You're an idiot, but I love you anyway - Jason McCann

Jason McCann er ikke den bedste at hænge ud med, han ryger, drikker og tager stoffer, han er meget kendt hos politiet, men hvad folk ikke ved er at han har en anden side, han har nemlig en god side, en dejlig, charmerende og blød side. Men den skjuler han nærmest for alle, men nogle gange bruger han den da. Men en dag møder Jason Haley, som han bliver helt skudt i, men hun kender ham godt fra aviserne og fjernsynet, så hun vil ikke have noget med ham at gøre. Haley er en meget naturlig pige, hun er ikke vild, men megt rolig, det modsatte af Jason, men ikke fin på den, bare en normal teenager. Jason vil helt vildt gerne have hendes opmærksomhed, selvom han plejer at være ligeglad hvad folk synes om ham og han bliver frustreret over det og ender med at bortfører hende. Hvad vil der ske med dem? Vil Haley blive forelsket i ham? Vil Jason vinde hendes hjerte? Kan Jason stoppe med de dårlige vaner? Eller vil Haley blive ligesom ham og begynde at lave hærværk, ryge, drikke eller dræbe?

49Likes
116Kommentarer
10167Visninger
AA

13. Kapitel 12 - Emily

Haleys Synsvinkel

Det var ikke til at tro, det var Jason! Og nu kunne jeg ingen gang snakke med ham, som jeg så gerne ville, suk… Men jeg skulle jo ud til Emily…

Jeg gik ind i en af togkupéerne og satte mig ned på en af sæderne. Toget var næsten tomt. Der sad en gammel dame inde i en af de andre togkupéer, mærkeligt tidspunkt for en gammel dame at tage toget på.

Jeg tog min iPod op af lommen og tog ørepropperne i ørerene og satte noget musik på. Jeg lænede mig tilbage i sædet og lukkede mine øjne og lyttede til musikken.

Jeg var lige ved at falde i søvn, da jeg hørte en snakke til mig. Jeg åbnede mine øjne og tog ørepropperne ud og så op på en mand, der stod og stirrede på mig, det var kontrolløren.

 

”Må jeg se deres billet?” Spurgte han og smilede et smil, der skulle være sødt, vil jeg tro, men det blev ret klamt.

”Ehm.. Ja” Svarede jeg og tog min taske op på sædet og rodede efter min billet.

Jeg fandt den og viste den til ham og så gik han bare videre.

 

Jeg lænede mig tilbage og lyttede til min musik igen. Jeg kiggede hurtigt op for at se hvad næste station var, jeg skulle af næste gang.

Da toget var ved stationen tog jeg mine ting og steg ud af toget. Jeg tog min mobil op af min lomme og ringede til Emily.

Jeg spurgte hende om hun ikke kunne komme ned på stationen, da jeg ikke var sikker på jeg kunne finde rundt her i byen, når jeg aldrig rigtig havde været her før. Hun havde selvfølgelig sagt ja. Så nu måtte jeg bare vente.

Jeg satte mig ned på en bænk der var der og kiggede lidt rundt omkring. Jeg tog mine hænder ned i min lomme i min jakke, da det var ret koldt. Men der var noget? Det var noget papir eller noget? Nok bare noget skrald jeg havde glemt at tage ud, så jeg lod det bare ligge.

Efter lidt ventetid kom Emily. Vi krammede og sagde ’Hej’ til hinanden og så begyndte vi at gå hjem til hende. Vi snakkede hele tiden, som om vi ikke havde set hinanden i hundrede år, men vi havde ligesom heller ikke set hinanden i laaaaaaaaaaaang tid.

Vi kom hjem til Emily og vi gik stille og roligt ind, for ikke at vække hendes familie som lå og sov. Jeg tog mine hænder op af mine lommer og der røg et stykke papir ud fra min ene lomme. Men det var ikke noget skrald? Der stod noget på det. Men før jeg nåede at gøre noget havde Emily taget det op og kiggede på det. Pludselig begyndte hun at skrige og gloede mærkeligt på mig. Jeg lagde min hånd over hendes mund, hun skulle ikke vække hele huset.

Jeg fjernede stille min hånd og så på hende og forventede hun sagde hvad det var. Hun gav mig bare papiret.

 

27 45 96 13

McCann

 

Andet stod der ikke. Jeg så op på Emily igen.

”Hvorfor skreg du over det?” Spurgte jeg hende helt roligt, men indeni var jeg super mega ultra meget glad, jeg kunne snakke med Jason! Yay! Jeg var så glad, men jeg måtte hellere slappe lidt af.

”Det..Det..er..” Mere nåede hun ikke at sige før hun skreg igen. Jeg sukkede og tog min taske og gik op på hende værelse.

Jeg kunne høre hun fulgte efter mig, og ligeså snart vi var kommet ind på hendes værelse så hun på mig med et smil på læberne.

”Jason fucking lækker McCann har givet dig hans nummer!” Sagde hun hvinende. Jeg løftede det ene øjenbryn og så ret så dumt på hende.

”Eh.. Undskyld mig? What the fuck? Sagde du lækker? Han er farlig, han er efterlyst af politiet og alt muligt og du reagere sådan der? Fejler du noget?” Sagde jeg totalt lost over hendes reaktion.

”Han er mega lækker! Har du lige set ham?! Og farlige fyre er de mest tiltrækkende..” Svarede hun smilende.

”Men.. Hvor kender han dig fra? Hvorfor skriver han til dig? Har du mødt ham? Er han ligeså lækker som på tv? Er han farlig? Slog han dig? Fortæl mig!” Kom det så fra hende ud i en lang køre.

”Emily.. Ikke nu, jeg er for træt.. Jeg forklarer det i morgen, okay?”

”Jamen.. Nej! Det kan sgu ikke vente. Fortæl.”

”Jo, det kan..” Jeg ville egentlig ikke sove, jeg ville bare have Emily til at sove så jeg kunne skrive til Jason, jeg var virkelig glad for det, måske lidt for glad.. Hmm..

”Ih! Fint så.”

Vi gjorde os klar til at gå i seng, vi sov begge i hendes seng, hun havde en stor dobbelt seng, så der var masser af plads.

Jeg var faktisk ret træt, så jeg faldt i søvn med Jason i tankerne.

 

 

Heeeeej Alle Sammen! Undskyld der gik så lang tid, men jeg har ikke haft internet i ca. 2 uger nu, så jeg kunne ikke lægge det ud, havde skrevet det :) Men her er der lidt, så håber I kan lide det :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...