You're an idiot, but I love you anyway - Jason McCann

Jason McCann er ikke den bedste at hænge ud med, han ryger, drikker og tager stoffer, han er meget kendt hos politiet, men hvad folk ikke ved er at han har en anden side, han har nemlig en god side, en dejlig, charmerende og blød side. Men den skjuler han nærmest for alle, men nogle gange bruger han den da. Men en dag møder Jason Haley, som han bliver helt skudt i, men hun kender ham godt fra aviserne og fjernsynet, så hun vil ikke have noget med ham at gøre. Haley er en meget naturlig pige, hun er ikke vild, men megt rolig, det modsatte af Jason, men ikke fin på den, bare en normal teenager. Jason vil helt vildt gerne have hendes opmærksomhed, selvom han plejer at være ligeglad hvad folk synes om ham og han bliver frustreret over det og ender med at bortfører hende. Hvad vil der ske med dem? Vil Haley blive forelsket i ham? Vil Jason vinde hendes hjerte? Kan Jason stoppe med de dårlige vaner? Eller vil Haley blive ligesom ham og begynde at lave hærværk, ryge, drikke eller dræbe?

49Likes
116Kommentarer
10435Visninger
AA

17. Kapitel 16 - Omfg..

Jeg fjernede hurtigt mit blik for Jason og så ned af mig selv, men der var intet. Hvis det ikke var mig der blev skudt, hvem var det så?... Emily! Jeg turde ikke kigge, jeg var bange for at se noget jeg ikke ville, igen.

Jeg så stille over på Emily og hun stod med en pistol. Jeg så derefter hen på Daniel, som lå nede på jorden og blødte. De 2 andre drenge stod bare og kiggede skræmt på Emily. Emily har dræbt én? Og det var min skyld.. Hvad nu hvis hun kom i fængsel? Åh nej..

Imens jeg sad i mine tanker, kunne jeg høre Jason jamre sig og jeg kiggede hurtigt på ham. Men han blødte overhovedet ikke? Han tog meget stille sin store trøje af, han havde på og han havde en skudsikkervest på indenunder. Hvad?! Så havde jeg ikke behøvet at være så bekymret!

”Kan du ikke lige hjælpe mig?” Sagde Jason, med en lidt hæs stemme.

”Med hvad?” Spurgte jeg forvirret.

”At tage den her af…” Svarede han så, og hentydede til vesten.

”Oh yeah.. Selvfølgelig..” Svarede jeg så tilbage og satte mig tættere på ham og hjalp ham af med den.

”Tak..” Sagde han så efter han havde fået den af. Han rejste sig hurtigt op igen og gik hen til Emily. Hun gav ham pistolen, hun havde i hånden, som jeg ikke anede hvor hun havde fra, hun gik sgu da ikke rundt med pistoler, gjorde hun? Det er i hvert fald en ny side af hende så.

Jeg stod bare der og vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg kiggede bare på Jason og Emily, der stod ved siden af hinanden og de snakkede vidst lidt. Og så lød der et til skud, og kort efter lød der endnu et. Jason havde skudt de 2 andre drenge, så nu var de vidst alle 3 døde.

”Vi kan snakke senere.” Sagde Jason og gik hen og begyndte at fjerne Daniels lig. Lidt efter var han ude af bygningen og jeg stod bare der. Emily kom hen til mig og stillede sig foran mig.

”Er du okay eller..?” Spurgte hun mig så.

”Yeah.. Det tror jeg da.” Svarede jeg hende og så lidt rundt. ”Hvad nu hvis at jeg ikke ser Jason igen igen? Jeg er ved at blive træt af det her. Jeg tror bare jeg skal glemme ham, og lade som om jeg ikke ved hvem han er. Han er bare en eller anden kriminel, og ikke andet, jeg vil ikke have noget med ham at gøre med, jeg gider ikke det her mere.” Sagde jeg lige pludselig ud af det blå.

Emily skulle lige til at åbne munden og sige noget, men hun nåede det ikke før at jeg hørte en anden stemme. Jasons stemme. Hvorfor skulle han også komme tilbage så hurtigt? Jeg vendte mig om og så på ham.

”Så du vil bare glemme alt om mig? Som om jeg bare er luft? Sikke en måde at sige tak for at jeg har reddet dit liv på.” Kom det fra ham, det sidste sagde han dog med sarkasme.

”Jason, jeg-” Mere nåede jeg ikke at sige, før Jason afbrød igen.

”Ved du hvad? Glem det.  Jeg troede at du som én af de eneste, som mig på en anden måde, en som bare en kriminel, der går rundt og myrder. Men du er bare ligesom alle de andre, jeg skulle aldrig have prøvet at få dig til at kunne lide mig, du er bare en bitch, som de fleste piger.” Sagde han og han var ikke blid i sin stemme mere, nu var den hård og kold, den side han ikke havde vist til mig før.

På en måde sårede det mig at han kaldte mig en bitch, men altså, jeg forstod ham godt. Jeg havde leget med hans følelser, eller på en måde, hvis man kan kalde det det. Men da han sagde det, blev jeg også sur, selvom han var Jason McCann, skal han fandme ikke kalde mig en bitch, så uden at tænke over det, løftede jeg min hånd og gav Jason en flad, som man ville kunne se.

Jason så irriteret på mig og før jeg nået at reagere havde Jason skubbet mig op af væggen med ham selv presset helt op af mig, og jeg er sikker på jeg hørte Emily gispe, og for at være ærlig, gjorde det ret ondt.

”Det der gør du aldrig igen, forstået?” Sagde han så, imens han havde det koldeste blik, og før jeg fik tænkte mig om pressede jeg mine læber mod hans.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...