Away from home

En lille kort historie om kærligheden mellem søstre.

0Likes
0Kommentarer
827Visninger
AA

2. Get me home!

Min hånd gik igennem spejlet. Jeg mærkede et ryk i min hånd, og så pludselig stod jeg lænet op af et spejl. Men jeg var ikke derhjemme, jeg var et helt andet sted. Mit blik vandrede over stedet, hvor var jeg? Hvorfor var jeg der? Alle de spørgsmål der løb igennem mit hoved gjorde mig forvirret. Jeg vendte mig om for at forsøge at komme igennem spejlet igen, men det kunne jeg ikke, jeg kunne se balletsalen, men jeg kunne ikke komme derind. Jeg stod op af spejlet, jeg lukkede øjnene for at håbe jeg ville falde ind i balsalen i stedet for det skræmmende sted. Jeg åbnede dem igen da det gik op for mig jeg ikke kunne komme væk lige sådan. Jeg tog et forsigtigt skridt væk fra spejlet og så sig om, det eneste jeg kunne få øje på var mennesker der blev ført bort af uniform klædte mænd. Jeg så mig efter den unge fyr, jeg havde set tidligere i balsalen, og fulgte til balletsalen. Men han var ikke til at finde. Jeg gik over til en af de uniform klædte for at spørge hvad der skete. ”Hvad sker der her?” Lød det stille og usikkert fra mig. Jeg ventede på et svar og så på ham med bedende øjne. ”Dronning Sabine er død.” De ord hang fast i mine øre minutter efter, som hvis han gentog dem igen og igen. Jeg så på ham med atter et bedende blik. ”Hvor er hun?” Jeg sank en klump, der blot satte sig fast længere nede i min hals. Jeg kunne ikke tro de ord. Hvis det var Sabine, min søster Sabine, der var tale om så forstod jeg godt hun var blevet, hun blev nød til at kæmpe for sit rige, og styre det. Manden pegede op mod et lille hus bag ham. Jeg gik forbi rækken af mennesker og op af trapperne til huset. Huset duftede underligt, lidt lige som når jeg var hjemme ved mormor, der duftede gammelt. Jeg gik ind i stuen hvor der lå et lig, et lig der tilhørte en gråhåret gammel dame. Det var ikke Sabine, Sabine var ung, smuk og sorthåret. Jeg puffede til liget med foden og fik det vendt så jeg kunne se hendes ansigt. Det var Sabine.

Alt omkring mig snørede sig sammen, det hele blandede sig sammen. Loftet blev til gulv, vægge byttede plads. Alt var uforståeligt. Jeg fik med nød og næppe rejst mig, og fik transporteret mig udenfor igen. Jeg vidste ingenting. Hvordan kunne Sabine være så gammel, hvordan kunne hun være død? Jeg mærkede svagt en arm om min, men jeg bed ikke ordentlig mærke i det. Hun kunne kun tænke på Sabine, hun var hendes storesøster, men jeg var kun 17. Sabine var 17 da hun forsvandt, hun burde være 22 nu. Jeg rystede på hovedet, og tvang på den måde de tanker ud, så hun kunne fokusere på hendes omgivelser. Hun så op for at se hvem der trak hende af sted. Det var ham den franske. Jeg så mig atter omkring for at se hvor jeg var. Balsalen? Men jeg var jo et helt andet sted lige før. Jeg slap ham hurtigt og løb op af trapperne for at nå balletsalen. Trapperne føltes uendelige lange. Det føltes som om at hver gang jeg tog et skridt, kom der tre mere foroven. Da hun langt om længe kom op forenden kiggede jeg hurtigt ind i balletsalen. Et frygteligt syn ramte mig. Spejlet var knust. Mit hjerte knuste sammen med det. Sabine var derinde, hun var død, men hun var der. Jeg gik med forsigtige skridt derind og samlede skårene op og placerede dem i rammen, måske kunne de stadig fungere. Jeg fik efter mange timers puslespil samlet det, men der var kun kort et billede af Sabine som ung, så som gammel og til sidst som død. Jeg faldt sammen på gulvet, jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre. Nu var Sabine væk for altid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...