One More Fucking Love Song [SHINee]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2012
  • Opdateret: 11 sep. 2013
  • Status: Igang
SHINee er et ret berømt Kpop-band. Alle i Korea kender dem, og mindst hver anden pige, ville sukke dybt bare ved lyden af deres navn. Men drengene er ikke helt så perfekte som de alle tror. For hvad nu hvis to af dem slet ikke er til piger? Men i stedet er til... hinanden? For sådan har Taemin det. Han er helt væk i sin Hyung Onew. Men kan han tillade sig det? Især når Onew HAR en kæreste? En PIGE kæreste. Og hvem er hende den underlige pige, der er begyndt at dukke op over alt?

18Likes
40Kommentarer
3653Visninger
AA

2. Kapitel 1

"Key Umma?" råbte jeg, og kiggede mig omkring i køkkenet. Hvor mon Key var? Han plejede ellers at være hjemme på dette tidspunkt. Det var jo lige før aftensmaden. Men det kunne selvfølgelig være at han var sammen med Jonghyun og Minho. De tre var tit ude og snakke med fans sammen. Og så var Onew ude og spise kylling. Hvilket betød jeg tit bare var for mig selv. Det var faktisk vildt irriterende.

"Key?" råbte jeg igen, denne gang lidt højere. Men jeg fik stadig ikke et svar.

"Aish. Er de bare gået uden at sige noget?" mumlede jeg irriteret, og gik ind i stuen. Men de var ikke alle forsvundet. For på sofaen sov Onew, med et blad foran ansigtet, og en tallerken med kyllingeben på stuebordet. Jeg kunne ikke lade være med at smile en smule. Det var typisk Onew.

"Onew Hyung?" spurgte jeg, og prikkede let til hans hoved. Han mumlede noget utydeligt, og drejede sig så i søvne. Bladet faldt ned på jorden, og jeg bøjede mig ned for at samle det op. Det var et blad om kendte.

"Mmmmh... Sunny..." mumlede Onew i sin søvn. Sunny var fra Girls Generation, og var Onews kæreste lige for tiden. Jeg opgav at vække ham, og bestemte mig i stedet for at gå en tur. Jeg gik ud i gangen og trak i et par sko. Jeg lod jakken hænge, og gik i stedet ud i den varme sol. Mit blik gled rundt omkring, mens mine fødder trampede mod den varme asfalt. Solen var utrolig varm, men det var den ret tit. Hvad pokker, jeg overlevede. Et smil dukkede op på mine læber, mens jeg kiggede op på den blå himmel.

Pludselig var der nogen som gik ind i mig, og jeg var lige ved at ramme jorden, men en hånd greb mig lynhurtigt. Der hang jeg så, kun holdt oppe af en enkelt hånd. Jeg kiggede hen mod hånden. En kvindehånd. På ingen tid havde hun rejst mig op, og jeg mærkede igen den fantastisk holdbare asfalt mod mine skosåler.

"Det må du godt nok undskyld. Og nu skal du sige tak." sagde pigen så snart jeg havde fået balancen. Jeg kiggede på hende. Hun havde langt, brunt hår, med en sort hat over den. Så havde hun en t-shirt på hvor der stod: Come At Me Bro. Men uanset hvor drenget hun så ud, måtte man nu sige at hendes ansigt var smuk. Rent ud sagt. Hun havde store, grønne øjne, lyserøde læber, og et fantastisk smil. Men hendes personlighed var ikke så pyntedukkeagtig.

"T... tak?" stammede jeg forvirret. Hvad var det helt præcist jeg sagde tak for? Men så regnede jeg det ud. Det var fordi hun havde grebet mig efter at have væltet mig!

"Det var så lidt. Det er derfor jeg er her, for at redde folks røv." forklarede hun, mens hun gjorde et kast med sine arme. Jeg kunne ikke lade være med at grine over hendes ligefremhed.

"Nå, jeg bliver nød til at gå." sagde hun, og blinkede kort til mig. Jeg vinkede til hende. Pludselig faldt en stor hvid fjer ned foran mine fødder. Jeg bøjede mig ned og samlede den op. Forsigtigt lod jeg en finger røre ved den. Den var virkelig blød, blødere end jeg nogensinde ellers havde rørt. Da jeg kiggede frem var pigen forsvundet. Også selvom der kun var gået nogle få sekunder, og hun umuligt kunne nå at forsvinde på den tid.

Jeg bestemte mig for at gå hjem. Fjeren tog jeg med mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...