Lysets land

Drengen Mik fra byen Fanath drager ud til det hemmelige lysets land, for at redde sin by. Men opgaven ser ud til at blive sværere end han havde regnet med og han bliver nød til og at søge hjælp. Og det får han!

2Likes
0Kommentarer
565Visninger
AA

1. Budbringeren

Et skrig til. Et tab til. Et angreb til. Jeg vidste det ville ske, jeg var så sikker. Men alligevel kom angrebet som et stort chok. Min familie, alle sammen borte. Det var så pludseligt. Vi sad der og spiste aftensmad da vi pludselig hørte et skrig. da vidste vi allerede at Skyggerne var på vej. De havde allerede hærget nabo byen og nu var det vores tur. Ingen vidste hvorfor de angreb, vi vidste bare at når Skyggerne var i nærheden, var alt tabt. Lige pludselig blev vores hus angrebet. Skygger overalt, ingen af os kunne se andet end en skygge, for de var ikke andet end skygger. Men dog var de så farlige. det varede ikke længe før vores hus stod i flammer. Jeg gemte mig inde i en tønde nede ved havnen men jeg var sikker på at det ikke var godt nok. Skyggerne ville sætte ild til hele byen og snart ville også jeg være borte. Jeg lå der bange, ensom. Jeg følte mg så kold. Selvom mange huse allerede var brudt op i flammer. Jeg svedte, men alligevel frøs jeg, jeg frøs indeni. af rædsel. Jeg var så bange. Så ked af det. Og alligevel, så følte jeg at jeg måtte gøre noget. For at hjælpe min by. Men det var nok allerede for sent. Hele byen stod i flammer og snart ville ilden nå mit skjule sted. Men hvad så med den anden by. Fanath, jeg var sikker på at det var Skyggernes næste mål. Men jeg måtte alarmere dem. Jeg vidste at hvis jeg hoppede ud af tønden ville jeg dø lige på stedet Men jeg vidste også at Fanath lå lige over vandet. jeg trak en blyant og noget pergament op af jakkelommen hvor jeg altid lagde det.

ADVARSEL:

Skyggerne har angrebet vores by. De vil snart nå jer.

Flygt før det er for sent gem jer og sør' for ikke at blive fundet.

Gem jer i dværgenes land. Det er snart slut med Fanath.

Gør som jeg siger

kærlig hilsen Jarl.

Det gjorde mig urolig blot at skrive brevet. Jeg rullede pergamentet sammen og bandt det sammen med en snor. så skubbede jeg så hårdt jeg kunne på tønden så den væltede. Jeg rullede ned i vandet og lod vinden og bølgerne fører mig frem.

Kort tid efter stødte tønden på noget hårdt. Jeg skubbede til låget der langsomt gik op. Jeg var stødt ind i en klippe. Ikke så lang derfra kunne jeg se land. Et flag hejste sig fra stranden. Det var Fantah. Jeg begyndte at råbe. Hallo, hjælp! hjælp mig! Hey Kurt! se," en mand rejste sin arm og pegede ned på tønden som Jarl lå i. Ja jeg kan godt se det," sagde Kurt. Vi må hellere hjælpe ham! Kurt spændte et reb og sin armbrøst pil og skød den afsted. Den satte sig fast i tønden og han begyndte at trække så meget han kunne. Der var to vagtposter. I den ene stod manden som fik øje på Jarl sammen med Kurt. I den anden stod to andre vagter begge to armeret med en armbrøst. Kurt fik trukket Jarl op på land og kravlede ned ad stien og skyndte sig hen til Jarl. Jarl er du okay? spurgte han. Hvorfor kommer du her? Nå jeg må vente med spørgsmål. Du må fryse. Hvad er der sket? Jarl tog brevet op og rakte det til Kurt. Læs det! sagde han. En pil fløj gennem luften og før Kurt vidste af det var Jarl blevet ramt i ryggen. MORD! FORRÆDERI. Det er slemt og jeg finder mig ikke i det! råbte Kurt. Pilen kom fra nord og det vil sige at det var en af jer to der gjorde det! Kurt pegede op på vagtposten hvor de to mænd stod. Den ene var helt ude af den. Han havde tabt sin armbrøst og han stod som forstenet. Kurt kiggede over på den anden vagtpost. Endnu en pil fór afsted og ramte manden i vagtposten lige i skulderen han skreg og faldt baglæns ned af tårnet.      

 

                                                                                                                                                                   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...