Cantana - En rideskolehests kærlighed til vildhesten Silver

Cantana er en helt normal rideskole hest, som elsker at ride stille og roligt med alle de søde piger på Vildbjerg rideskole, men da hun en dag ser de vilde heste ride forbi udenfor, får hun et stik i hjertet af længsel. Inden hun blev fanget og dresseret var hun en af dem, og nu, da de rider forbi, så savner hun livet i den vilde natur. Vil hun bryde ud og blive et med naturen igen, eller kan hun ikke få sig til at flygte fra rideskolen efter så mange dejlige år?

7Likes
25Kommentarer
1809Visninger
AA

2. Drømmen - Er den et tegn?

De står i stalden. Emma pusler om Cantana, det er lige sådan her, som hun kan lide det. Det er også det, der gør det hele så forbandet svært. For Cantana vil så gerne ud og være et med naturen igen. Det er hendes rette element, men her på rideskolen har de altid været så gode mod hende. Hun kan ikke drømme om at forlade dem. Det ville være ondt. Ondt og ikke til at holde ud, for Cantana vil komme til at savne dem alle sammen så utrolig meget. Emma bliver færdig med at strigle og går med de andre piger op i cafeteriet, efter hun har sat Cantana ind i sin boks. Cantana bor i boksen lige ved siden af Bella, og de snakker dæmpet, så de andre heste ikke skal kunne høre, hvad de siger.

"Har du nogensinde overvejet at komme tilbage til flokken?"

Det har de aldrig snakket om før, og Cantana er en smule bange for, at hun har sagt for meget, men det viser sig, at Bella slet ikke har noget i mod det;

"Nej, jeg vil meget hellere være her, for alle er så søde, og det der vilde-hest-liv er altså bare ikke mig."

Men Cantana er stadig splittet mellem to steder, som hun rigtig gerne vil være. Det hele er så kompliceret, og hun tror ikke på, at hun er i stand til, at vælge imellem her og vildmarken. Hun går hen i den anden ende af boksen, hovedet hænger og en tåre drypper ned i høet. Hun sætter sig ned i høet og trøstespiser en mundfuld havre. Hvad skal hun gøre? Har Silver virkelig de samme følelser for hende, som hun har for ham, eller var det bare gensynets glæde, der talte?

 

Cantana vågner ligeså snart solen står op, og stiller sig op i boksen, ryster sig og vrinsker. En ny dag betyder en ny start. Det plejer at være Cantanas motto, men det er svært med det, der skete i går. Igennem hele natten har hun drømt dem samme drøm, om og om igen; hun bryder ud af boksen, videre ud på engen, som de red på i går, og hun møder sin flok. De rider, side om side, og Cantana er lykkelig. Silver er ikke med i flokken, men da de rider rundt om en bakke ser hun ham. Han står på den næste bakke: hans hår bølger i vinden og hans hoved er løftet så han får Cantana til at stoppe og stirre på ham, mens hendes knæ bliver bløde, og Ella er nødt til at støtte hende. Silver går ned mod hende, stolt og smuk, mens hun bliver mere og mere forelsket i ham, selvom man ikke skulle tro, at man kan blive mere forelsket i nogen, som hun er i ham.

Hun tager sig sammen, og tager et skridt hen mod ham igennem det høje kløver og de smukke kirsebærblomster, som flyver rundt og danner et hjerte om dem. Hun står lidt og nyder synet af sin elskede hingst. Men da hun tager et skridt til bliver hun blændet af et pludseligt rødt og orange skær, der forskrækker hende så meget, at hun stejler og vrinsker panikslagent. Hun forstår at det er ild, og røgen breder sig, smyger sig ind i hendes næseborer og får hende til at nyse. Hun opdager for sent, at det er Silver, der brænder, og i desperation løber hun hen mod ham, bare for at opdage, at jo tættere hun løber hen mod ham, jo mere breder ilden sig. Silver står bare og bider smerten i sig, mens resten af flokken bag ved hende også bare står, som om det ikke vedrører dem. Hun er panikslagen, og ved ikke hvad hun skal gøre, så hun står bare og kigger på, at hendes store kærlighed brænder op for øjnene af hende. Hun græder, fordi hun ikke kan gøre noget, og fordi synet er så smukt og forfærdeligt på samme tid.

 

Da drømmen er slut for ca. tiende gang, så er Cantana ikke lige så ophidset og rastløs når hun vågner, som hun nok ville have været, hvis hun kun drømte en gang. Men det er stadig forfærdeligt, det, der skete i drømmen eller drømmene. Cantana lægger sig ned igen og hviler øjnene lidt. Heldigvis uden at falde i søvn, så hun undgår at drømme. Laila og nogle andre ridelærere kommer ind i stalden og hilser alle hestene godmorgen. Cantana rejser sig op og vrinsker til hilsen. Det hjælper en smule på Cantanas humør, da Laila kommer og giver hende en gulerod og klør hende mellem ørerne, men hun er stadig urolig, og det han Laila mærke.

"Har du haft en uhyggelig drøm, hva' ven?"

Siger hun med den blødeste stemme og krammer hende. Cantana nikker, glad for, at Laila forstår hende. Men da Emma kommer, helt uventet, bliver Cantana straks glad og vrinsker imødekomment, hun er glad for selskab, især i dag, så det kan lede hendes tanker en anden vej, end hun ellers vil være tilbøjelig til at lede dem.

 

Emma tager Cantana ud i solen og strigler hende. Det er rart, og da Emma sætter sig op på ryggen af hende bliver hun lykkelig. At ride med Emma på ryggen, det er lige det, som Cantana har brug for. De rider ud på vejen og videre ind mod byen. De hygger sig virkelig, og rider i lang tid. Men den dejlige ridetur bliver brat afbrudt af Cantanas tanker, da hun får øje på en anden rytter og hest. Hesten ligner Silver, og det stikker i hjertet. Hun bliver dårlig til mode, og Emma fornemmer, at det er tid til at vende hjemad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...