Lysets land

Drengen Mik fra byen Fanath drager ud til det hemmelige lysets land, for at redde sin by. Men opgaven ser ud til at blive sværere end han havde regnet med og han bliver nød til og at søge hjælp. Og det får han!

2Likes
0Kommentarer
568Visninger
AA

2. En tanke kan starte et eventyr

Alle var samlet nede i byen for at sørge over drengen Jarl som blev myrdet af en ukendt. Mik, en høj dreng med mørkt hår og laset tøj tog sin taske på, tog skoene på og gik ud i byen. Han havde aldrig mødt Jarl personligt men han vidste at han var en af Kurt's gode venner. Han kom over fra nabobyen. Kurt havde besluttet sig for først at læse brevet som Jarl havde med når alle kunne høre det ude på den store plads. Mik gik forbi Isning Von Issensen's gale is hus. der plejede han at købe is. Fanath var den eneste by der havde is. For det var først lige blevet kendt, men Fanath valgte at holde deres Is hemmelig så folk ikke ville stjæle den. Man kunne få mange penge for is. Mik sagde goddag til sin gode ven Kim. De besluttede sig for at følges ned til pladsen. På vejen købte de morgenmad hos Gandolf's Brød og tilehør. Da de nåede ned til pladsen var den allerede helt fyldt med mennesker. Kurt stod oppe på et podie med et stykke pergament i hånden. Mik og Kim fandt en plads og lyttede. Det var larm og støj fra menneskerne der uroligt snakkede sammen. Mik kunne ikke se så meget for alle de mennesker men han kunne da se Kurt og det store Rådhus tårn der tårnede sig op bag ham. Så blev alle stille. Kurt begyndte at tale: Det var en tragisk dag igår da vi mistede en af vore nære. Jarl kom med en besked, men blev myrdet lige inden han skulle fortælle om det. Vi ved at det var en af de to vagter som er morderen," sagde han og pegede på det to vagter der havde stået oppe i tårnet. De stod begge to og kiggede ned i jorden og de havde tunge håndjern på. der stod to vagter ved siden af dem. Retssagen vil begynde den sjette august, altså om en måned præcist. Men nu vil jeg have den ære at læse Jarl's besked op.

 

ADVARSEL:

Skyggerne har angrebet vores by. De vil snart nå jer.

Flygt før det er for sent ...

Et gisp røg gennem menneskemængden allerede dat det første ord blev læst op. Panikken havde allerede bredt sig. Så så! sagde Kurt, men man kunne tydeligt se at han også var bange. Der gik ikke langt tid før Mik havde rejst sig op og var spurtet så hurtigt han kunne hjem til sit værelse. For nu vidste han hvad hans ellers ligegyldige liv egentlig skulle bruges til.

Da solen stod op var Mik allerede væk. Han løb så hurtigt han kunne ned til barakkerne. Han vidste at hans plan ikke ville lykkes men et forsøg kunne da altid være godt. Han ville anskaffe sig et våben. Selv en daggert ville være fint. bare et eller andet. Mændene ville vågne klokken syv for at træne og nu var klokken fire om morgenen. Det vil sige at han havde tre timer til sin opgave. Porten til barakkerne var lukket som han havde regnet med. Men han kendte en vej ind. Han gik ind bag ved barakkerne og fandt en lille sprække i muren. Han fandt en pind og stak den ind i sprækken. En af murstenene ryggede og faldt så ud. Så begyndte han at trække de andre mursten ud. Så klemte han sig ind og satte murstenene på plads igen. Han havde ingen anelse om hvor våbnene lå så han gik bare rundt i gården. Pludselig faldt hans blik over en lille dør som lå fladt ned i jorden. På døren stod: VÅBEN KAMMER. Aha! Så var det jo her. Det eneste problem var hang der var en stor tung metallås på døren. Han havde heldigvis nogle dirke i sin taske. Han rodede lidt rundt i tasken men kunne ikke finde det han søgte efter. han ledte i sine lommer da han pludselig kom i tanke om noget. Øv, jeg glemte den derhjemme," sagde han til sig selv. Men det var da for sent at hente dem nu. Klokken var allerede halv fem. hvis han gik hjem nu ville klokken være fem når han kom tilbage og så ville det allerede være for sent! Han måtte altså finde en anden måde. Efter at han havde tænkt sig om lidt kom han pludseligt i tanke om noget. Mine nøgler! tænkte han. Han fumlede lidt i sine lommer og fandt så sine nøgler frem. Han var sikker på at nøglerne ikke ville virke i låsen men han kunne prøve at dirke den op. Han stak først den ene nøgle ind. Efter at han havde fumlet lidt med det stak han den næste nøgle ind. Det var som om han fik en kæmpe is fra Isning Von Issensbergs gale ishus da han hørte et lille klik og låsen gik op. Mik skubbede langsomt døren op og et vidunderligt syn mødte ham. Det var et kæmpe rum proppet til randen med økser sværd daggerter morgenstjerner armbrøste og meget meget mere. Han skyndte sig ned af en lille trappe og begyndte at proppe sine lommer med daggerter lægge hele to sværd i sit skæfte da han pludselig kom i tanke om at han kun kunne tage ét våben. Han tænkte sig lidt om og tog så et sværd med et metalskæfte og en skarp flot klinge. Som bytte lagde han ti guldmønter der hvor han havde taget sværdet sammen med en seddel hvorpå der stod:

undskyld jeg tog sværdet.

I vil finde ud af hvorfor.

kærlig hilsen Fanaths frelser.

 

Så gik Mik ud igen og begyndte at træne med sværdet. Han trænede sig selv i forsvar og angreb. Der stod nogle Fugleskræmsler ude i gården som han også trænede på. Da der var gået to timer begyndte soldaterne at vågne og kort efter tog de deres tøj på og gik ned i våbenkammeret for at hente deres ting. Mik havde lige skåret hoved af et fugleskræmsel da han hørte et råb: TYVERI! Der er nogen der har stjålet mit sværd og så regner de bare med at de kan give mig ti guldmønter og så er alt i orden! Åh nej Det tror jeg ikke. Jeg skal nok finde ham, hvem det end er. Før Mik overhoved kunne nå at bevæge sin finger var alle soldaterne løbet ud af våbenkammeret og da de fik øje på Mik satte de i løb. Mik spurtede hen til udgangen men porten var stadig lukket og mændene der skulle åbne den var efter ham. Han spænede hen imod den anden udgang som han selv havde lavet og skubbede murstenene ud. Mik havde en fordel fordi han var så tynd og mændene var så store. Men på en eller anden måde var de allesammen nået at komme igennem på mindre end et minut. Men da Mik allerede langt væk og lige da mændene skulle til at indhente ham hoppede han ind i en hestevogn fyldt med hø. Hvor blev han af!? sagde en af mændene. Jeg ved det ikke. lad os dele os. I går den vej og i går den vej," sagde en mand og pegede i to forskellige retninger. Men ingen af dem gik den rigtige vej. Da vognen kørte forbi Mik's hus hoppede han ud og gik indenfor. Hvad skulle han dog sige til sine forældre? Han måtte bare håbe at de ikke var vågnet endnu. Men for en sikkerheds skyld gemte han sværdet i sin taske. Og ganske som han havde regnet med stod hans forældre lige i indgangen. Hans mor havde et tørklede om hoved og stod med armene over kors. Hans far en  noget højere mand stod i samme stilling og med en hammer i hånden. Hvor har du været? spurgte hans mor med en sur mine. Øhh jeg var henne hos Kurt og snakke om noget arbejde hos vagterne," løj Mik. Nå! Men hvorfor sagde du ikke noget? spurgte faren. Fordi  øhh jeg ville give jer en overraskelse," svarede han. Nå men jeg tager mig en snak med Kurt og spørger ham hvorfor han lader dig være over hos ham så tidligt," sagde Moren surt. Nej! Lad vær med det! Indvendte Mik ivrigt. Jeg kan ikke forklare noget lige nu. Jeg må snakke med jer om noget!. Kom. Mik løb ind forbi sine forældre og satte sig på det gamle spisebord. Forældrene Satte sig over for ham og han begyndte at forklare: Jeg har tænkt mig at tage ud på en mission," begyndte Mik. Jeg vil finde en måde at stoppe skyggerne. Et gisp røg gennem moren og faren. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre men jeg må gøre det. Jeg har det som om det er min pligt. Jeg var ikke over hos Kurt i morges. Jeg var over ved barakkerne for at anskaffe mig et våben. Men bar rolig. Jeg betalte ti guldmønter for det. Nej nu stopper du Mik! sagde Faren. du kan ikke regne med at du bare får lov til at tage ud og finde en eller anden måde at stoppe skyggerne på helt alene. Du skal jo have hjælp! Her tag det her. Du aner ikke hvor meget jeg er imod det her, men jeg får i det mindste en grund til at være stolt over min søn. Faren rakte Mik et kort hvor vejen til de mystiske Lysets land hvar tegnet. Man skulle forbi Dødsbjerget over Syre floden og til sidst pasere Ork sletten. Spørg Kim om han vil med, og gå så forbi smeden. Han vil helt sikkert hjælpe dig. Jeg pakker tingene til din tur mens du er væk. Held og lykke min søn. Og gør mig stolt! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...