One More Fucking Love Song [SHINee]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2012
  • Opdateret: 11 sep. 2013
  • Status: Igang
SHINee er et ret berømt Kpop-band. Alle i Korea kender dem, og mindst hver anden pige, ville sukke dybt bare ved lyden af deres navn. Men drengene er ikke helt så perfekte som de alle tror. For hvad nu hvis to af dem slet ikke er til piger? Men i stedet er til... hinanden? For sådan har Taemin det. Han er helt væk i sin Hyung Onew. Men kan han tillade sig det? Især når Onew HAR en kæreste? En PIGE kæreste. Og hvem er hende den underlige pige, der er begyndt at dukke op over alt?

18Likes
40Kommentarer
3581Visninger
AA

9. Kapitel 8.

Onew P.O.V:

Den dag kom Taemin ikke hjem.

Selv efter de andre var kommet tilbage, og Key muligvis havde ringet til ham hundred gange, hørte vi intet. Og selvfølgelig var vi alle ufatteligt nervøse. Selvom Taemin gerne ville virke ældre, og selvom han teknisk set var voksen, ville han altid være vores baby. Og vores maknae var på ingen måde gammel nok, til at begive sig rundt alene.

Det var vel også derfor jeg holdt mig vågen hele natten. Selv efter Key var gået i seng, efter Jonghyun havde smuglet et par sovepiller i et brød, blev jeg oppe. Af en eller anden grund, havde jeg en følelse af at det hele var min skyld. At jeg var problemet. Og hvad nu hvis jeg rent faktisk var det? Det var som om, at hver gang noget gik galt, hver gang Taemin blev vred, eller ked af det, var jeg i nærheden.

Jeg ville konfrontere ham med det. Spørge ham lige ud, hvad problemet var. Selvfølgelig var jeg nervøs for at han ville sige, at jeg var problemet. At han ikke kunne lide mig, som sin Hyung mere.

Men uanset hvor nervøs jeg var, blev det aldrig et problem. For Taemin dukkede ikke op.

 

Taemin P.O.V:

Jeg kunne let mærke hvordan jeg stille blev koldt, udefra og ind. Og det hjalp ikke at bænken ikke var et behageligt sovested. Selvom jeg ikke rigtigt var faldet i søvn, kunne jeg allerede nu, mærke, hvor ondt jeg ville få i ryggen den næste dag.

Men uanset hvor ubehageligt jeg havde det, nægtede jeg at gå tilbage. Jeg orkede simpelthen ikke at være der. Hvor Onew var. Sikkert mens han skrev med sin kæreste. Sin kvindelige kæreste. Ikke nok med at hun var en pige, hun var også meget kønnere end mig. Måske skulle jeg få en kønsoperation. For Hyung vil jo kun have piger, ikke?

"Så tag dig dog sammen." Stemmen afbrød fuldkommen mine tanker, og sørgede for at jeg fik et chok. Hurtigt satte jeg mig op, kun for at se ind i et par mørke øjne. Pigen tiskede let, mens et skævt smil dukkede op på hendes kønne ansigt. "Taemin-ah. Det er alt for koldt her ude. Hvorfor er du ikke hjemme?" Mens hun sagde det, skubbede hun let mine ben ned fra bænken, så hun kunne sætte sig ved min side. Selv kiggede jeg bare forvirret på hende. Der var ingen tvivl, det var hende. Pigen der på, mystisk vis, hele tiden dukkede op. Og det var altid, når jeg mest af alt havde brug for et skub.

Da hun opdagede jeg ikke ville svare hende, lænede hun sig let tilbage på bænken. Efter hun havde gjort sig det så behageligt som muligt, med en hætte over håret, og sine hænder i lommerne, sendte hun mig et smil. "Det er okay. Jeg har hele natten." Hendes smil var afslappet. Beroligende. Det var vel også derfor jeg begav mig til at snakke.

Om det var fordi følelserne havde hobet sig op, eller fordi jeg rent faktisk stolede på den fremmede pige, kom det hele ud. Hvordan jeg havde forelsket mig i den forkerte. At han havde en kæreste. Og før jeg vidste af det, var jeg begyndt at græde. Den ældre pige lagde roligt en arm omkring mig, så jeg kunne græde ind med hende. "Taemin-ah... Taemin, lad os tage hjem til mig, Mhm?"

Selvom de fleste ville have sagt nej, og løbet sin vej, nikkede jeg bare. Det var først da jeg sad trygt i hendes sofa, viklet ind i et stort tæppe, at det gik op for mig. Hvor let jeg havde fulgt med den fremmede pige. Hun kunne være sindssyg. Hun kunne være en sasaengfan! Oh gud! Hun vil bortfører mig!

"Hvis du tror den slags omkring mig, har jeg åbenbart gjort et forkert indtryk." Pigen kom gående ud fra et køkken. I hendes hænder var en kop, med en eller anden varm væske i. Smilende satte hun den foran mig, inden hun satte sig ved min side.

Nervøst rakte jeg ud efter koppen. Den så utrolig indbydende ud. Bare tanken om at få noget varmt ned i maven, gjorde det. Helt forsigtigt, tog jeg en lille slurk. Efterfulgt af en større. Og før jeg vidste af det, havde jeg drukket hele koppen. Hvad end der havde været i koppen, var det utrolig godt.

Med et lettet suk, satte jeg koppen fra mig. Allerede nu, kunne jeg mærke hvordan den varme væske stille fik mig til at slappe af.

"Lad os snakke i morgen. Lige nu trænger du til søvn." Brunetten rejste sig op, for så let at skubbe mig ned at ligge. Efter at have pakket det bløde tæppe omkring mig, sendte hun mig et lille smil, inden hun forsvandt ud af min synsvinkel.

Gabende lod jeg mine tanker vandre. Fra hvor behagelig sofaen var, til Onew, og til den fremmede pige. Det er sjovt. Jeg er helt sikker på, at jeg ikke sagde det med sasaengfan højt. Stille faldt jeg i søvn, varm og afslappet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...