværk, ryge, drikke eller dræbe?

49Likes
116Kommentarer
10346Visninger
AA

3. Kapitel 2 - Haley...

 

Jasons Synsvinkel

Jeg så hende bare gå væk, uden at sige noget og til sidst kunne jeg ikke se hende mere. Hvorfor svarede jeg ikke da hun spurgte? Ærlig talt var det også dumt det jeg sagde. For jeg vidste ingenting om hende, jeg havde lige mødt hende og jeg spurgte om hendes nummer? Hvad er der galt med mig? Jeg er ikke sådan. Jeg er Jason McCann, jeg er ikke sød, overfor nogen, og slet ikke overfor piger, kun hvis jeg ville i bukserne på dem. Ja, sådan er jeg.

Jeg begyndte så stille at gå hjem mod mig selv, hvis man kan kalde det ét hjem. Der var ingen andre end mig der. Jeg var løbet hjemmefra for et stykke tid siden, væk fra min far. Han var ulidelig at være sammen med, så til sidst stak jeg af og boede sammen med én af mine venner, i ét hus ude for byen. Men han døde sidste måned, så nu bor jeg der alene. Og nu virker jeg sikkert helt som om jeg bare er ligeglad om han er død, det er jeg ikke, men jeg gider sgu ikke tude over det. Det var hans egen skyld man blev skudt.

Jeg nåede hjem og gik ind og så mig omkring, der var rodet, meget. Jeg gik ind på mit 'værelse' og satte mig på min seng, som næsten fyldte hele værelset. Der var også en reol, et skab og et lille skrivebord, det var ret klemt derinde, men det var bedre end at bo hos min far, meget bedre.

 

 

Der var gået 3 dage siden jeg sidst havde set hende. Jeg havde prøvet at finde ud af hvor hun boede, men uden held. Jeg gik rundt i gaderne og lavede ingenting, faktisk. Jeg kedede mig og jeg gad ikke være derhjemme hellere, der var også kedeligt, hvad kunne jeg lave? Jeg kunne røve en kiosk eller noget. Ej, det gad jeg egentlig ikke. Jeg prøvede at holde lidt lav profil her for tiden, da politiet var efter mig, jeg havde lavet meget hærværk, slået folk ned og taget stoffer de sidste par uger.

Jeg fik øje på en person på den anden side af vejen, hun så smuk ud. Hendes lange mørkebrune hår var sat op i en hestehale. Hun havde et par lår korte shorts på og en trøje med print på. Hun gik alene, så hvorfor ikke underholde hende lidt. "Haley!" Råbte jeg lige pludselig før jeg fik tænkt mig om. Hun så rundt og hun fik øje på mig og begyndte at går hurtigere. Jeg sukkede tungt og løb over vejen og over til hende. Jeg løb op på siden af hende og hun så den anden vej, mens hun forsatte i det hurtige tempo. "Hvor er du på vej hen?" Spurgte jeg bare, selvom jeg godt var klar over hun sikkert ikke ville fortælle mig det.

Hun stoppede op og jeg stoppede så også op, hun så på mig med hendes dejlige brune øjne. "Prøv at hør her, jeg aner ikke hvorfor du bliver ved med at snakke med mig, jeg kender dig ikke, udover jeg ved du er Jason McCann, en person som man skal holde sig væk fra. Jeg vil heller ikke have noget med dig at gøre, så vil du være sød at lade mig være." Sagde hun, mindre irriteret. jeg blev lidt overrasket over hendes tone, jeg troede ikke helt hun havde det i sig. Hun blev bare bedre og bedre. Jeg havde faktisk fundet ud af mere om hende siden sidst.

 

"Jeg er ikke som alle siger." Var svaret der kom ud af min mund. Dumt svar. Hun gloede lidt halvdumt på mig, som jeg kun kunne smile af.

"Jason, jeg er ligeglad, det er dit liv, du bestemmer selv hvordan du lever det, jeg gider bare ikke være indblandet i det, så lad mig nu være." Sagde hun helt roligt, i forhold til før.

"Men jeg vil gerne have dig i mit liv." Sagde jeg så. Hun hævede sit øjenbryn og så lidt overrasket på mig.

"Jeg er på vej i skole, som jeg kommer for sent til, hvis du ikke lader mig gå nu." sagde hun og skiftede emnet hel væk fra det vi snakkede om.

"Hvorfor gider du i skole?" Spurgte jeg hende så. Hvem gider i skole? Jeg var blevet smidt ud af skolen for et ½ år siden, for at mobbe og lave hærværk på skolen, hvilket jeg havde det fint med, skolen kunne rende mig.

"Bare lad mig være." Sagde hun kort og begyndte at gå væk og hen mod skolen.

"Hvornår har du fri?" Råbte jeg efter hende og håbede inderligt at hun ville svare. Jeg kunne hører hun sukkede, men hun mumlede et eller andet. Jeg løb op på siden af hende og sagde "Hvad? Jeg hørte det ikke."

"Om 4 timer, klokken halv 3" Svarede hun og jeg stoppede op, mens hun forsatte. Hun havde fortalt mig det, det havde jeg ikke troet hun ville. Jeg kunne tage hen på skolen, når hun havde fri, ja, det ville jeg.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...