Away from home

En lille kort historie om kærligheden mellem søstre.

0Likes
0Kommentarer
832Visninger
AA

1. What a party..

Jeg var alene. Jeg stod og så på mig selv, den store kjole, det opsatte hår. Det var ikke mig jeg så på i spejlet, det var en udgave min mor havde skabt af mig. Jeg ville ikke være den pige der ikke gik op i andet en kjoler, sko, sminke og makeup. Jeg var ikke den pige. Jeg drejede rundt foran spejlet og kiggede på mig selv igen, et suk gled over mine læber. Hvorfor var det at min mor ville have jeg var sådan, jeg ville aldrig blive som Sabine. Sabine var forsvundet, hun var væk, hun ville aldrig komme tilbage, og det ville ikke hjælpe nogle at gøre mig til Sabine, jeg var ikke Sabine. Jeg var Layla. Døren indtil mit værelse gik op, jeg så på min far der stod i dørkarmen, den eneste der forstod mig. ”Far, jeg gider ikke have det her på. Der var Sabines ting, jeg er ikke sådan.” Min far nikkede bare, jeg vidste godt hvad han ville sige, men jeg ville ikke gøre det. ”Det ved jeg Layla, men du bliver nød til det, for at glæde din mor.” Jeg sukkede opgivende og gik hen til ham, den store, ubevægelige kjole blafrede bag mig, det var ikke til at komme nogle steder i den. ”Hvorfor skal jeg overhovedet med til det bal? Alle der er der, er mindst tyve år ældre end mig, det giver ingen mening. Jeg vil altså ikke danse med dem.” Jeg sneg mig forbi min far og gik ned mod balsalen. Jeg kunne da prøve at se ud som om jeg morede mig.

Balsalen så meget anderledes ud end den plejede, der var pyntet op med lys, to lange borde fyldte med mad, silkebånd der hang i buer ned fra loftet, og de silhuetter som jeg ikke ville tage mig tid til at kigge på. Jeg drejede rundt for at få et syn af hele salen som en helhed, men klodset som jeg var væltede jeg ind i en, en der underligt nok ikke var ret meget ældre end mig. En meget flot dreng. Jeg rødmede over de sminke belagte kinder, så det var svært at se den røde farve, han hjalp mig op at stå igen, og jeg nejede for at takke hans hjælpsomhed, jeg hadede at skulle leve et liv som det. Drengen tog fat i min hånd igen. ”Vil du danse?” Spurgte han, med en tydelig fransk accent, jeg nikkede til ham og lagde min anden hånd på hans skulder. Jeg fulgte hans trin, selvom jeg ikke var den bedste danser. Jeg tog et par danse med ham, og så med en ældre herre, hans parfume stank langt væk, han havde brugt for meget, men min koncentration var rettet mod den unge fyr, han var anderledes end andre, for det første var han fransk, og så virkede han anderledes, mere gammeldags. Jeg takkede af for dansen og gik over mod ham, men han gik hen imod udgangen af balsalen, jeg fulgte efter ham, ud af balsalen, op af trapperne, op til gangen med utallige rum, ind i balletsalen. Da jeg kom derind var han væk. Jeg blev forvirret, så jeg gik bare rundt og så på mig selv. Jeg var hvileløs, hvor var han blevet af? Jeg lod en hånd glide over alle spejlene, det havde Sabine og jeg altid gjort som børn. Jeg tænkte på hende konstant, hun forsvandt kort efter et bal for nogle år siden. Da jeg kom til spejlet i midten fik jeg mig noget af en overraskelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...