I stedet for dig

Madeline (Maddie) på 17 har mistet sin kæreste Keegan i en bilulykke. Hun er dybt ulykkelig, men da der er gået et år efter hans tragiske død, møder hun Chad. Men hun kan da aldrig komme til at elske ham, når hun elsker døde Keegan. Eller kan hun?

60Likes
37Kommentarer
4077Visninger
AA

12. Kap. 12

 

”Jeg kommer aldrig til at være alene”

 

”Det var da et yndigt værelse… Med lyserøde gardiner” griner Chad og holder fast i mine lyserøde gardiner. ”Hold da op! De er gamle” fniser jeg og slår Chad på brystet. ”Hov, unge dame. Ikke slå” kommanderer han. Jeg tager ham i hånden og trækker ham med ind i stuen. ”Det her er så stuen.” Jeg ser at Chad slet ikke kigger rundt i stuen. Han kigger på mig. ”Giver du et kys?” Spørger han og jeg skubber ham grinende væk. ”Du ville da have en rundvisning, ville du ikke?” Spørger jeg og han smiler skævt. ”Jamen, når du står der og ser så sød ud…” begynder han, men jeg lukker munden på ham med et kys. Vi vælter ned i sofaen. Grådigt kysser vi hinanden, mens Chad langsomt krænger min bluse af. Han hiver sin egen bluse af i et snuptag, og rører ved mig. Hans hænder er overalt. ”Hej!” Råber min mor og vi ser begge op. Mit hjerte sidder oppe i halsen. Hun hænger sin jakke op, og vender sig så om. ”Undskyld!” Hviner hun, da hun ser os ligge i sofaen. Hun smutter ud i køkkenet. Chad rejser sig op, tager min hånd og vi småløber ind på mit værelse. Jeg fniser højt og Chad griner. ”Pinligt første møde med svigermor” griner han. ”I har da hilst på hinanden før?” Siger jeg undrende. ”Nå ja, men der var vi jo ikke kærester” siger han, som var det den største selvfølgelighed i verden. Kærester? Nå ja, det er vi vel. Jeg skal til at tage min bluse på, da Chad tager den fra. ”Du er så smuk uden” siger han og jeg griner. ”Skal vi ikke vente med det til i nat?” Spørger jeg og fortryder straks. Det tager han nok som en invitation til sex. Han smiler frækt, giver mig min bluse og trækker sin egen over hovedet. ”Det vil jeg glæde mig til” siger han. Vi rejser os fra sengen og går ud i køkkenet til mor. Hun lader som om, at der slet ikke er sket noget: ”Vil du spise med, Chad?” Spørger hun og han ryster på hovedet. ”Ellers tak. Jeg har en middagsaftale med en ven. Men jeg kommer og bortfører din datter i aften” siger han med et stort smil. Det kilder i maven, hver gang han smiler det smil. Han sagde i morges, at hans ven ville give middag et sted i aften. Hvor, med hvem og hvorfor sagde han ikke. Men det gør vel ikke noget. ”Du skal vel også af sted nu?” Spørger jeg og han nikker. ”Vi ses” siger min mor med et smil til Chad. Han nikker med sit ”du-ved-at-du-forguder-mig”-smil. Jeg følger ham ud til hoveddøren. Han ligger sin arme om mig og kigger kærligt på mig. ”Så må du passe rigtig godt på dig selv, til vi ses igen” siger han lavt. ”Så længe skal du jo heller ikke være væk” mumler jeg. Han kysser mig på kinden og smutter ud af døren. Han sender mig et fortryllende smil, og er så ude af døren.

”Hvordan er han så?” Spørger Jess og sutter på sit sugerør. Jeg tager en tår af min milkshake. ”Fantastisk” mumler jeg. Drømmende ser jeg ud af vinduet. ”Han er sød… Han er betænksom… Lækker… Dejlig… Skøn… Muskuløs… Mandig…”, ”tak!” Bider Jess mig af. ”Han lyder helt perfekt” fniser hun. ”Hvad med i sengen?” Fniser hun og jeg ruller øjne. ”Vi har ikke gjort det endnu” siger jeg. Hun glor dumt på mig. ”Manden er 20 år og du er 17, I har allerede sovet sammen mange gange – og så har I ikke gjort dét? Og som en ekstra bonus, er I begge vildt tiltrukket af hinanden” Spørger hun og jeg fniser. ”Det burde vi vel også gøre” mumler jeg. Hun ser bekymret på mig: ”Noget galt?” Spørger hun, men jeg trækker bare på skulderne. ”Chad kommer snart, så jeg må hellere gå. Vi ses” siger jeg smilende til Jess. Hun får et stort kram, et tantekys og så er jeg hurtigt ude af caféen.  Jeg kan næsten ikke vente med at se Chad, selvom det blot er tre timer siden jeg sidst så ham. Sådan havde jeg det også med Keegan. Jeg ryster på hovedet, og ser mig omkring. Himlen er skyfri og solen skinner stadig. Jeg snubler over en kantsten, men genvinder hurtigt balancen. Jeg stirrer længe. Det kan umuligt være… Nej, det er umuligt. Det kan da ikke være Keegans T-shirt, som hænger i det træ? Jeg går nærmere det store træ, og ser ind imellem dets grene og blade. Jo, det er sgu Keegans T-shirt! For lang tid siden, insisterende han på at kravle op i træet. Han sad der oppe i et kvarter, og han smed trøjen. Han lagde den oven på en gren, men glemte den så. Jeg smiler ved mindet.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...