Live Our Life (AM&1D)

Dette er en historie om Madison, som har boet i Danmark i hele sit liv, og har fået en masse venner, og en dejlig kæreste, men så en dag, siger hendes mor og far at de skal flytte, kommer det til at give konsekvenser?

12Likes
9Kommentarer
1795Visninger
AA

1. Nyheden

"Skaat! Kom lige her ind!" råbte min mor efter mig, jeg gik ind i stuen til hende. "Ja, hvad er der mor?" hun smilede stort, og jeg undrede mig lidt over hvad det kunne være. "Jeg har en nyhed til dig, far og jeg har tænkt os at vi skal flytte til London, og at du skal med." Jeg blev overrasket, men ikke på en god måde. Jeg skulle væk fra Danmark, mine venner og veninder, mit liv, min hverdag, og ikke mindst min kæreste, gad vide hvad han ville sige til det.. "HVAD?! UDEN AT SPØRGE MIG FØRST?! JEG VIL IKKE MED! JEG VIL IKKE VÆK FRA AUSTIN, DANIEL OG MARIA!" råbte jeg og skyndte mig op på mit værelse, låste døren og græd. Lidt efter ringede Austin på Skype, jeg var næsten lige holdt op med at græde, heldigvis. Jeg tog den hurtigt, og blev utroligt glad for at se at han i det mindste smilede. "Hej skat, er der noget galt? Du har jo grædt! Jeg kommer med det samme!" før jeg nåede at svare lagde han på og loggede af. Han var her hurtigere end jeg havde forventet. Han krammede mig, og vi skyndte os op på mit værelse. "Fortæl" "Ehm.. Ja.. Det er bare... Vi skal..." Han afbrød mig "I skal hvad? Jeg bliver ikke sur, bare rolig," "Nej... Det er bare.. Vi skal flytte...." jeg begyndte at græde igen, jeg kunne simpelhent ikke tage det.. "Ej! Hvor hen?! Har du selv bestemt det? Du behøver ikke at græde!" han gav mig et dejligt stramt kram, det var virkelig lige hvad jeg havde brug for. "Vi skal til London.." han kyssede mig på panden. "Ved du hvornår?" "Nej, jeg skyndte mig her op, selv om det jo er min drøm at komme til London, så vil jeg ikke med, jeg vil ikke forlade alt det jeg har her, det gør mig bare virkelig sur at de bare bestemte det helt uden mig.." "Det skal du ikke tage dig af, det skal nok gå, vores forhold vil forhåbenligt være det samme, vi skal bare holde sammen!" "Ja, du vil ikke med, vil du?" "Jeg ville utroligt gerne, men jeg har bare så meget jeg skal have gjort her hjemme, men jeg skal nok komme og besøge dig!" sagde han en smule skuffet og kyssede mig. Min mor kom ind, øv jeg havde glemt at låse døren igen, "Jeg er ked af at vi besluttede det uden dig, vi havde regnet med at du ville blive glad, det har jo altdi været din drøm at flytte til London," "Ja, det var den gang jeg ikke havde Austin, Maria og Daniel, jeg har ikke lyst til at forlade dem," så gik min mor ud, havde jeg gjort hende sur? "Skat, vi skal nok klare os, vi har jo været sammen i to år i morgen, og Maria og Daniel har været sammen i et, jeg skal nok passe på at de ikke gør noget dumt, ligesom vi har, men vi har jo altid holdt sammen, gennem tykt og tyndt, og det vil vi blive ved med, vi har skændtes, vi har været på ferie sammen, og vi vil gøre så meget mere. Jeg elsker dig, husk det!" han kyssede mig igen, jeg blev så glad, jeg elsker ham virkelig, men jeg er bange for at vores forhold vil falde sammen når vi ikke er sammen næsten hver eneste dag, men jeg tror nu på at vi kan holde sammen for evigt! "Vi skal nok klare det," jeg smilede stort og gav ham et kram. Min mor kom ind igen, "Jeg tror du skal til at pakke, vi tager afsted på onsdag, og hvis du ikke har lagt mærke til det er det fredag i dag" hun gik ud igen inden jeg fik svaret, "ONSDAG?! Nå, men så må vi nyde de sidste par dage sammen her i Danmark," sagde jeg og han tog min hånd, og flettede sine fingre ind i mine. "Ja det må vi. Skal jeg hjælpe dig med at pakke dine ting?" Hvor er han sød! At han gider at hjælpe mig med at pakke! Selfølgelig sagde jeg ja, og vi gik igang. Vi startede over ved mit skrivebord, han spurgte om der var nogle steder han ikke måtte kigge, men der var intet jeg havde brug for at gemme for ham, han vidste alt om mig, han var min første kæreste, mit første kys, min første ferie, ja, han var mit alt. Vi blev hurtigt færdig med mit lille skrive bord, og gik videre til min reol, da vi var færdig med den tog vi over til Daniel, der var Maria selfølgelig allerede. Vi fortalte dem det, de blev selfølgelig lidt sørgelige, men de vidste også at vi alle fire stadig ville holde sammen, uanset hvad. Det var dejligt at have så meget støtte, og så gode venner. Vi aftalte at vi skulle tage på en dobbeltdate i morgen, siden det var begge pars årsdag, så tog Austin og jeg i byen, vi skulle ud at shoppe, det gjorde vi hver månede på denne dato, det var altid så hyggeligt. Vi købte noget tøj som vi skulle have på i morgen, men hvad han ikke vidste var at jeg havde planlagt dagen før hvilket nogle butikker vi skulle ind i, og hvad han skulle købe, fordi det havde han kigget på i sidste månede, men havde ikke råd til det. Jeg havde købt en gave til ham, som passede perfekt til det, som jeg ville overraske ham med i morgen. Så kørte han mig hjem, og kørte selv hjem lidt efter. Jeg glædede mig sådan til i morgen, jeg glædede mig til at se hvad han synes om gaven.

_________________________________________________________________________

Jeg undskylder at det ikke er blevet så langt, men det er jo også kun det først kapitel.. :-) Hvis i kan lide den så føj den til dine favoritter, like og kommenter. Tak fordi at du gad at læse den :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...