Cantana - En rideskolehests kærlighed til vildhesten Silver

Cantana er en helt normal rideskole hest, som elsker at ride stille og roligt med alle de søde piger på Vildbjerg rideskole, men da hun en dag ser de vilde heste ride forbi udenfor, får hun et stik i hjertet af længsel. Inden hun blev fanget og dresseret var hun en af dem, og nu, da de rider forbi, så savner hun livet i den vilde natur. Vil hun bryde ud og blive et med naturen igen, eller kan hun ikke få sig til at flygte fra rideskolen efter så mange dejlige år?

7Likes
25Kommentarer
1881Visninger
AA

1. Cantana møder Silver

"Prrruuh!!" Cantana er lige kommet ind i stalden igen efter en lang ridetur i skoven med Emma, den 10 årige pige, der hver onsdag kommer for at ride med hende. I dag var dagen, som de begge har ventet på og set frem til, for det var første gang, de begge var ude og ride i skoven. Indtil i dag har de vadet rundt i sand i en varm og klam ridehal, så skoven var en klar forbedring. Og turen har været bedre, end Cantana troede, for hun fik besøg af gamle venner.

 

Emma kom tidligt i morges for at gøre Cantana klar til turen. Hun fik flettet håret, klippet halen en smule i etager og pelsen blev vasket. Det hele var rigtig rart, og Cantana stod i omkring en time og nød at blive pudset og kælet om. Da de så skulle ud og ride, satte Emma den fineste saddel på Cantanas ryg og satte sig op. De red ud sammen med de fem andre piger og heste, samt ridelæreren Laila. Hun er Cantanas yndlings ridelærer, for det var hende, der for et par år siden red Cantana til, og hun har altid været så god mod hende. Laila råbte, at pigerne skulle ride bag hende, og hvis de kom i problemer, så skulle de kalde med det samme. De red ud i en lang række efter Laila og Pjuske, som var rideskolens ældste og mest erfarne hest. Han har tit fortalt historier fra rideskolen tidlige år, for han har været her lige fra start, og det har hestene tit fået glæde og hygge ud af om natten, når alle menneskene var taget hjem.

 

Stien de red på var frodig og bred nok til, at der kan går flere heste ved siden af hinanden, men de gik alligevel bag hinanden, for ikke at komme i problemer. Cantana kunne mærke på Emma, at hun var meget spændt og en lille smule nervøs. Hun ville ønske, at hun kunne hidse hende en smule ned, men det er svært, når man er hest, og hun ikke kan forstå vrinsken. Hun prøvede alligevel.

"Hids dig ned" sagde hun, "Der sker dig ikke noget".

Men i Emmas ører lød det bare som tilfældig vrinsken, og hun blev næsten mere urolig af det, så Cantana stoppede med at prøve. I stedet red hun stille og roligt, så Emma lige så stille ville falde til ro.

De red skridt i et kvarter, og kom så ud på en stor eng, hvor pigerne og Laila hoppede af hestene og gik med dem ind i skyggen, hvor de blev bundet fast. Pigerne gik hen under et par træer for at få lidt skygge mod den kraftige sol. Cantana kunne også mærke, hvor varmt der var. Små svedperler sprang frem på hendes pande, og pelsen under sadlen var helt våd af sved. Hun var taknemmelig for, at Emma havde flettet hendes hår til morgen, for det gav en smule vind ind under manen, og det var lige, hvad hun havde brug for. Pigerne sad henne i skyggen og spiste deres madpakker, så Cantana begyndte at græsse. Hun har ellers aftalt med sig selv, at hun vil spise lidt mindre, så hun holder figuren, men græsset på engen var så godt og saftigt. Hun må bare løbe lidt mere i fritimen i eftermiddag, tænkte hun.

Da de havde spist i noget tid, så Cantana pludselig en flok heste løbe i den anden ende af engen. Hun løftede hovedet og blinkede et par gange. Kunne det være? Kunne det virkelig være Silvers flok, der løb derovre? Cantana vrinskede efter dem. Hvis det var dem, så ville de svare med deres kald. Det var et, de fandt på sammen, til hvis de skulle komme væk fra hinanden. Med vrinsken kunne de altid finde hinanden igen. Til Cantanas store forbløffelse, så svarede flokken igen med vrinsket, som de havde sammen. De kunne huske hende! Hun begyndte at løbe derhen imod, men blev brat stoppet af træktovet, der holdt hende fast til træet.

Laila løb hen imod hende med alle pigerne i hælene, og de begyndte at kæle for hende med rystende hænder, mens Laila sagde trøstende og rolige ord til hende. De forstod tydeligvis ikke noget, så hun slog med hovedet hen mod hesteflokken, som hun engang tilhørte. Bella, en af de andre heste, havde også engang været med i flokken, og hun begyndte også at vrinske,  da hun fandt ud af, hvad der foregik. Nu fik pigerne travlt med at hidse de glade heste ned, men de opdagede ikke hesteflokken, før Emma fik øje på dem og råbte:

"Se der!" Mens hun pegede over på flokken.

Nu forstod Laila, at det var hestenes flok. Hun sagde det til pigerne, og sammen gik de hen til deres eget træ igen, så flokken kunne løbe hen til Bella og Cantana. Mens Hopperne vrinskede af gensynsglæde, kom den vilde flok tættere på, men de holdt øje med pigerne, der sad ovre under det store træ og kiggede beundret på flokken. De vidste godt, at Cantana og Bella var blevet fanget, og de frygtede selv at blive fanget også, så de var altid på vagt, og kiggede til alle sider, for ikke at blive overrasket af en flok mennesker, som ville binde dem. De var vilde heste og ville ikke passe ind i en stald, hvor de var fanget.

 

Cantana og Bella strakte deres halse for at hilse på deres flok, da flokken var tæt nok på, til at de næsten kunne røre ved hinanden. Hestene var henrykte over at se hinanden igen. Men det var også lidt underligt, da der var gået så mange år, siden de sidst har set hinanden. Eller i hvert fald tre. Det føltes bare som mere.

"Vil I ikke tilbage til vores flok?" Spurgte Ella, den kønneste hoppe i flokken, som allerede var parat til at bide træktovene over.

Men det var svært at svare på, for de har det jo godt på rideskolen, og alle er så søde mod dem, så det sagde Cantana til hendes flok. De sludrede lidt frem og tilbage om alt det, der er sket gennem årene, der er gået, og hvordan de allesammen havde det. Under hele samtalen kiggede Cantana nervøst over på Silver, førerhingsten.

Hun har altid været lidt lun på ham, men han har været uopnåelig. Han havde altid noget kørende med alle de andre hopper, og hun følte at han aldrig kiggede på hende, da de var i samme flok. Men da hun kiggede over på ham, så hun, at han også kiggede over på hende, og det gik op for hende, at han godt kunne lide hende. Han trådte et skridt nærmere, og med rystende skridt gik hun også over mod ham. Han stak hovedet ind under en af hendes fletninger og hviskede hende i øret:

"Jeg elsker dig. Jeg har altid elsket dig, og ville ønske, at du kom tilbage til vores flok."

Cantana blev blød i knæene og rødmede. Hun var mundlam og kiggede genert ned i jorden.

"Nåårh!" Sagde nogle af pigerne, og Emma fortsatte: "De er forelskede!"

Alle pigerne og Laila kiggede beundret på de to forelskede heste.

Cantana kiggede over på pigerne, der lavede trutmunde, og rødmede endnu mere. Hun kiggede nervøst på Silver, der til hendes store overraskelse også stod og rødmede. De stak hovederne lidt tættere på hinanden, og krammede hinanden så godt, som heste nu kan. De kiggede hinanden dybt i øjnene og kyssede hinanden. Cantana tænkte, at hans læber var bløde og lækre. Hun havde ikke lyst til nogensinde at stoppe, men Ella puffede til Silver og sagde, at det var på tide at komme videre, hvis de skulle have noget at spise i dag. De to forelskede heste kiggede længselsfuldt på hinanden, og Cantana hviskede:

"Jeg savner dig allerede".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...