Cantana - En rideskolehests kærlighed til vildhesten Silver

Cantana er en helt normal rideskole hest, som elsker at ride stille og roligt med alle de søde piger på Vildbjerg rideskole, men da hun en dag ser de vilde heste ride forbi udenfor, får hun et stik i hjertet af længsel. Inden hun blev fanget og dresseret var hun en af dem, og nu, da de rider forbi, så savner hun livet i den vilde natur. Vil hun bryde ud og blive et med naturen igen, eller kan hun ikke få sig til at flygte fra rideskolen efter så mange dejlige år?

7Likes
25Kommentarer
1796Visninger
AA

3. Cantanas farvel

Cantana bliver gjort klar til at komme ud på folden for at slappe lidt af efter rideturen, der tog en lidt uhyggelig drejning, men de klarede det da, og nu kan Cantana gå ud på folden sammen med de andre heste. Hende og Bella går sammen og snakker lidt om Cantanas drøm. Bella mener ikke, at det er et tegn på noget som helst, men hun har heller ikke så meget fantasi, mener Cantana. De går lidt i tavshed, mens de nyder aftensolens varme stråler og græssets saftige smag. Cantana tænker meget på Silver, og hvad hun skal gøre med ham, og med kærligheden. Hun er helt knust. Men hun bliver enig med sig selv om, at hun aldrig vil kunne tage sig selv serriøst, hvis hun ikke gør noget, så hun springer over hegnet. Ikke noget med at tænke over det, hun galloperer bare afsted. Hun er ligeglad med, om nogen opdager hende, hun bliver bare nødt til at se Silver. Hun finder ham også hurtigt. Han og hans flok går og græsser på engen, hvor de i går mødte hinanden.

 

Hun sagtner farten og kalder på ham. Han løfter hovedet og vrinsker glad og overrasket til hilsen. han går hende i møde og de omfavner hinanden på bedste hesteagtige måde. De er forelskede og kysser hinanden. De er de eneste to i hele verden og deres øjne ville være formeet som hjerter, hvis de havde været med i en tegnefilm. Det hele var perfekt, men alligevel trak Cantana sig før de egentlig var færdige med kysset. Silver fornemmede, at der var noget galt, så han spurgte til hende. Hun siger først, at der ikke er noget, men hun kan ikke holde masken ret længe.

"Har du virkelig altid kunnet lide mig?" Spørger hun.

Hun er overrasket over, hvor tvivlende hendes stemme lyder. 

"Ja selvfølgelig skat"

siger han kærligt. For kærligt, synes Cantana, men hun fortsætter:

"Hvorfor sagde du så ikke noget, da vi var i samme flok?"

Men han har ikke noget svar. Cantana er lige ved at græde, men hun bider det i sig. Han skal ikke se hende tude, så i stedet spørger hun ham igen:

"Hvorfor vil du have mig tilbage til flokken?"

"Jeg savner dig" lyder hans svar, men Cantana begynder mere og mere at tvivle på ham.

"Hvordan skal jeg kunne tro dig? Du har aldrig sagt noget til mig, nærmest aldrig kigget til min side."

"Jeg har været bange for, at du ikke havde de samme følelser for mig. Jeg er ikke altid så sej og hardcore, som du tror. Jeg kan også blive bange og fej. Det var jeg dengang, og jeg vil gerne gøre det om igen."

Cantana bliver helt blød i knæene og tvivlen fra før forsvinder helt. Hun er lige ved at bestemme sig for at blive sammen med flokken, men så hører hun Laila og nogle andre mennesker komme, mens de kalder på hende.

Hun opdager, hvor vigtig hun er for dem. Hun må have været væk i omkring en time nu, og de har gået og ledt efter hende i al den tid. Hun siger til Silver, at hun elsker ham, men menneskene på rideskolen er hendes familie. Hun kan ikke forlade dem efter alt, hvad de har gjort for hende. Så hun giver Silver et sidste kys og vender om, mens hun langsomt går over mod Menneskene. De får øje på hende og bliver alle lettede og glade. Laila sætter sig på hug og ryster med den spand, som hun holder i hånden. Cantana kan lugte havre og müsli.

 

Hun går lidt hurtigere hen mod Laila, men stopper op, da hun er et par meter fra hende, og vender sig om mod ham. "Farvel!" Råber hun over til ham, "det var rart at se dig igen!"

Hun vender sig over mod Laila og går hen mod hende. De mødes i en omfavnelse, og er begge lettede over, at de mødtes inden nogen nåede at blive rigtig bekymrede. De går hjem igen, glade, mens de nyder solens sidste stråler. Mens de går beslutter Cantana at hun vil lægge vildhestelivet bag sig for altid. Fra nu af vil hun bare være en rideskolehest, der bliver passet og plejet dagen lang.

 

Men livet med flokken har nu været en fantastisk tid i Cantanas liv. Hun bliver slippet ud i folden, og hun løber hurtigt over mod det fjerneste hjørne, hvor der er en bakke, som hun går op på. Hun stiller sig, så vinden flagrer i hendes fletninger og solens røde skær leger med hendes pels. Hun vrinsker så højt hun kan. Hun siger ikke rigtig noget, men føler bare, at det er det rigtige at gøre. Et sted, ude bag ved træerne og rideskolens stalde, der kan hun høre en svag vrinsken. Præcis lige som hendes, bare med en smule dybere klang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...