You're an idiot, but I love you anyway - Jason McCann

Jason McCann er ikke den bedste at hænge ud med, han ryger, drikker og tager stoffer, han er meget kendt hos politiet, men hvad folk ikke ved er at han har en anden side, han har nemlig en god side, en dejlig, charmerende og blød side. Men den skjuler han nærmest for alle, men nogle gange bruger han den da. Men en dag møder Jason Haley, som han bliver helt skudt i, men hun kender ham godt fra aviserne og fjernsynet, så hun vil ikke have noget med ham at gøre. Haley er en meget naturlig pige, hun er ikke vild, men megt rolig, det modsatte af Jason, men ikke fin på den, bare en normal teenager. Jason vil helt vildt gerne have hendes opmærksomhed, selvom han plejer at være ligeglad hvad folk synes om ham og han bliver frustreret over det og ender med at bortfører hende. Hvad vil der ske med dem? Vil Haley blive forelsket i ham? Vil Jason vinde hendes hjerte? Kan Jason stoppe med de dårlige vaner? Eller vil Haley blive ligesom ham og begynde at lave hærværk, ryge, drikke eller dræbe?

49Likes
116Kommentarer
10240Visninger
AA

15. Kapitel 14 - Kidnappet igen? Seriously? I’m tired of this shit.

Haleys Synsvinkel

Jeg stod helt lammet og vidste ikke hvad jeg skulle, jeg turde ikke gøre noget, jeg turde ikke sige noget, jeg turde ingenting. Hvad sker der for mig? Jeg har boet sammen med fucking Jason McCann, jeg burde ikke være bange for sådanne nogle idioter.

 

Jeg røg væk fra mine tanker da ham den forreste dreng gik hen mod mig, jeg så bare koldt på ham, eller jeg prøvede, jeg skulle ikke vise at jeg var bange for ham.

”Haley, Haley, Haley.. Du har ingen idé om hvad du har gjort vel?” Sagde han og smilede et virkelig klamt smil.

”Jeg har ikke gjort en skid, jeg aner ikke hvem fanden du er.” Vrissede jeg af ham.

”Nej, men jeg ved hvem du er og jeg ved hvad du har gjort.” Svarede han bare imens han stadig smilede.

”Hvad jeg har gjort? Seriøst? Det lyder som noget fra en gyser, har du ikke en bedre replik?” Svarede jeg flabet.

Jeg kunne se på hans ansigtsudtryk at han ikke blev glad for jeg sagde det og han løftede sin hånd og skulle lige til at give mig en flad, men jeg dukkede mig. Haha, lær det!

 

Jeg kunne ikke lade vær’ med at grine lidt, for da han ikke ramte mig, var hans ansigtsudtryk guld værd, han så virkelig pissed ud da jeg gjorde det, men kæft det så sjovt ud. Jeg så også Emily havde et smil på læberne, selvom der skete alt det her, kunne hun alligevel smile, gotta love her.

”Tag dem ud i bilen.” Sagde ham der drengen til sine venner eller slaver, håndlanger, hvad man nu skulle sige.

Jeg nåede ikke at protestere før en af de andre drenge havde fat i mig og bar’ mig ud i en eller anden virkelig grim og gammel bil, han bandt mine hænder sammen og så bare tilfreds ud.

Bagefter kom de 2 andre ud med Emily. Orgh.. Emily bliver rodet ud i mit lort, hun skal ikke lide pga. noget jeg har lavet, selvom jeg så ikke ved hvad jeg har lavet, men alligevel. Jeg ville ikke kunne klare at vide, det var min skyld hun kom til skade.

De bandt Emilys hænder ligesom mine og så blev vi sat ind bagi og resten af drengene satte sig ind og så begyndte vi at køre.

De havde sgu nok ikke tænkt over at vi kunne se, vi kunne bare fælge med i hvor vi kørte hen, hvilket nok var dumt. Men godt for os. Det blev lettere at finde hjem og sådan, hvis vi slap fri. Hvis? Hvad snakker jeg om, selvfølgelig gør vi det.

Men jeg undrede mig stadig over hvordan de havde fundet os, hvor de kendte mig fra, og jeg var i det hele taget forvirret, ret meget.

Vent.. Det var måske slet ikke Jason, der på stationen? Havde det været én af de der drenge? Men hvordan vidste de hvor jeg tog hen? Det giver jo ingen mening. Eller vent? Sedlen? Med nummeret. Det var dem! Ikke Jason! Urgh, for fanden da. Jeg havde også undrede mig over hvorfor der stod ’McCann’ og ikke bare ’Jason’. Jeg havde jo mødt nogen af Jasons fjender, eller hvad man kalder dem. Men i hvert fald, de kaldte ham altid ’McCann’ i stedte for Jason. Det er nok bare en kriminel ting? Måske? Hmm..

Jeg er sikker på det var dem! Men hvad vil de mig?! Jeg kiggede ud af vinduet og så vi drejede ind mod en gammel lagerbygning. Et rigtig skurkeagtigt skjulested, hva’?

 

Emily og jeg blev hevet ud af bilen og skubbet ind i bygningen, den var bare stor og tom og den så ret faldefærdig ud, hvor hyggeligt.

Jeg blev sat ned på en stol midt i det hele og så blev jeg bundet fast til stolen og det samme med Emily.

Ham drengen der prøvede at slå mig tidligere kom hen til mig og satte sig på hug foran mig.

”Du kan slippe for det her smertefrit eller ikke. Bare fortæl mig hvor McCann er.” Sagde han til mig, se McCann, hvorfor fuck bruger de ikke bare fornavnet?

”McCann.. Jeg kender ikke nogen der hedder McCann.. Det siger mig intet, det virker også som et dumt navn. Hvad er hans efternavn?” Spurgte jeg så og smilede flabet.

”Jason McCann forhelvede! Du ved uden mærket godt hvem jeg snakker om, og pas heller på med at trodse mig, det bliver værst for dig selv.” Svarede han og gav mig et dræberblik, som faktisk så ud til at kunne dræbe, lol.

”Jeg er ikke bange for dig.” Var bare mit simple svar til det.

”Hmm.. Men så kommer det bare til at gå udover din veninde her.” Sagde han så og lavede et nik med hovedet over mod Emily. Okay, det ville jeg så ikke have, der skulle ikke ske hende noget.

”Hvem er du overhovedet?” Sagde jeg så bare.

”Jeg er Daniel, Lukes bror du ved, ham dig og McCann dræbte.” Svarede han og den her gang var der intet smil, bare et koldt og hårdt blik.

Shit, var det eneste jeg tænkte, det her var ikke godt, fuck, fuck, fuck, fuuuuuuuuuuuuuuuuuuck, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg havde været med til at dræbe hans bror, og nu har han mig, crap.. Det her er sgu noget lort.

”Har du dræbt en?!” Kom det så over fra Emily. Oh shit. Jeg har jo ikke noget og fortælle hende noget endnu, de idioter kom før jeg havde tid til det.

”Det er ikke som du tror..” Svarede jeg lidt efter og så på Emily, der havde et skuffet og lidt skræmt udtryk i ansigtet.

”I kan snakke senere, okay? Haley, du skal bare fortælle mig hvor McCann er og hvor han holder til, så slipper jeg jer begge fri.” Sagde Daniel så og kiggede på mig, helt uden følelse.

”Men jeg ved ikke hvor han er.” Var det eneste der kom ud af min mund, jeg vidste jo ikke hvor han var? Og nu ville det komme til at gå udover Emily? Neeej.. det måtte bare ikke ske.

”Du lyver.” Sagde han og kiggede stadig tomt på mig.

”Nej, jeg gør ikke.”

”Drenge, før hende der væk.” sagde Daniel og hentydede til Emily. Jeg så de løftede hendes stol op og bar’ hende væk og ind i et andet rum. Daniel så bare på mig og smilede så sit klamme smil igen.

”Hvis jeg ikke kan få fat i ham, så må det jo bare være dig hævnen skal gå udover.” Sagde han så og der blev jeg faktisk ret bange, mere end jeg var i forvejen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...