I stedet for dig

Madeline (Maddie) på 17 har mistet sin kæreste Keegan i en bilulykke. Hun er dybt ulykkelig, men da der er gået et år efter hans tragiske død, møder hun Chad. Men hun kan da aldrig komme til at elske ham, når hun elsker døde Keegan. Eller kan hun?

60Likes
37Kommentarer
4067Visninger
AA

10. Kap. 10

 

”Selvom jeg har en anden, forbliver jeg stadig din”

 

”Jeg kommer til at savne dig” hvisker Chad og kysser mine læber en sidste gang. Jeg smiler til ham. Han ligger sine arme om mig, trykker mig varmt og kærligt ind til sig og åbner så døren. ”Vi ses” siger jeg. Fuglene synger deres sange, bilerne drøner forbi, folk er travlt optaget af deres eget – som altid. Alligevel føles noget forandret. Om det er verden eller mig selv, det ved jeg ikke. Noget føles bare anderledes. Jeg sparker til en lille sten. Den ryger ned i en rist og laver et lille plop dernede. Jeg føler mig let på tå, da jeg går vejen hjem.  Jeg tror jeg er glad.

”Mor? Jeg smutter hjem til Chad!” Råber jeg, da jeg svinger min taske over skulderen. Det er to dage siden jeg sidst har set ham, og nu da han plagede om at jeg skulle komme hjem til ham, så gør jeg det. ”Hyg dig” råber hun tilbage og jeg smækker døren efter mig.  Jeg har mine nye sko på, som Chad valgte til mig da vi var ude at shoppe. Mor er helt vild med dem. Det kilder i maven, ved tanken om at jeg skal se Chad. Lige om lidt, så står jeg i hans varme og stærke favn igen. Jeg åbner døren til Chads opgang med dirrende hænder. Det føles så underligt, at jeg er så nervøs og samtidig glæder mig. Det er kun to dage siden jeg så ham sidst! Jeg smiler lidt for mig selv og ringer på hans dør. Da han åbner, har han kun et håndklæde om livet og vådt hår. Han giver mig et hurtigt kram, et kort kys og smutter så ud på badeværelset. ”Jeg tager lige tøj på!” Råber han derude fra, og jeg tager min jakke af. Ikke fordi jeg er sjofel, men han måtte faktisk gerne bare beholde det håndklæde på. Han har sådan en mandig krop, det er helt vildt! Keegan havde en mere drenget krop. Jeg smider mine sko og stiller min taske ind i soveværelset. Dobbeltsengen står uredt og der ligger tøj på gulvet. ”Ja, det er jo ikke en kongesuite. Men er det ikke fint nok til dig?” Spørger han med et grin og jeg falder ham om halsen. Han har taget en hvid T-shirt og nogle sorte joggingbukser på. ”Meget elegant og fint” fniser jeg og ser op og ned ad ham. ”Meget morsomt” mumler han. Han tager fat i mine skuldre, og skubber mig blidt ned i sengen. Han ligger sig oven på mig og kysser mig. ”Jeg har savnet dig, Maddie” mumler han og jeg kysser ham længe. Vi ligger tæt sammen i lang tid, før han kommer i tanker om hvad klokken er. ”Hov, Maddie… Har du spist?” Spørger han og jeg nikker. Han er så betænksom. ”Ja, det har jeg.”  Han sukker lettet. Chads mund nærmer sig min hals. Han kysser mig blidt og kærligt. ”Jeg tænkte på noget, Maddie” siger han og jeg ser opmærksomt på ham. ”Vil du gøre mig den ære, at være min kæreste?” Spørger han og jeg stivner. Kæreste? Jamen, jeg er jo kærester med Keegan. Er jeg ikke? Vi har jo aldrig slået op. Og elsker jeg ikke stadig Keegan? ”Maddie?” Spørger han tøvende. Faktisk, så lyder han lidt usikker. ”Jamen… Jeg ved ikke, Chad. Måske elsker jeg stadig Keegan” fortæller jeg og Chad rejser sig op fra sengen. ”Selvfølgelig elsker du stadig Keegan. Men han er død, Maddie” siger han lavt og jeg rejser mig vredt op. ”Jeg ved godt, at han er død. Det fandt jeg ud af for ret så længe siden” mumler jeg. Chad sukker dybt. ”Du kan jo ikke nægte alle fyre, for én der alligevel bare ligger i jorden og er ingenting. Det kan du ikke, Maddie. Jeg er vild med dig, og du er vild med mig!” Chad lyder så sikker. Jeg ved godt, at han har ret. ”Jeg… Jeg er nødt til at slå op med Keegan først” siger jeg endelig. Chad ligger armene om mig. ”Skal jeg gå med?” Spørger han og jeg nikker: ”Du kan bare følge mig til kirkegården, og vente der, til jeg er færdig. Okay?” Spørger jeg og han nikker. Han tager min hånd. Det skal nok gå.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...