I stedet for dig

Madeline (Maddie) på 17 har mistet sin kæreste Keegan i en bilulykke. Hun er dybt ulykkelig, men da der er gået et år efter hans tragiske død, møder hun Chad. Men hun kan da aldrig komme til at elske ham, når hun elsker døde Keegan. Eller kan hun?

60Likes
37Kommentarer
4270Visninger
AA

9. Kap. 9

 

”Der er jo nok en mening med det hele”

 

”Var det en god fest i går?” Spørger Chad og jeg nikker. ”Jess fik endelig scoret den fyr, som hun så længe har bagt på” siger jeg og smiler. Hun er så glad nu. ”Så jeg måtte gå alene hjem” slutter jeg. ”Du skulle ha’ ringet til mig… Så kunne jeg have kørt dig hjem” sukker han og jeg mærker en varm boble springe i maven. Hvor er han altså sød! ”Klokken fire om natten?” Spørger jeg prøvende og han nikker. ”Selvfølgelig! Man ved aldrig hvad mænd ude i natten kan finde på! Vi mænd har jo nogle forfærdelige og stygge sind” siger han med et stort grin. ”Hvor er du barnlig” griner jeg. ”Har du da et forfærdeligt og stygt sind?” Spørger jeg og han trækker på skulderne. ”Det kommer an på, hvem jeg tænker på”. Han smiler skævt og ser mig dybt i øjnene. Jeg mærker varmen skylle gennem mit ansigt. Chad tager min hånd. Med pegefingeren nusser han min håndryg. ”Jeg kan utrolig godt lide dig, Maddie” mumler han. Pludselig føles det hele så intimt. Så forkert. Jeg trækker hånden til mig og rejser mig. ”Jeg.. skal.. øh... lige på toilettet” fremstammer jeg og Chad kigger undrende på mig. Da jeg har låst toiletdøren efter mig, stirrer jeg på mig selv i spejlet. Jeg ville gerne kysse Chad. Det vil jeg faktisk rigtig gerne. Men Keegan bliver ved med at dukke op for min nethinde. ”Han er jo død. Man kan ikke være kærester med én, som er død” hvisker jeg til mig selv. ”Død” hvisker jeg igen og sukker dybt. ”Man kan ikke elske én, som er død” hvisker jeg igen. Langsomt pjasker jeg vand i hovedet, og nyder den friske og kølige følelse mod min hud. Det er jo det her jeg vil. Er det ikke? Jeg låser døren op og går ind i stuen til Chad. ”Du kan godt huske Keegan, ikke?” Spørger jeg og Chad ser forundret på mig. Han nikker. Jeg sætter mig i den anden ende af sofaen. ”Han døde for et år siden. I en bilulykke” siger jeg og Chad ser ned. Han siger ikke noget. ”Jeg ved ikke, om jeg er kommet over ham. Jeg er godt på vej, tror jeg. Han fylder ikke mine tanker så meget mere. Jeg græder næsten aldrig. Før i tiden, græd jeg hver dag. Men Chad… Jeg kan også rigtig godt lide dig” siger jeg og han smiler skævt. ”Jeg havde en gang en kæreste” starter han og jeg rykker nærmere ham. ”Vi havde været sammen i 3 år, da hun pludselig skred. Hun skred bare. Jeg ved ikke hvorhen. Det har jeg aldrig fundet ud af… De første par dage, troede jeg hun var død. At hun måske lå i et buskads et sted, og var blevet voldtaget. Men så, en uge efter at hun var forsvundet, fik jeg en sms fra hende. Hun skrev, at hun slog op. Jeg var knust i et års tid, og nu er jeg så her. Helt ovre hende. Faktisk, så er jeg fuldstændig ligeglad med hende” slutter han og smiler svagt. ”Jeg tror næsten jeg ved, hvordan du har det” mumler han. Han ser væk.  Jeg rykker helt hen til ham. Min hånd skubber ham langsomt nedad i sofaen. Da han ligger helt ned, ligger jeg mig halvt oven på ham. Mit hoved ligger på hans bryst, mit ben ligger ind over ham og jeg holder ham på brystet med en hånd. Han nusser mig i håret, og jeg nyder hans nærhed. Varmen og duften fra ham.  

Da jeg åbner øjnene, er det blevet mørkt. Jeg ligger med ryggen til Chad, som ligger op ad mig med en arm om mig. Jeg smiler. Jeg smiler større, end jeg nogensinde har gjort det seneste år. Chad bevæger sig lidt uroligt, og jeg vender mig om imod ham. Han ser på mig. Han ser på mig med sit kærlige, blå blik. ”Så kys mig dog” hvisker han og jeg læner mig helt ind til ham. Mine læber møder hans. Bløde, fugtige og perfekte. Åh, Chad altså.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...