All alone

Pigen Jennifer er en ganske normal teenager. Hun har mange problemer, mest med kærlighed og bumser. At være teenager er ikke altid let, især ikke når man er ALL ALONE

0Likes
0Kommentarer
544Visninger
AA

1. Starten på en ny dag

Helt alene. Ingen ser mig. Mit hjerte banker, sender adrenalin ud i min krop. Jeg ser mig omkring. Ingen lægger mærke til mig, ingen ser mig. Jeg går lidt frem. Og går tilbage igen. Jeg går ud foran en af dem, men han ser mig ikke, fortsætter bare ligeud, går lige igennem mig, som om jeg ingenting er. Jeg er væk, mærker ingenting, mens han fortsætter videre. Frustreret ser jeg mig tilbage. Råber på manden. Skriger at han skal sige undskyld. Han skal sige undskyld for at have gået ind i mig. For at have gået igennem mig. Jeg skriger. Skriger og skriger.  

Mit vækkeur ringer, minder mig om at der er endnu en dag. Endnu en morgen i det her lorte-liv. Men jeg må sige, at jeg er rimelig lettet. For jeg er trods alt ikke usynlig. Jeg mener, i det mindste har jeg en reflektering i spejlet. Det er underligt, at se sig selv i spejlet. At kigge ind i nogle nøddebrune øjne, der genspejler hele ens sjæl. For det er vel det øjnene skal: Øjnene skal være sjælens spejl. Jeg ser ind i mine øjne i alle reflektioner: I skeen, der er tilsølet af mælk, i vandhanen mens jeg spytter tandpastaen ud igen og i min mobil, inden jeg lægger den i lommen og cykler til skole. Og så en sidste gang i glasset i døren, da jeg går over dørtærsklen og ind i helvede. For sandt at sige, så var det et helvede. På gulvet ville pigerne fra syvende sidde. De lod som om, de var dronninger og følte sig herre over alt og alle. Imens bagtalte de deres venner og bed ærmerne af deres Adidas-jakker. Men det var først når man kom ind i 8.a at man virkelig opdagede hvor galt det stod til. For der var aldrig nogen.

Da jeg kommer ind ad døren, når jeg knap nok at stille min taske, før den sidste har forladt lokalet. 

Tro ikke det er på grund af mig - for så vigtig er jeg slet ikke,- men eleverne fra udkantsdanmark ankommer altid med skolebussen lidt i, og folk elsker at give varme, ikke-overraskende velkomstkram. 

Sjovt nok er jeg ikke så vild med fysisk kontakt, så jeg vælger for det meste bare at sætte mig på radiatoren indtil klokken ringer til time. Desværre er radiatoren i klassen kold lige netop den dag, så jeg tager chancen og sætter mig på en radiator, der endnu ikke er optaget af duller fra syvende eller nørder fra niende. 

Efter de andre er gået forbi, og vi har udvekslet de høflige godmorgen-hilsner, tager jeg høretelefonerne, der er på størrelse med en øreprop, i ørerne og skruer op for lyden. Mens jeg mærker bassen banke i mine ører, kan jeg føle det: I dag vil der ske noget specielt, jeg kan simpelthen bare mærke det. Jeg ser ned på min mobil, én ny SMS. I dag vil jeg være alt andet end ALL ALONE

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...