You're an idiot, but I love you anyway - Jason McCann

Jason McCann er ikke den bedste at hænge ud med, han ryger, drikker og tager stoffer, han er meget kendt hos politiet, men hvad folk ikke ved er at han har en anden side, han har nemlig en god side, en dejlig, charmerende og blød side. Men den skjuler han nærmest for alle, men nogle gange bruger han den da. Men en dag møder Jason Haley, som han bliver helt skudt i, men hun kender ham godt fra aviserne og fjernsynet, så hun vil ikke have noget med ham at gøre. Haley er en meget naturlig pige, hun er ikke vild, men megt rolig, det modsatte af Jason, men ikke fin på den, bare en normal teenager. Jason vil helt vildt gerne have hendes opmærksomhed, selvom han plejer at være ligeglad hvad folk synes om ham og han bliver frustreret over det og ender med at bortfører hende. Hvad vil der ske med dem? Vil Haley blive forelsket i ham? Vil Jason vinde hendes hjerte? Kan Jason stoppe med de dårlige vaner? Eller vil Haley blive ligesom ham og begynde at lave hærværk, ryge, drikke eller dræbe?

49Likes
116Kommentarer
10430Visninger
AA

16. Kapitel 15 - Sindssyg i hovedet!

 

Haleys Synsvinkel

Emily og jeg var blevet sat ind i det samme rum, bundet fast til stole. Vi sad ryg mod ryg, Daniel og hans venner var smuttet, de skulle noget, andet fik vi ikke fortalt.

De havde heldigvis ikke givet os noget for munden, så vi kunne stadig snakke sammen, og skrige om hjælp, men her var sgu nok så ødede at ingen ville høre os.

 

”Haley?” Kom det omme fra Emily.

”Yeah?” Svarede jeg så.

”Altså.. Jeg ved godt det er et mærkeligt tidspunkt, men vil du ikke godt fortælle mig om dig og Jason og det med du har slået nogen ihjel?..” Spurgte hun så, lidt nervøst.

”Jo.. Det hele er nok også lettere hvis du ved hvad der er sket og så’n..” Svarede jeg så og smilede lidt, selvom hun ikke kunne se det.

Jeg begyndte at fortælle Emily hele historien om mig og Jason, og imens jeg fortalte den, ønskede jeg bare at Jason ville komme og redde mig og Emily selvfølgelig, jeg kunne bare ikke klarer alt det her mere.

”Aw… Det er egentlig en sød historie..” Sagde Emily, da jeg var færdig med at fortælle. Sød? Det er sgu da ikke som fra et eventyr, wtf? Jeg sagde dog ikke noget til det.

 

Jeg fumlede lidt med mine hænder og bevægede dem, eftersom at rebet var bundet om mit håndled og sad fast til stolen. Jeg havde ondt i hænderne og måske virkede det at bevæge dem lidt.

Jeg sukkede lydløst og lukkede mine øjne og håbede det hele var en drøm. Men jeg åbnede hurtigt mine øjne og røg væk fra mine tanker, da jeg kunne mærke at jeg kunne nå Emilys hænder.

”Emily! Vi kan nå hinanden!” Sagde jeg og smilede stort, fordi vi kunne komme fri.

”Ja, og?” Spurgte Emily bare og var helt væk.

”Vi kan binde hinanden op, først binder jeg dig op og så kan du binde mig op.” Sagde jeg og håbede virkelig det her ville virke.

Emily svarede ikke, men var helt stille, er hun besvimet eller sådan noget?

”Hallo?!” Sagde så, ret irriteret over hun bare ignorerede mig.

”Der kommer nogen..” Kom det så mumlende fra hende. Hvad snakker hun om?

Jeg lyttede bedre efter og jeg fik så fat i hvad Emily snakkede om, der var en der gik rundt uden for døren, men ikke lige foran den. Men hvis Daniel og dem var tilbage, hvorfor gik de så ikke bare herind i stedet for at rende rundt derude? Mærkeligt..

Nu kom personen tættere og tættere på, det var let at hører, fordi at der var helt stille. Jeg sad bare og stirrede på døren og ventede på at se hvem det var, for jeg havde på fornemmelsen det ikke var Daniel og de andre.

Der blev taget i håndtaget, men ingen kom ind. Lige pludselig blev der taget voldsomt i håndtaget, der blev hevet og flået i det. Der var sgu nok låst.

Jeg kunne høre personen sukke irriteret og så blev der losset til døren, og jeg blev forskrækket, så jeg kom med et lille skrig, som jeg hurtigt fortrød og jeg ville klaske min hånd over min mund, men det kunne jeg ikke, fordi mine hænder var bundet fast.

 

”Haley?” Hørte jeg så en velkendt drenge stemme sige. OMG! Det var Jason. Jeg fjernede hurtigt min hånd fra min mund.

”Jason!” Svarede jeg og smilede virkelig stort. Jason var her!

Jason svarede ikke, men lige pludselig lød der et ordenligt brag og døren fløj op og der stod han. Jason McCann.

Han løb hurtigt hen til mig og bandt mig op og derefter krammede han mig og jeg krammede hurtigt med.

”Hallooooooo! Må jeg få noget hjælp her?” Hørte jeg Emily sige.

”Oh.. Sorry..” sagde jeg og trak mig ud af Jasons arme, selvom jeg kunne stå der hele dagen. Jeg bandt Emily op og gik hen til døren og skulle til at gå ud, da Jason stoppede mig.

”Vent lige..” Sagde han så og gik ud af det lille rum. Jeg ville sgu da ikke bare vente her, tror han jeg er dum eller hvad?

Jeg gik så bare ud af rummet, sammen med Emily, men det skulle jeg ikke have gjort. Daniel og hans venner var tilbage. Jason havde sin pistol i hånden, men han sigtede ikke på dem, han stod bare. De stod lidt væk fra hinanden, men ikke så langt alligevel.

Jeg gik stille tættere hen på dem med Emily bagved mig. Jeg så hurtigt om på Emily og da jeg gjorde det lød der et højt knald. Jeg så hurtigt over mod dem igen og så noget jeg ikke ville se.

”Nej!” Skreg jeg og løb hen og satte mig på mine knæ foran Jason. De havde fucking skudt ham! Og inden jeg nåede at sige eller gøre mere lød der endnu et skud.

 

Shit.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...