I stedet for dig

Madeline (Maddie) på 17 har mistet sin kæreste Keegan i en bilulykke. Hun er dybt ulykkelig, men da der er gået et år efter hans tragiske død, møder hun Chad. Men hun kan da aldrig komme til at elske ham, når hun elsker døde Keegan. Eller kan hun?

60Likes
37Kommentarer
4151Visninger
AA

6. Kap. 6

 

”Min kærlighed lever videre”

 

Jeg kan næsten ikke sidde stille af bare spænding. Endnu en gang står Jess ind over mig, og forsøger at ligge makeup på mig. ”Sid stille!” Klager hun og jeg fniser. ”Jeg glæder mig faktisk” mumler jeg og hun smiler. ”Det har jeg skam bemærket” griner hun og jeg smiler stort. Lige siden min date med Chad har jeg ikke grædt. Ikke rigtigt. Keegan har ligget i dvale. Jeg har skam tænkt på ham, men ikke særlig meget. Faktisk er jeg meget forundret over, hvor hurtigt sådan noget kan vende. Selvfølgelig savner jeg ham, men nu har jeg noget at se frem til. Noget at håbe på. Det er for længst gået op for mig, at jeg en dag skal have en ny kæreste. Blive forelsket igen, men hvordan, i hvem og hvornår – det har jeg en anelse om nu. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil komme til at elske en anden, som jeg elskede Keegan. Det kan kun tiden vise. ”Så!” Råber Jess, og mor kommer farende. ”Smuk som altid” sukker mor og jeg ruller øjne. Jeg ser mig i spejlet. ”Jess! Jeg skal ikke til fest eller fin middag!” Råber jeg og hun griner. ”Men du skal være sammen med lægen” fniser hun og jeg tjatter til hende. ”Han er ikke læge endnu” griner jeg. Hun kan simpelthen være så åndssvag. Jess sov her fra i går af, til i dag. Vi lå oppe det meste af natten, og stalkede Chad på Facebook. Vi gennemsøgte de 4 år, han har haft en profil. Han har været i to forhold, i de fire år. Offentlige forhold, i hvert fald. Jeg må nok tilstå, at da vi kiggede på de piger han har været kærester med, krympede jeg lidt. Jeg vil vædde 1000 kr. på, at de er modeller! Og så er de i hvert fald 3 år ældre end mig! Ifølge Facebook, har han været single i lidt over et år. Jeg stod stadig som i et forhold med Keegan, og jeg kunne ikke ændre min civiltilstand selv. Så Jess gjorde det for mig. Hun ændrede også mit profilbillede, så det var et billede af mig og hende. Ikke af Keegan og mig.

”Den her er pæn” siger jeg og holder en hvid skjorte med terner på kraven, op. Chad kigger et øjeblik på den, og tager den i favnen. ”Hvad synes du om de her?” Spørger Chad og viser mig nogle mørkeblå cowboybukser. ”De er for fede!” Siger jeg og han smiler. Han har efterhånden et helt bjerg af tøj i favnen. Vi går hen mod prøverummene, og Chad går ind. Han ringede forleden og spurgte om jeg ville med på shopping i Københavns gader, og så ville han lave middag til os i sin lejlighed senere. Det sagde jeg selvfølgelig ja til, og mor gav mig 2000 kr. til at købe tøj for. Jeg trænger også til at få piftet min garderobe op. Chad kommer ud med noget tøj på, og jeg flækker af grin. Han har et par lyserøde hængerøvsbukser med kæder på og en ternet skjorte, som han har proppet ned i bukserne. Han griner selv rigtig længe. Hans latter er høj og dyb. Jeg sender ham et kæmpe smil. Han kasserer heldigvis det sæt tøj og prøver videre. Da vi er færdige, og han har købt tre sæt tøj, smutter vi ind i en dametøjsforretning. Chad finder en hel masse tøj, som jeg overraskende godt kan lide. ”Hvor fra ved du, at jeg kan lide sådan noget tøj?” Spørger jeg, da han holder en blå sommerkjole op, med en masse folder og puf på. Han ser ned. ”Jeg så på dine billeder på Facebook. Ud fra det kunne jeg se, hvilket tøj du normalt går med” siger han og lyder faktisk stolt. Okay, han er næsten en værre stalker en Jess og mig! Jeg er smigret. Vi griner begge og leder videre. Da vi er færdige, har jeg en kæmpe bunke i favnen. Jeg prøver bluse efter bluse, nederdel efter nederdel, kjole efter kjole… Chad kigger betaget på mig, hver gang jeg går ud af prøverummet, med noget nyt på. Hans blå øjne skinner og glimter hver gang han griner. Hver gang han smiler.  Åh, Chad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...